Mange års fejlslagen kontrol af dyretransporter kan rettes op med nyt kontrolkoncept

Når danske landmænd eksporterer op mod 15 mio. smågrise om året hovedsageligt til lande som Polen, Tyskland og Italien, men også så langt væk som Rumænien og Bulgarien, så har det indtil 2019 i årevis foregået uden tilstrækkelig kontrol til at sikre dyrenes velfærd. Det viste en rapport fra Rigsrevisionen, som blev præsenteret tidligere på året. Fødevareminister Mogens Jensen har derfor inviteret Folketingets partier til en forhandling om et fremtidigt kontrolkoncept, der skal sikre dyrevelfærden på dyretransporter og sikre efterlevelse af EU’s Transportforordning. Det hilser man velkommen hos Dyrenes Beskyttelse, som i dag præsenterer en række forslag til politikerne.

”Vi har nogle helt klare anbefalinger til ordførerne, som skal sidde med ved forhandlingsbordet. Først og fremmest så mener vi, at den midlertidige, skærpede kontrol af dyretransporter, som man har gennemført siden 2019 som en nødløsning, bør gøres permanent. Fødevarestyrelsens egen evaluering af indsatsen viser, at den virker og har givet bedre dyrevelfærd. Så jeg ser ingen grund til ikke at fortsætte det gode arbejde eller begynde at slække på kravene,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.

Britta Riis påpeger, at der stadig er dele af den politiske aftale fra 2018, som mangler at blive gennemført. Blandt andet mangler man at indføre et fast minimumskrav for frihøjde til smågrise, der vejer under 40 kg. Indtil nu har der kun været fast højdekrav for grise, der vejer mere end 40 kg, men langt størstedelen af de ca. 15 mio. smågrise, som dansk landbrug hvert år eksporterer, er smågrise, der vejer under 40 kg.

”Det siger næsten sig selv, at når man eksporterer mange millioner grise i denne vægtklasse, så er man nødt til at have faste, ensrettede regler for, hvor meget plads de skal have, og hvor højt til loftet, der skal være. Der er i forvejen ikke tale om nogen luksustur, når man fylder godt 900 dyr på en lastbil og sender dem ned gennem Europa på ture af op til 24 timers varighed. Nogle gange i bagende varme. Det mindste, man kan gøre, er at sikre en ordentlig minimumsbeskyttelse af dyrene,” siger hun.

Fødevarestyrelsen havde sendt nye højdekrav i høring med virkning fra 1. juli 2020, men har i sidste øjeblik valgt at udsætte beslutningen på ubestemt tid. Dyrenes Beskyttelse er uforstående overfor dette.

Nye problemområder bør undersøges

Britta Riis påpeger også, at det ikke kun er kontrollen med transport af grise, som trænger til et eftersyn. Selv om grisene tegner sig for en stor del af den danske eksport med levende dyr, så ses der i disse år en betydelig stigning i eksporten af kvæg. Det er for eksempel transport af drægtige kvier angiveligt til lande så langt væk som Rusland, Usbekistan og Kasakhstan. Turene er af flere døgns varighed, men der er ingen kontrol med, at dyrene får de hvil undervejs, som lovgivningen kræver.

”Det bliver mere og mere tydeligt, at så snart, der er huller i dyrevelfærdslovgivningen, så står der nogen klar til at udnytte det på dyrenes bekostning. Det er dybt bekymrende, hvad vi ser lige nu med kvægtransporter over Rusland. Samtidig sker der også en massiv stigning i antallet af spædkalve, som sendes til primært Holland og Belgien, hvor de opfedes som sødmælkskalve. Det er en modbydelig produktionsform, som ikke anvendes herhjemme,” siger Britta Riis.

Sødmælkskalve fodres næsten udelukkende med mælkeerstatning og kun meget få fibre, hvilket gør kalvenes kød lyst, som nogle forbrugere opfatter som eksklusivt.

”Men der er intet eksklusivt ved den måde, det bliver til på. Først tager man danske kalve på ca. 14 dage tidligt fra deres mor og sætter dem på en lastbil i mange timer til udlandet, hvor de så udsættes for denne behandling. Det kan ikke forsvares, og det bør forbydes. Al forskning peger på, at spædkalve ikke er transportegnede, så det bør selvfølgelig indarbejdes i regelsættet,” siger hun.