Tid til et rigtigt forbud mod halekupering af grise

Det har været forbudt at halekupere pattegrise i Danmark i tre årtier. Alligevel klippes halen over på flere end 95 procent af grisene på grund af undtagelser i loven. Men i dag førstebehandler Folketinget et beslutningsforslag fra Enhedslisten om et absolut forbud mod halekupering. Dyrenes Beskyttelse håber, at politikerne vil tage et opgør mod overgreb på grisene, der samtidig dækker over alt for dårlige forhold i svinestierne.

- Danske grise har det ikke godt, så det er et nødvendigt forslag for at hæve bundniveauet for dyrevelfærd i svinestierne. Det nuværende forbud mod rutinemæssig halekupering er en absurditet, som millioner af grise lider under – og som samtidig dækker over dårlige forhold i staldene, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.     

Halekupering er smertefuldt under selve indgrebet, og der kan forekomme længerevarende smerter i halestumpen. Samtidig tyder forskning på, at grisene bruger deres haler til at kommunikere med hinanden.

Forbuddet mod rutinemæssig halekupering blev indført i hele EU, fordi grise bider hinanden i halerne, når de er meget stressede, og EU-Kommissionen ønskede ikke, at stress hos grise blev symptombehandlet ved at klippe halen på alle de nyfødte grise. Landmændene må dog godt klippe halerne, hvis der er dokumenterede problemer med halebid, som er forsøgt løst gennem forbedrede forhold og pasning, herunder blandt andet mere plads. Men i praksis virker disse tiltag mod halebid ikke i konventionelle svinestier, og alle pattegrisene ender derfor med at miste halen. 

- Sandheden er, at politikere i årtier har accepteret, at grundvilkårene for danske grise er så kummerlige, at de lovpligtige foranstaltninger mod halebid er nytteløse, siger Britta Riis.

Mere på plads og halm

Enhedslistens forslag indeholder da også et krav om mere plads og rode- og beskæftigelsesmateriale svarende til de krav, der findes i Sverige, hvor svineproduktionen gennemføres uden halekupering. Det støtter Dyrenes Beskyttelse også op om.

- Grisen er et klogt og socialt dyr, som skal have plads og halm, så de bedre kan få dækket deres naturlige behov. Helst så vi, at alle svin fik adgang til at komme udenfor, men vi må som et minimum kræve, at landbruget begynder at tilpasse systemerne til dyrene – ikke omvendt, siger Britta Riis.

Nyere forskning peger også på, at indretningen af staldene skaber behovet for halekupering. Forskere på Aarhus Universitet påviste i 2019, at der kan opnås samme reduktion i halebid ved at tildele grisene halm og mere plads, som der kan ved halekupering. Derudover kræver det større opmærksomhed omkring grisenes adfærd og andre forhold, der kan stresse dem. I dag har grisene i økologiske og frilandsproduktioner hele haler og markant bedre plads og mere halm.

Forud for behandlingen af beslutningsforslaget har landbrug- og fødevareminister Jacob Jensen meldt ud, at også andre forhold kan spille ind, samtidig med at mere plads og halm til danske grise vil være en hæmsko for den danske eksport af svinekød og levende smågrise til opfedning i udlandet. Det fremgår af et svar til Folketingets Fødevare- og Miljøudvalg fra februar i år.

 - Det er desværre ikke overraskende, at økonomiske hensyn vægtes højere end dyrevelfærd i den danske svineproduktion, men det er rystende, at ministeren uden omsvøb henviser til, at det vil være for dyrt at give grisene den minimumsbeskyttelse, som fremgår af lovgivningen. Relevante rodematerialer og bedre plads er meget veldokumenterede indsatser mod halebid, og når det er så svært at få bragt den viden ud til grisene i staldene, så må vi have en langt mere tydelig lovgivning og et absolut forbud mod halekupering, siger Britta Riis.