Regeringen skal huske de dyr, der lægger ryg til vores mad hver eneste dag. Det mener Dyrenes Beskyttelse, som savner dyrevelfærden i det nye regeringsgrundlag, men også glæder sig over, at der er blevet lyttet til foreningens ønsker for dyr og natur på udvalgte områder.
"Det ville være et helt ubærligt selvmål, hvis det ender med, at flere dyr bliver lukket inde i trange stalde i klimaeffektivitetens navn. Grise, køer, kalve, høns og kyllinger er selvstændige og sansende væsener – ikke produktionsenheder, som man lige kan skære til eller optimere med et teknologisk fiks"
I dag har den nye regering bestående af Socialdemokratiet, Venstre og Moderaterne fremlagt sit regeringsgrundlag. Den nye regering anerkender klimakrisen, som den kæmpe udfordring den er, og det fremgår, at den nye regering fortsat vil reducere landbrugets udledning af skadelige klimagasser.
Husk dyrevelfærden i landbrugets nødvendige omstilling
”Den nye regering har heldigvis ambitiøse mål for de danske reduktioner af klimabelastningen, herunder det store udestående, som det danske landbrugs klimaudledninger udgør. For Dyrenes Beskyttelse er det imidlertid bekymrende, at velfærden for de dyr, der udgør størstedelen af den danske fødevareproduktion i dag, ikke er nævnt, ” siger direktør i Dyrenes Beskyttelse Britta Riis, som dog er forsigtigt optimistisk, fordi regeringsgrundlaget gentagne gange henviser til den eksisterende landbrugsaftale fra oktober 2021 om reduktion af klimabelastningen. En aftale, hvor dyrevelfærd er skrevet ind som parameter, idet klimatiltag ikke må gå ud over dyrevelfærden.
Dyr kan ikke presses som teknologi
”Danmark er, som der står nævnt i regeringsgrundlaget, et af de mest intensivt dyrkede lande i verden, og det har store konsekvenser for dyr, natur og klima. Vi ser frem til at blive inviteret ind i det partnerskab, som regeringen vil nedsætte for at udarbejde en vision for dansk landbrug. Vi noterer os endvidere med glæde, at regeringen vil styrke den økologiske produktion,” siger Britta Riis og understreger:
”Dyrevelfærd, miljø og natur er helt afgørende parametre i fremtidens fødevareproduktion, som nødvendigvis må omstille fra animalsk til plantebaseret produktion. Det en den mest effektive klimateknologi overhovedet, og det vil betyde, at vores areal kan brødføde langt flere mennesker end i dag. Omvendt vil det være et helt ubærligt selvmål, hvis det i stedet ender med, at flere dyr bliver lukket inde i trange stalde i klimaeffektivitetens navn. Grise, køer, kalve, høns og kyllinger er selvstændige og sansende væsener – ikke produktionsenheder, som man lige kan skære til eller optimere med et teknologisk fiks,” advarer Britta Riis.
Udsigt til sikring af dyrevelfærd i naturnationalparkerne
Dyrenes Beskyttelse noterer sig til gengæld med stor glæde, at det ser ud til, at den nye regering har lyttet til foreningens vedholdende krav om en tilbagerulning af den mulighed for at få dispensation fra dyrevelfærdsloven, som blev en del af rammelovgivning for naturnationalparker i Danmark.
”Konsekvensen var en udhuling af dyrenes nyvundne rettigheder. Nu ser det ud til, at den nye regering vil sørge for, at alle dyr skal være lige for loven. I Dyrenes Beskyttelse bakker vi op om naturnationalparker. Men vi mener ikke, at dispensationsmuligheden overhovedet er nødvendig for at opnå naturnationalparkernes målsætninger, og derfor ser vi frem til at, at den del bliver taget op til genovervejelse,” siger Britta Riis.
Dyrevelfærdsloven mangler stadig
Dyrenes Beskyttelse havde derudover meget gerne set, at regeringen havde skrevet en ambitiøs og effektfuld gennemførelse af dyrevelfærdsloven ind allerøverst på to-do-listen. Den nye dyrevelfærdslov blev vedtaget i starten af 2020 og trådte i kraft i 2021, men loven er endnu ikke udmøntet, så den kan leve op til sit formål.
Havets dyr skal beskyttes, men beskyttelsen udvandes
Blandt de glædelige nyheder er regeringens ambition om, at 10 procent af danske have skal være strengt beskyttet hav, mens 20 procent skal være beskyttet.
”Det er en vigtig tilkendegivelse, fordi det er første gang, at regeringen lover 10 procent urørt hav. Men det er ikke så imponerende i den forstand, at det udelukkende er, hvad vi har lovet EU. For de resterende 20 procent med mindre stærk beskyttelse ser det ud til at regeringen ønsker, at der både skal kunne være havvind og erhvervsfiskeri. Det harmonerer ikke med vores og Biodiversitetsrådets opfattelse af, hvad et beskyttet område er, og det udvander i den grad beskyttelsen af havet og de mange dyr, som lever i havet og er helt afhængige af, at vi beskytter deres liv og levesteder,” siger Britta Riis.