Burgris - Nej tak!

Dyrenes Beskyttelses kampagne har fokus på velfærdsproblemer i svineproduktionen. Kampagnen er en del af en fælles, europæisk kampagne sammen med en række andre dyrevelfærdsorganisationer, som har til formål at forbedre dyrevelfærden for svin, hvor der særlig sættes fokus på kastration og halekupering.

Så hvad er en burgris?

Kort sagt, så er en burgris et udtryk for en gris, der lever et indskrænket liv i et industrielt system, der bogstaveligt talt skærer i dyret for at få det til at passe ind i produktionssystemet og ikke tager højde for grisens behov.

Kritikerne vil mene, at der slet ikke er noget, der hedder burgrise. Men der er teknisk set heller ikke noget, der hedder en burhøne, en taberko eller en tremmekalv. Vi har valgt at bruge ordet ’burgris’, da det beskriver de forhold, som grisene i den industrielle produktion lever under i dag med for lidt plads og mangel på beskæftigelsesmuligheder.

Kritikere mener desuden, at Dyrenes Beskyttelse bedriver hetz mod svineproducenterne, men i virkeligheden siger vi ikke noget, vi ikke har sagt i mange år – både ved forhandlingsbordene og offentligt. Jeg noterer mig også, at man ikke har kunnet tilbagevise et eneste af de fakta, som vi har lagt frem til trods for, at vi bliver anklaget for mytedannelse og det, der er værre. Måske er det fordi, at vi ikke siger noget, som danske forskere ikke allerede påpeger. Senest i juni 2017, hvor tre forskere fra Aarhus Universitet i Dansk Veterinærtidsskrift gennemgår den danske svineproduktion set fra grisens perspektiv og påpeger adskillige problemer, bl.a. fiksering af søer, trange pladsforhold, kastration uden bedøvelse, halekupering, pattegrisedødelighed, tidlig fravænning, mavesår, m.m.

Den seneste evalueringsrapport af svinehandlingsplanen fra 2014, som netop er blevet oversendt til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg, viser desværre også, at man har svært ved at nå målsætningerne.

Men dyrene i Danmark har det jo godt?

Det er en skrøne, at danske svineproducenter er et forbillede, når det kommer til dyrevelfærd. Det er rigtigt, at vi på nogle områder er foran, men der er stadig rigtig mange punkter, hvor dyrevelfærden halter langt bagefter.

Et godt sted at starte er ved at se på grisens hale. Når grise begynder at bide i hinandens haler, er det en veldokumenteret indikator på, at grisene er stressede og går under dårlige forhold. Derfor er halen et vigtigt pejlemærke for grisens velbefindende. I virkeligheden er det faktisk også et vigtigt værktøj for landmanden, der skal vurdere sine dyrs velfærd. Hvis han begynder at opleve halebid hos grisene, så er der noget ved deres forhold, som bør ændres.

Men i stedet for at se halen som en indikator for sine grises velfærd, så symptombehandler man i den industrielle svineproduktion ved at klippe halen af. Vel at mærke ca. 97 pct. af alle danske grises haler. Over 30 mio. haler om året.

Tankegangen er, at så har de jo meget sværere ved at bide hinanden i halen. Men den slags symptombehandling, hvor man klipper i dyrene for at tilpasse dem produktionssystemet, er Dyrenes Beskyttelse meget imod. Hvis dyrevelfærden reelt var så god i Danmark, var det ikke nødvendigt at klippe halerne af dem.

Aarhus Universitet har for nylig påvist, at man med lidt mere plads og bedre rodemateriale i form af halm kan forebygge halebid lige så godt som ved at klippe halen af. Og så har man endda givet dyret bedre forhold samtidig. I sidste ende er det et spørgsmål om, hvem der skal tages hensyn til. Skal vi skære i levende dyr for, at de passer ind i produktionen, eller skal vi tilpasse produktionen til dyrenes behov?

Stop for halekupering og kastration

Dyrenes Beskyttelse ønsker mere plads og rodemateriale til grisene, så den rutinemæssige halekupering stoppes - og vi ønsker et stop for kastration.

Kastration har været på dagordenen længe, og hvert år kastreres over 15 mio. hangrise i Danmark uden bedøvelse. I 2010 blev der indgået en aftale i Bruxelles mellem de forskellige interessenter i svineproduktionen. Aftalen lød på, at kastration skulle stoppe senest i 2018. Vi må nu konstatere, at dette heller ikke kommer til at ske.

