SoMe manager og plejemor: Lisa hjælper killinger døgnet rundt

Lisa Rønne er SoMe Manager ved Dyrenes Beskyttelse og sammen med sin kæreste, Morten, er de denne sommer blevet plejefamilie for en kattefamilie fra Roskilde Internat. Lisa bruger derfor de fleste af sine vågne timer på at hjælpe dyr i nød. Men hvorfor valgte Lisa at blive plejemor og hvordan har det været? Læs med her, hvor hun svarer på fem spørgsmål.

1. Hvordan blev du plejemor?

Jeg har de sidste 3 år arbejdet som Social Media Ansvarlig i Dyrenes Beskyttelse, hvor jeg hver eneste sommer har forsøgt at hjælpe vores internater med at finde plejefamilier via vores sociale medie kanaler, da behovet har været enormt stort. Jeg har derfor kommunikeret meget om plejefamilier, og da min kæreste og jeg flyttede i hus tidligere i år, strejfede tanken mig, om vi selv skulle hjælpe til som plejefamilie.

Da jeg i juni måned så var på besøg på Roskilde Internat, spurgte de, om jeg ikke havde lyst til at være plejefamilie for en missemor med 5 killinger. Jeg blev derefter vist ind i katteafdelingen, så jeg kunne møde dem og der gik ikke mere end 1 minut, før jeg var helt solgt. Jeg FaceTimede derfor min kæreste, så han kunne se dem og spurgte samtidig, om ikke vi kunne hjælpe dem. Heldigvis er min kæreste også en stor dyreven, så dagen efter kørte vi tilbage til internatet og hentede dem.

2. Hvorfor blev du plejemor?

Siden min kæreste og jeg flyttede i hus, har jeg flere gange tænkt på, at jeg godt kunne tænke mig at hjælpe svigtede katte og killinger og være med til at give dem en ny og god start på livet. Og da min kæreste og jeg endnu ikke har børn, har vi masser af tid og plads til at tage en kattefamilie ind. Så der var egentlig ikke nogen grund til, at vi ikke kunne hjælpe til.

3. Hvad har været det bedste ved at være plejemor?

Det bedste ved at være plejefamilie er uden tvivl den glæde, man oplever ved at se killingerne vokse sig store og udvikle sig med forskellige personligheder velvidende, at de har det godt. De var kun 3 uger gamle og meget små og skrøbelige, da vi fik dem ind. Men i dag er de vokset sig 4 gange større, de er enormt legesyge og de er alle steder! Det er simpelthen så hyggeligt og der går ikke én dag, hvor vi ikke griner og har det sjovt med dem. Og så må jeg da også indrømme, at pelsterapi også gør godt for sjælen 😉

4. Hvad har været det værste?

Det værste ved at være plejefamilie er nok, at man pludselig bruger en masse energi på at gå og bekymre sig om dem hele tiden. Det er jo egentlig ikke nogen dårlig ting, men vi tænker hele tiden på, om de nu har det godt, om de kommer til skade, når de kravler op i vindueskarmen og kaster sig ud fra den, og om vi nu gør det godt nok.

Vi er kommet til at holde virkelig meget af dem på så kort tid, så det bliver uden tvivl også hårdt at skulle sige farvel til dem, den dag de skal tilbage til internatet.

5. Hvad betyder det for dig at kunne hjælpe dyr i nød?

Det betyder enormt meget for os begge at kunne hjælpe dyr i nød. Vores kattemor og hendes killinger blev fundet i en garage, kort efter hun havde født. Det er ikke til at sige, hvordan deres fremtid havde set ud, hvis ikke de var blevet fundet og indleveret til Roskilde Internat. Men nu ved vi, at vi på et tidspunkt har været en stor del af deres liv, og at vi har været med til at sikre dem trygge rammer og en god opvækst, indtil de bliver gamle nok til at finde deres endelige hjem.