Et statsligt dyrevelfærdsmærke synes at være tæt på at blive en realitet på trods af kritik fra blandt andet Dyrenes Beskyttelse, Forbrugerrådet TÆNK og COOP. Svinekød tildeles en, to eller tre stjerner for dyrevelfærd, og kravene bag de tre niveauer er på plads. Fra 2017 forventes mærket at optræde på pakker med svinekød i en række supermarkeder. Her får du det fulde indblik i, hvad der gemmer sig bag stjernerne – kommenteret af Dyrenes Beskyttelse
I denne artikel guider vi dig igennem de forskellige krav til det kommende statslige dyrevelfærdsmærke, som kommer til at gælde for svin. Helt overordnet set mener Dyrenes Beskyttelse, at det store problem med dyrevelfærdsmærket er, at det kan vildlede forbrugerne til at tro, de køber god dyrevelfærd, hvis de køber et etstjernet produkt. Derudover vil der blive en del mærkeforvirring, idet forbrugerne fremover risikerer at skulle navigere mellem tre-fire forskellige mærker, der signalerer dyrevelfærd.
Ingen halekupering
Rutinemæssig halekupering er i dag forbudt ved lov – loven bliver bare ikke overholdt, da 98 pct. af alle grise får kuperet halen. Dyrenes Beskyttelse opfatter det som et tilbageskridt, at staten – der er ansvarlig for, at loven overholdes – nu legitimerer den ulovlige halekupering ved at anerkende hele haler som noget, der skal have en særlig belønning i form af en stjerne for dyrevelfærd.
Halm som rodemateriale
Det er en fordel, at halm skal gives, men det er meget betænkeligt, at der ikke opstilles specifikke krav til mængden af halm – i mærkekravets formuleringer angives blot halm ”i tilstrækkelige mængder”. Erfaringerne er ikke gode, når man ser på, hvordan svineproducenterne har valgt at imødekomme et andet løseligt formuleret krav, nemlig det nuværende lovkrav om rodematerialer til svin. Her er dyrene i mange produktioner blevet spist af med en fastgjort lægte eller træklods i gulvet, de kan puffe lidt til med trynen, hvilket er helt utilstrækkeligt for et nysgerrigt og intelligent dyr som grisen. Det samme kan man frygte vil ske med kravet om halm som rodemateriale.
Halm som redebygningsmateriale
Her gælder samme problematik som ved rodematerialet – dyrene er ikke sikret en bestemt mængde halm. Tværtimod tales der ikke engang om ”tilstrækkelige mængder”, men blot om, at ”halm skal tildeles forud for faring”.
Løsgående søer i løbe- og kontrolafdelingen
Fra 2015 er det blevet et lovkrav i Danmark, at søerne skal gå frit i løbe- og kontrolafdelingen. Bygninger opført før 2015 skal dog blot være ombygget i 2035. Forbedringen i velfærdsmærket er altså reelle nok, men kravet er i virkeligheden allerede et lovkrav, som blot ikke er implementeret bredt endnu.
Fiksering i farestalden
På etstjernet niveau må søerne fikseres i fire døgn og på tostjernet i to døgn. Det er en fremgang i forhold til i dag, hvor søerne fikseres i flere uger. Men det er også en praksis, som efter Dyrenes Beskyttelses opfattelse burde være helt forbudt i al svineproduktion, der skal gøre sig fortjent til stjerner for dyrevelfærden – derfor er mærkekravene for uambitiøse. Dyreværnsloven foreskriver, at dyr skal have den fornødne bevægelsesfrihed og have deres behov tilgodeset. Dette er ikke tilfældet for en so, der spærres inde i en boks kun få centimeter bredere og længere end hendes krop.
Maksimalt otte timers transport
Slagtesvin i Danmark transporteres i forvejen under otte timer. Der er altså ikke tale om en velfærdsforbedring. Transportkravet kan dog i teorien betyde en velfærdsforbedring for svinekød fra andre lande (dyrevelfærdsmærket kan også tildeles udenlandske produkter, der lever op til kravene).
Mere plads
Grise med én velfærdsstjerne har ikke et defineret krav på mere plads, mens grise med to stjerner har krav på 30 pct. større areal. Da de danske grise i forvejen har utrolig lidt plads – loven påbyder sølle 0,65 kvadratmeter pr. gris til store slagtesvin på 100 kg – er det meget utilfredsstillende, at dyrene med én stjerne slet ikke får mere plads. De ekstra 30 pct. til tostjernede produktioner svarer til 0,2 kvadratmeter – en forbedring, der knapt nok er til at få øje på.
Fravænning tidligst 28 dage
Det er positivt, at der er krav om senere fravænning for at opnå to stjerner, men meget kritisabelt, at det ikke også er et krav for at få én stjerne. For tidlig fravænning er belastende for dyrene, og den deraf følgende overmedicinering med antibiotika er et alvorligt samfundsmæssigt problem, fordi det medvirker til udbredelsen af resistente bakterier som MRSA, der kan smitte mennesker og er svære at behandle.
Halm i leje, Faring på friland, Udeareal fravænnede og Udeareal slagtesvin
Ovenstående fire kriterier er der kun krav om for svinekød med tre stjerner. Adgangen til udearealer giver efter Dyrenes Beskyttelses mening grisene langt bedre mulighed for at udleve deres naturlige adfærd. Kød med Ø-mærket og mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” lever op til disse krav.