Regeringen skruer op for støtten til eksport af danske landbrugsvarer. Det præsenteres som et bæredygtigt bidrag, men kan reelt gå ud over klima og dyr
Fødevareministeriet og Udenrigsministeriet vil skrue op for støtten til eksport af danske landbrugsvarer – ikke mindst kød og dyr fra danske gårde. Der skal hyres flere eksportrådgivere, rådgivning skal være billigere, og der skal sættes flere penge af til erhvervsfremstød. Planen præsenteres som en del af ”den globale grønne omstilling”.
”Den danske fødevareklynge har en unik mulighed for at bidrage til at løse de globale udfordringer med effektive, bæredygtige og innovative produktionsmetoder og løsninger,” hedder det i planen.
Men at fremme den konventionelle animalske kødproduktion i Danmark gør ikke verdens forbrug mere bæredygtigt, mener Dyrenes Beskyttelse.
- Dyrevelfærd er et centralt element i bæredygtighed, og sandheden er, at fx danske svin aldrig har været mere pressede af den endeløse effektivisering af landbruget. Samtidig burde staten ikke presse på for putte mere dansk kød på hylderne i udlandet, når så godt som alle eksperter peger på, at vi er nødt til at sænke kødforbruget, hvis vi skal leve klimavenligt og bæredygtigt, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Dyrene vil nok mene, at Danmark allerede bidrager alt rigeligt til at stille omverdenens kødsult. Danmark er det land verden, der producerer mest kød i forhold til indbyggertallet, og dyrene, der ligger krop til kødeksporten, er presset i bund. Dødeligheden har aldrig været højere i svinestaldene, 85 procent af æglæggende høns har brækkede brystben, stort set alle pattegrise halekuperes og stadig færre køer kommer på græs.
- Verden ikke brug for mere af denne form for intensiv, industrialiseret kødproduktion, siger Britta Riis.
Den animalske produktion presser også biodiversitet, natur, vandmiljø og klimaet. Cirka 60 procent af Danmarks landareal optages således af landbruget og på 80 procent af markarealet bruges på foder, mens kun 11 procent bruges til at dyrke mad til menneske.
Klimaindsats kan gå ud over dyrene
Logikken bag eksportstøtten lyder, at det effektivt producerede dansk kød udgør en buffer for overophedningen af vores klima, når verdens befolkning og kødsult vokser. Her henviser ministrene også til den danske fødevareklynges ambitiøse mål om at være netto klimaneutrale i 2050. Men klimagevinsterne bag det mål er usikre og kan også gå ud over dyrene, understreger Dyrenes Beskyttelse.
- Vi er bekymrede for, at flere af de nye klimateknologiske løsninger kan gøre dyrelivet endnu mere surt for landbrugsdyrene. Eksportstøtten burde i stedet for helhjertet støtte op om produktion menneskeføde i form af planter. Det svarer efter vores opfattelse til at insistere på fossile brændstoffer i stedet for vindmøller siger Britta Riis.
Danmark eksporterer for knap fire gange så meget animalske produkter som plantebaserede fødevarer. Samtidig er eksporten af industri og maskiner først og fremmest til animalsk produktion i udlandet. Den animalske sektor altså godt gang i eksporten, hvorfor eksportstøtten burde fokusere meget mere på plantebaserede fødevarer - for dyrene, naturen og klimaets skyld, mener Dyrenes Beskyttelse.
- Eksportstøtten burde bane vejen for mindre animalsk produktion og helt andre, økologiske afgrøder på markerne. Det vil skabe bedre plads til dyrene og natur. Det vil betyde bedre forhold for fiskene i vores farvande og de vilde dyr til lands, flere fuglefløjt og mere insektsummen, siger Britta Riis
Præsentationen af de nye eksporttiltag prydes desuden af billeder af køer og grise på græs, hvilket er med til at skønmale billedet af den danske fødevareeksport.
- Billeder af fx udegående grise er slet ikke retvisende for eksporten. Det er kun 1,2 procent af grise i produktionen herhjemme, som kommer udenfor hele eller dele af året. Det er med til at præsentere eksportstøtten som overdrevent grøn og bæredygtig, siger Britta Riis.