Nyt klimamærke kan medvirke til at mindske danskernes forbrug af kød og mejeriprodukter til gavn for dyr, natur og klima, lyder vurderingen fra Dyrenes Beskyttelse.
Regeringens arbejdsgruppe af aktører har i dag præsenteret sine anbefalinger til et nyt klimamærke. Arbejdsgruppen anbefaler en såkaldt skalamodel, der gør det muligt at sammenligne klimaaftryk på tværs af alle typer fødevarer. Og netop dén anbefaling glæder Dyrenes Beskyttelse:
”Danskernes kødforbrug er alt for højt, og hvis vi skal have det ned på et bæredygtigt niveau, så er det vigtigt, at forbrugerne bliver bevidste om, hvor stor klimabelastning kødproduktionen egentlig har. Danmark har verdens største kødindustri målt i forhold til indbyggertal, og når man har så mange dyr på så lidt plads, så har det store konsekvenser for dyrenes velfærd, for vores natur og biodiversitet og for klimaet. Skalamodellen er den eneste rigtige model, der kan bidrage til at sænke danskernes kødforbrug,” siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse. Hun påpeger dog også, at ansvaret for omstilling af landbruget til en mere bæredygtig fødevareproduktion ikke alene kan hvile på forbrugernes skuldre.
”Det er vigtigt at skelne mellem, hvad der bliver produceret i Danmark, og hvad de danske forbrugere køber. Langt, langt størstedelen af det kød, der bliver produceret i Danmark, ender ikke i en dansk køledisk. Næsten halvdelen af alle danske pattegrise læsses levende på lastbiler og sendes på lange, opslidende transporter til lande som Polen, Tyskland og Italien. Af det kød, der slagtes herhjemme, eksporteres omkring 90 procent. Et klimamærke kan derfor ikke stå alene. Det er også vigtigt, at der indføres en høj, ensartet CO2-afgift på landbruget,” siger Britta Riis.
Et klimamærke skal flytte forbrug fra animalsk til plantebaseret
Ifølge Dyrenes Beskyttelse er det vigtigt, at et kommende klimamærke bidrager til, at flere vælger kød og mejeriprodukter fra, og ikke at den danske produktion bliver intensiveret endnu mere i klimaets navn. Det er tiltag, hvor landbruget klimaeffektiveres gennem ændringer i for eksempel fodring, avl og staldindretning, der særligt bekymrer, fordi de rammer dyrene direkte.
”Landbruget skal bidrage til reduktion af klimagasser på lige fod med andre industrier, men husdyrene er allerede voldsomt pressede af årtiers effektivisering for at gøre varerne billigere for forbrugerne. For eksempel har den ekstreme intensivering af æglægningen givet fire af fem høns brud på brystbenene. I svinestien dør rekord mange pattegrise på grund af ekstrem avl, og søer får mavesår som følge af effektiviseret fodring. Og to ud af tre malkekøer kommer nu aldrig på græs. Dyrene er i forvejen pressede ud over alle grænser. Det er fuldstændig urimeligt, hvis de skal yde endnu mere for mindre. Denne gang i klimaets navn,” siger Britta Riis.
Derfor ser Dyrenes Beskyttelse skalamodellen som det helt rigtige valg frem for best-in-class modellen, som fremhæver landmænd, der gør det lidt bedre end deres nabo.
”Udledningerne fra landbrugets kødproduktion er så massive, at det kan man ikke effektivisere sig ud af. Der er nødt til at blive set på en reduktion af sektoren som helhed. Det vil ikke kun gavne klimaet, men også dyr og natur. Hvis vi har færre landbrugsdyr og dermed skal bruge mindre plads på at dyrke dyrefoder, giver det mere plads til naturen, så de vilde dyr og biodiversiteten får bedre betingelser,” siger Britta Riis.
Selv om skalamodellen er den rigtige model for et klimamærke, så fjerner det dog ikke alle bekymringer hos Dyrenes Beskyttelse, som frygter, at klimamærket også kan være med til at blåstemple fødevarer, som ikke er bæredygtige på andre parametre, for eksempel dyrevelfærd.
”Vi må se hvilken model, man ender med, men vi frygter, at det kan ende med en situation, hvor for eksempel konventionelt kyllingekød kan blive anprist som det bedre valg end svinekød og oksekød, selvom konventionelt er et rigtig dårligt valg dyrevelfærdsmæssigt og miljømæssigt. Vi opfordrer derfor altid forbrugerne til at spise markant mindre kød, og det kød, de så spiser, bør være økologisk. Klimaindsatsen kan ikke stå alene. Der skal også sættes massivt ind for at skabe bedre vilkår for de mange millioner dyr, som fortsat vil være en del af dansk landbrug,” siger Britta Riis, som har store forventninger til den dyrevelfærdsaftale, som fødevareminister Jacob Jensen har lovet, vil komme inden sommer.