Kyllingekød er alt for billigt i de danske kølemontrer. Det mener chefkonsulent i Dyrenes Beskyttelse, der vil have forbrugerne til at give den rigtige pris for en kylling.
Kapløbet om at blive den billigste kylling i køledisken er sket på bekostning af kyllingens velfærd. Det er kyllingen, der betaler prisen for, at vi forbrugere er blevet vant til, at kylling er en billig spise
Et godt kyllingeliv indebærer adgang til det fri, støvbadning, gode hvilepladser i højden og mulighed for at skrabe i jorden. Pladsen og faciliteterne til et godt liv for kyllingen kan ikke købes for 25 kroner. Det koster noget at give danske slagtekyllinger den plads og berigelse, de har brug for, men vi danske forbrugere er blevet vant til at købe billigt kød, og kyllingen er ingen undtagelse.
Tværtimod kan man i dag finde en hel kylling i køledisken helt ned til 25 kroner. Den eneste måde det kan lade sig gøre på, er ved at effektivisere og industrialisere slagtekyllingeproduktionen, som det er sket verden over, og således også i Danmark.
”Kyllingerne er gennem årtier blevet avlet for at vokse stadig hurtigere og hurtigere, så de på kortere og kortere tid når deres slagtevægt på ca. 2 kg. Kapløbet om at blive den billigste kylling i køledisken er sket på bekostning af kyllingens velfærd. Det er kyllingen, der betaler prisen for, at vi forbrugere er blevet vant til, at kylling er en billig spise,” fastslår Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent for landbrugsdyr med speciale i fjerkræ hos Dyrenes Beskyttelse og fortsætter:
”Vi overser fuldstændig, at kyllingen er et sansende dyr, der kan føle smerte, frygt og nydelse, og at den har basale biologiske og adfærdsmæssige behov, der i den grad bliver overset i den konventionelle slagtekyllingeproduktion.”
Hvis vi forbrugere fortsætter med at købe kyllinger til 25 kroner, støtter og accepterer vi en produktion, der er så effektiviseret og industrialiseret og på bekostning af kyllingernes velfærd. Vi sender dermed et signal til supermarkederne og slagterierne om, at de skal fortsætte med at producere og sælge turbokyllinger, der for længst har mistet evnen til at være en helt almindelig kylling.
Forbrugerne skal tage ansvar ved at lade turbokyllingen ligge i køledisken, og derved fjerne hele markedet for turbokyllinger.
Vi elsker kylling
I Danmark er vi med årene blevet en nation af kyllingespisere. Fjerkrækød udgør omkring 26 procent af danskernes samlede kødforbrug.
Og kyllinger er også det landbrugsdyr, der bliver produceret flest af herhjemme. Omkring 120 millioner kyllinger om året, og desværre er kun 1-2 procent af de kyllinger, frikyllinger. Resten er turbokyllinger.
Men på trods af, at vi elsker at spise kylling, giver vi ikke de mange millioner turbokyllinger adgang til at komme udenfor og se dagens lys. De lever derimod så tæt, at de ikke kan bevæge sig uden at træde på hinanden, og de vokser så hurtigt, at kroppen bliver så tung, at benene har svært ved at bære dem.
”Forbrugerne skal tage ansvar ved at lade turbokyllingen ligge i køledisken, og derved fjerne hele markedet for turbokyllinger. Det har vi set ske med buræg, hvor alle store supermarkedskæder i Danmark nu enten helt har udfaset buræg eller gør det inden for en overskuelig fremtid. Det glæder mig, og vi kan faktisk gøre den samme forskel for industrikyllingerne, hvis alle i stedet vælger at købe frikyllinger,” afslutter Pernille Fraas Johnsen.