Ophør af kastration er kompliceret, og derfor ønsker vi, at der snarest indføres bedøvelse af hangrisene, før de bliver kastreret, og i 2024 skal kastration helt stoppe. Det vil sige, at det endnu en gang skydes 7 år for at få produktionen indrettet til at håndtere hangrise, og derfor må det være muligt også for Danmark at komme i mål her.

Holland har formået at løse det, så det må vi også kunne. Ukastrerede hangrise findes faktisk allerede herhjemme i den lille del af produktionen, som bliver eksporteret til England, hvor man ikke spiser kød fra kastrerede grise.

Også økologi og frilandsproduktionen har udfordringer med kastration, men der kommer nu en metode hvorefter hangrisene kan bedøves, og vi ser gerne denne metode implementeret i alle produktionsformerne. Det betyder naturligvis også, at det bliver indført i kravene til Dyrenes Beskyttelses forbrugermærke, ’Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse’. Men vi skal have dette indført for alle grise i Danmark – også de 97-98 pct. af grisene, som lever i det industrielle landbrug.

Hvad angår halekuperingsproblematikken, så er det allerede et lovkrav og har været det i hele EU siden 1994, at landmænd ikke rutinemæssigt må halekupere grise. Når omkring 97 pct. af alle grise i den industrielle produktion fortsat får klippet halen af, så vidner det om rutine. Desværre har det ingen konsekvenser, for de danske myndigheder griber ikke ind, og vi er et af de EU-lande, der dermed ikke overholder det europæiske svinedirektiv. Efter næsten 20 år med danske arbejdsgrupper og handlingsplaner uden at finde en løsning, må processen siges at være forhalet langt ud over det rimelige. Problemet er løst i andre lande.

5 mio. danske smågrise eksporteret til Polen

Nogle frygter, at Dyrenes Beskyttelses krav om stop for kastration og halekupering samt mere plads og rodemateriale til dyrene vil føre til, at produktionen flytter til udlandet, hvor dyrevelfærden er ringere. Men det er ikke et godt argument for ikke at få styr på vores egen svineproduktion. Som det land i verden med suverænt flest grise pr. indbygger har vi et ansvar for at gå forrest og vise vejen. Det er ikke det, vi ser i dag.

Ud af en produktion på over 30 mio. grise om året, eksporterer Danmark i dag 14 mio. smågrise til opfedning og slagtning i udlandet, heraf 12 mio. smågrise alene til Tyskland og Polen – to lande som ofte bliver fremhævet for at have et lavere niveau af dyrevelfærd. I 2016 sendte vi 5 mio. levende smågrise til Polen, som ellers kritiseres bredt af landmændenes interesseorganisationer for sin ringe dyrevelfærd, når de polske kødprodukter finder vej til danske kølediske.

Danmark er med andre ord blevet til en fødeklinik for smågrise, som man klipper halen af, kastrerer uden bedøvelse, tager tidligt fra deres mor og derefter sender til lande, man kritiserer for at have dårlig dyrevelfærd.

Denne udvikling viser også behovet for at løfte dyrevelfærden i hele EU. Derfor går Dyrenes Beskyttelses kampagne videre end til kun at kræve bedre forhold for de danske dyr. Sammen med dyreværnsorganisationer fra hele Europa er målet at indsamle 1.000.000 underskrifter på europæisk plan, så svins velfærd kan blive taget op i EU.

Dansk svineproduktion skal fremtidssikres

I sidste ende handler det om at beskytte dyrene, når Dyrenes Beskyttelse gør opmærksom på problemer i den danske svineproduktion og kommer med løsningsforslag. Men det er i lige så høj grad også en fremtidssikring af landbruget.

Landbruget skal indrette sig efter efterspørgslen, og den globale tendens lige nu er, at flere og flere store, internationale fødevarevirksomheder og detailkæder tager et ansvar for klima, miljø og dyrevelfærd og vælger produkter fra, som ikke lever op til deres værdisæt.

Alle vindene blæser mod, at forbrugerne i Danmark og i udlandet vælger mere bæredygtighed, mere dyrevelfærd og økologi. Hvis ikke der sadles om nu, risikerer man om nogle år at stå tilbage med en forældet produktionsform, ligesom vi så det med burhønsene herhjemme, da detailhandlen endelig valgte buræg fra, efter forbrugerne og Dyrenes Beskyttelse har råbt højt i mange år. Lad ikke historien gentage sig. Lad os sammen være på forkant med udviklingen.