Landmænd om glæden ved at sætte soen fri

- Vær ikke nervøs for at prøve det, siger en griseproducent, som har skiftet fiksering af søerne ud med staldsystemer, hvor soen er løs før, under og efter faring, når hun giver die til sine pattegrise.

Landmanden er en af de mange producenter, som er interviewet til rapporten ’Phasing out cages in the EU: The road to a smooth transition’, som er udarbejdet for den europæiske sammenslutning af dyrevelfærdsorganisationer Eurogroup for Animals. Rapporten samler omfattende forskning og praktisk dokumentation, der belyser barrierer og muligheder for en burfri fremtid for kaniner, høns og grise i EU’s fødevareproduktion.

Det hele værd

En række producenter af grise er blevet interviewet og citeres i rapporten, der konkluderer, at fordelene ved overgangen til løsgående søer i hele produktionens – og dermed soens – cyklus langt overgår ulemperne.

Landmændene rapporterer godt nok om forskellige udfordringer ved overgangen, men de er enige om, at det er hele indsatsen værd. Ikke mindst fordi de kan iagttage, at både søer og pattegrise trives bedre, og at deres egen og medarbejdernes arbejdsglæde er langt større end ved de fikserede søer

- Når du giver det tid, bliver håndteringen lettere, og du vil opdage, at søerne føler sig bedre tilpas. Det viser sig også i vægten på pattegrisene, fortæller en af producenterne.

Rapporten konkluderer i den sammenhæng, at: "Alt i alt kan de interviewede producenter fortælle om mere rolige og tilfredse søer, hvilket stemmer overens med forskningen, som viser, at løsgående søer er mindre stressede og frustrerede."

Dertil kommer, at søerne ifølge rapporten er sundere, fordi de kan bevæge sig og holde deres muskler og knogler i gang.

Samme eller lavere pattegrisedødelighed

Rapporten har også undersøgt udviklingen i dødelighed og produktivitet.

For at starte med det sidste, fremgår det at:

- Et godt indrettet system til løsgående søer i farestalden, som administreres af kompetente medarbejdere, har vist sig i både forskningen og på kommercielle vilkår at give den samme ydelse som konventionelle faresystemer.

Dette følges med en anden vigtig konklusion, der fremgår af rapportens side 17, nemlig at pattegrisedødeligheden i farestalde med løsgående søer ikke er højere end i de konventionelle systemer, hvor soen fikseres.

Blandt de vigtigste erfaringer i den sammenhæng er, at pattegrisedødeligheden hos flere af producenterne endda er lavere i de løsgående systemer end ved fiksering af soen i farestalden.

Det forudsætter, at farestierne er tilstrækkeligt store, nærmere betegnet mellem 6,5 og 6,8 kvadratmeter, til at soen har den fornødne plads til at passe sine grise. Hun skal kunne bevæge sig rundt i en sti, der har forskellige områder til redebygning, foder, diegivning, hvile og toilet og særskilt hvileområde til pattegrisene.

Derudover er det afgørende at bruge søer af en avl, som giver kuld med færre pattegrise, der til gengæld har højere fødselsvægt. Det betyder blandt meget andet også, at soen har patter nok til alle sine pattegrise, som dermed kan oprette den patteorden, der giver ro ved diegivning og sikrer, at alle pattegrise får tilstrækkelig næring.

Arbejdsglæden ved en sosnak

Rapporten har også interviews med danske producenter, hvoraf nogle kommer fra rapporten ’Holdninger og motivation til forandring som kan lede til bedre dyrevelfærd, De danske forskerne Inger Anneberg og Jan Tind Sørensen fra Aarhus Universitet har talt med en række producenter, der er overgået til løsgående søer i farestalden. En af producenterne siger:

- Mange andre svineproducenter har jo været skeptiske. De kommer tit med de skeptiske spørgsmål om løse søer i farestalden. Det er jo lidt kroner-ører, det handler om. Men jeg synes også, man skal se lidt på arbejdsglæden, altså det med at dyrene trives, søerne kan vende sig rundt, komme hen og snakke med os. Det... det er simpelthen noget af det, der virkelig lægger sig højt på følelsesbarometret, virkelig højt.

Fantastisk at se soen forfra

Mens en anden fortæller, hvor meget det betyder i hverdagen, at der nu er kontakt med soen:

- Ja, altså, jeg synes jo, det er helt fantastisk at kunne se soen forfra. Altså - det var da ganske skrækkeligt et eller andet sted, når jeg sådan ser tilbage, at man bare gik og kiggede på rumpen af dem hele tiden (…). Går jeg forbi en so i dag, og hun kommer hen til lågen for at hilse, jeg kan ikke lade være - for mig er det en naturlig ting, at man tager hånden ned og hilser på. Det er vel bare dyretække, tænker jeg, eller respekt for dyret, eller hvad ved jeg, Jeg kan lide soen, når hun ikke er fikseret, og jeg nyder at se på, hvordan medarbejderne også går stille rundt og tager sig tid til at få kontakt. Jeg siger jo til vores elever, og til hvem det er: Om I så bruger 10 minutter på et eller andet sted at stå og klø en so bag øret, det vil I ALDRIG nogensinde få skældud for. Altså, det er så vigtig en del det der med, at vi accepterer dem, og de accepterer os. Så hvis hun kommer hen til dig, når du står og tømmer en krybbe, og gnubber sig lidt op ad dit ben og godt vil kløs lidt, så gør det. Brug bare lidt tid på det.