Når du køber "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse", er du samtidig med til at sikre at grisen beholder sin hale
Rutinemæssig halekupering er forbudt og har været det i mere end 20 år. Alligevel får 98,5 % af alle grise klippet et stykke af halen af. Det svarer til, at en gris bliver halekuperet - hvert sekund- i Danmark. Vi synes grisene skal have lov til at logre med halen.
Grisene skal holdes med langt større hensyntagen til deres behov. Det handler især om tilstrækkelige og egnede rodematerialer og bedre plads, men også om alle de andre ting, der kan stresse grise i produktionen. I den økologiske produktion og frilandsproduktionen kan det lade sig gøre at have hele haler.
Blandt andet derfor anbefaler vi at gå efter ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.