Forbrugerrådet Tænk har kritiseret det nye statslige dyrevelfærdsmærke, der kommer i supermarkederne i efteråret 2016. Vi har spurgt bestyrelsesformand Anja Philip, hvorfor mærket er problematisk.
Hvorfor mener du, at der ikke er behov for et nyt mærke for dyrevelfærd?
Vi lavede i 2013 en undersøgelse, der viste at 75 procent af de mærker, der findes i dag er så ukendte, at ikke engang halvdelen af befolkningen kan genkende dem. Det tyder på, at forbrugerne i dag møder for mange mærker, når de handler.
"Det nye mærke vil også betyde at kød, der i dag betragtes som konventionelt i fremtiden kan smykke sig med et mærke, der indikerer god dyrevelfærd."
Vil et statsligt dyrevelfærdsmærke ikke være en hjælp til forbrugerne?
Den hjælp eksisterer allerede i form af Ø-mærket og ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”. Det nye mærke vil også betyde at kød, der i dag betragtes som konventionelt i fremtiden kan smykke sig med et mærke, der indikerer god dyrevelfærd. På den måde risikerer mærket at vildlede forbrugerne til at tro, at der er tale om et produkt med særlig høj dyrevelfærd.
Hvad tænker du om, at mærket skal niveaudeles, så varerne får 1, 2 eller 3 stjerner?
Gradbøjning af dyrevelfærden kan bidrage til at vildlede forbrugerne. Der bliver nærmest tale om tre forskellige nye mærker, som forbrugerne skal sætte sig ind. Derudover er det er et problem, at man som forbruger møder et produkt med en stjerne, der signalerer højere dyrevelfærd, selvom produktet er produceret under konventionelle forhold.
Hvordan tror du, at niveaudelingen vil påvirke forbrugernes adfærd?
Det er meget at kræve af forbrugerne, at de skal sætte sig ind i de specifikke krav for tre forskellige grader af et nyt mærke. Det er de færreste, der har overskud til at sætte sig grundigt ind i, hvordan den vare, de har i hånden egentlig er produceret. Her kan mærker være en stor hjælp – men kun hvis de er nemme at forstå, hurtige at aflæse og ikke vildleder. Og vores anke mod det nye dyrevelfærdsmærke er, at det netop risikerer at vildlede og forvirre danske forbrugere.
Er Forbrugerådet Tænk blevet hørt i forbindelse med udviklingen af mærket?
Vi blev inviteret til at deltage i arbejdsgruppen om information til forbrugerne om dyrevelfærd. Vi deltog i de første møder, hvor vi gav udtryk for, at vi ikke mente, at løsningen var en ny, niveaudelt mærkningsordning. Hvilket i øvrigt var på linje med en overvejende del af arbejdsgruppen. Vi trak os fra arbejdsgruppen, da vi erfarede at planen var at arbejde videre med denne mærkningsform.
Hvad tror I, det vil betyde for forbrugerne, at mærket er statsligt?
Statslig kontrol er jo en god indikator for troværdighed og kontrol. Men hvis statens troværdighed bliver brugt til at blåstemple et mærke, der kan bidrage til forvirring og vildledning, så er det ingen hjælp til forbrugeren. Tværtimod så risikerer vi at havne i den absurde situation, at et nyt statsligt dyrevelfærdsmærke kan give ringere dyrevelfærd og dermed undergrave forbrugernes tillid til de statslige instanser.