Jeg er god ved dyr. Eller er du? Bioetiker og teolog Mickey Gjerris holder spejlet op foran os og er vant til, at der kan opstå en akavet stemning, når vi kigger i det. Men vi har lov til at blande os i hinandens valg, når de påfører andre følende væsener lidelse.
Der er bare langt mellem det, vi går og tænker om os selv, vores moralske selvbillede, og så de omkostninger, vi rent faktisk er villige til at bære for at handle anderledes
Er du god ved dyr? De fleste af os vil umiddelbart svare ja. Når Mickey Gjerris holder sine foredrag, starter han derfor gerne med at sige: 'Jeg har fundet noget, som jeg tror, at vi kan være enige om: Man bør være god ved dyr.' Så er der nogle, som siger: Jo, men hvilke dyr og hvordan god?' Jeg spørger, om vi så kan være enige om, at man ikke bør påføre andre følende væsener smerte eller lidelse, medmindre det er for det væsens egen skyld, eller fordi det er så vigtigt, at det kan retfærdiggøre det. Det er langt de fleste med på. Så viser jeg dem artiklen om brystbensbrud hos æglæggende høner og spørger dem, hvor vigtigt det er for dem at blive ved med at købe æg … så bliver der en akavet stemning, fortæller teolog og bioetiker Mickey Gjerris, lektor ved Det Naturvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Hvis du kender ham, er det sikkert, fordi han blander sig i debatten. Som oftest på invitation til at holde spejlet op foran os.
– Der er bare langt mellem det, vi går og tænker om os selv, vores moralske selvbillede, og så de omkostninger, vi rent faktisk er villige til at bære for at handle anderledes. Det er jo grotesk, at folk stadigvæk køber æg. Vel vidende at otte af de ti æg, som er i bakken, er lagt af høner, der har brud et eller flere steder. Det kan man ikke få til at harmonere med sætningen: Jeg er sådan en, der er god ved dyr, siger Mickey Gjerris som del af svaret på, hvorfor landbrugsdyrene er så usynlige i såvel det politiske som det fysiske landskab – og fraværende i vores bevidsthed, selv om dyrene lægger liv til vores mad hver eneste dag.
Dyr kan føle ... er det en nyhed?
Han mener ikke, at den danske dyrevelfærdslov er meget andet end en papirtiger, selv om den er udråbt til en landvinding for dyrenes rettigheder. Den 28. august 2021 holdt han en tale ved Dyrerettighedsmarchen og sagde blandt andet det her om loven:
– Hvordan det kan fremkalde så næsegrus selvbeundring, at dyr nu juridisk er fastslået som levende og sansende væsener, er mig en gåde. For undskyld mig … men hvem fanden har været i tvivl om det de seneste 10.000 år? Skulle det være en nyhed?
Så kan vi overhovedet bruge politikerne og lovgivning til noget?
– Ja, det kan vi i det omfang, at det rent faktisk indebærer en beskyttelse af dyr og ikke bare tegner et pænt billede. Den nye dyrevelfærdslov er ikke det papir værd, som den er skrevet på. Vi tillader os at skrive formålsparagraffer foroven, og så gør vi alt andet end at følge dem, og det har ingen konsekvenser. Du kan jo ikke have de formålsparagraffer og så ikke lukke den danske ægproduktion samme dag, som rapporten om brystbensbrud blev offentliggjort, siger Gjerris og understreger:
– På den måde bliver dyrevelfærdsloven en måde at bekræfte os selv i, at vi er nogle af de gode, uden at det sætter sig spor i vores handlinger.
Hvad siger det om os som mennesker?
– Det siger i hvert fald, at vi er gode til at se bort fra andres lidelser i det omfang, det tjener vores egne interesser. Vi vælger ikke at vide det, som vi godt ved. Vi kan eksempelvis konstatere, at langt størstedelen af det kød, der sælges, er konventionelt produceret, og det er jo ikke dyr, der har haft det godt, siger han og remser op, hvordan industriens høns, kyllinger, køer og grise har det, sluttende med:
– … og svin, der bliver kastreret og halekuperet og har mavesår og ikke har nogen mulighed for naturlig adfærd. Uanset hvordan du fortolker godt, så har de ikke haft det godt. De har haft elendige, usle, uværdige liv, og det har vi givet dem, fordi vi ville købe maden billigt.
Menneskers valg
Mickey Gjerris mener ikke, at mennesker har en hævdvunden historisk ret eller en god biologisk grund til at spise kød.
– Vi har ikke et urbehov for at spise kød. Det er en kulturel prægning, som vi godt kan sætte os ud over. Vi har også holdt slaver og været racister og ekstremt voldelige over for hinanden, men det er jo ikke en grund til at blive ved med at være det. De historiske indvendinger er enormt dårlige etiske argumenter, fordi vi som mennesker har muligheden for at handle anderledes og ændre det, siger han og fortsætter:
– Desværre bruger vi ofte det, at vi som mennesker mener at være noget særligt, til at sige: "Se os, vi er noget helt særligt. Derfor må vi gøre noget ved andre." Men sådan er det jo ikke. Vi har ikke flere muligheder. Vi har derimod et større ansvar. Det ved alle, der har læst Pippi Langstrømpe, at den, som er meget stærk, skal være meget rar.
Hvor meget skal vi blande os i hinandens valg, indkøb og livretter?
Jeg har ikke tal på alle de gange, hvor jeg efter et foredrag har modtaget anonyme mails om, at nu vil en eller anden spise en ekstra stor bøf, og jeg skal bare holde min kæft. Men selvfølgelig er man forpligtet til at gribe ind, fordi det er et etisk spørgsmål, når et dyr lider, for at du kan få noget at spise. Dit valg af at spise kød skader andre følende væsener. Derfor må jeg gerne spørge: Hvorfor gør du det?
Mickey Gjerris
- Teolog og ph.d. i bioetik
- Tidligere medlem af Det Etiske Råd
- Lektor i bioetik ved Det Naturvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
- Har i 20 år forsket i menneskets forhold til dyr, teknologi, klima, liv og død og meningen med det hele
- Har udgivet en lang række bøger og artikler
- Foredragsholder og en markant stemme i den offentlige debat