Minkindustrien skader både dyr, natur og mennesker. Men fire år efter, at politikerne nedlagde alle danske minkfarme, skyder flere farme op igen. Et stort tilbageslag for dyrevelfærden og et massivt svigt af dyrene, mener Dyrenes Beskyttelse.
Mink i pelsindustrien lever et kort, trist og meningsløst liv. De tilbringer hele livet i små bure, uden noget at give sig til, indtil de en dag bliver aflivet og ender som et stykke beklædning. Derfor var det en stor sejr for Dyrenes Beskyttelse og andre dyreværnsorganisationer, da regeringen for godt fire år siden lukkede minkerhvervet af frygt for covid-19-mutationer i mink. Men i 2023 blev minkavl igen tilladt, og for nylig kunne DR afsløre, at der nu er etableret hele 15 nye minkbesætninger – med flere på vej.
- Det er en sørgelig udvikling og uforståeligt, at politikerne har genåbnet en af de mest dyrefjendske produktioner, der overhovedet findes, siger Birgitte Damm, der er dyrlæge og ph.d. i adfærdsbiologi og dyrevelfærd hos Dyrenes Beskyttelse.
- Man havde lukket et erhverv, som tiden var løbet fra. Mink er rovdyr, som har brug for meget plads at bevæge sig på. De lider i de små bure, og af samme grund havde mange lande i Europa allerede forbudt produktionen, da vi i Danmark omsider kom med på vognen i 2020.
Minkerhvervet har i årtier skadet mange millioner dyr. Alligevel endte den danske statskasse med at tildele milliarder af skatteborgerbetalte kroner i erstatning til minkavlerne for at få lukket farmene.
- Industrien skulle være forblevet lukket, det skylder man skatteborgerne, der har betalt regningen - og minkene, der ikke skal udsættes for mere lidelse, siger Birgitte Damm.
Minkfarme udgør trussel mod natur og mennesker
Det var ikke kun godt for minkene, da minkerhvervet blev nedlagt. Den massive udledning af ammoniak fra dyrenes afføring har i årevis haft skadelige konsekvenser for naturen omkring minkfarmene. Gødningen på markerne forurener nemlig luften med ammoniak, der med vinden bliver transporteret ud i naturen, hvor den skader naturområder som moser, heder og vandløb. Og bidrager til luftforureningen. Ifølge Nationalt Center for Miljø og Energi har lukningen af minkfarmene på kort tid reduceret udledningen af ammoniak i Danmark betydeligt.
- Minkindustrien har været skadelig for naturen og den biodiversitet, som politikerne på andre måder forsøger at beskytte. Derfor er det nærmest absurd, at politikerne har genåbnet erhvervet og passivt ser til, mens antallet af minkfarme stiger, siger Birgitte Damm.
Ifølge hende er det også bekymrende, at der på farmene kan opstå nye og farlige virusvarianter. Denne trussel så man i 2020, da flere minkbesætninger var konstateret smittet med coronavirus. Smitten sprang både fra mennesker til mink og omvendt, og smitten spredte sig hurtigt mellem minkfarme. Sundhedsmyndighederne vurderede derfor, at der var stor risiko for mutationer på farmene, som kunne udgøre en alvorlig sundhedsmæssig risiko. I dag vurderer Statens Serums Institut, at minkfarmene ikke udgør en trussel for folkesundheden i forhold til covid-19, fordi vi i Danmark har en stor befolkningsimmunitet. Men andre virusvarianter kan opstå på minkfarmene, hvor dyrene står meget tæt sammen. For eksempel lyder det fra Statens Serum Institut, at fugleinfluenza på minkfarme i øjeblikket kan være en trussel for folkesundheden.
- Det taler jo igen for, at minkindustrien bør lukkes permanent. Det er ikke for sent, og der er gevinster for dyr, mennesker og natur ved at forbyde minkavl i Danmark, siger Birgitte Damm.
