Kampen mod MRSA er ikke tabt

Sådan siger professor, overlæge dr.med. Hans Jørn Kolmos, forskningsleder for Klinisk Mikrobiologi på Odense Universitetshospital. Dermed sigter han både mod, at MRSA kan stoppes, og at vi ikke skal acceptere, at MRSA er massivt til stede i samfundet og vores fødevarer.

Anledningen til interviewet er de nye undersøgelser fra Fødevarestyrelsen, som viser, at der er nu er MRSA på næsten ni ud af ti svinebesætninger, og at der er MRSA-smitte i hver anden pakke svinekød i køledisken. Begge dele er steget voldsomt. I 2011 var der f.eks. kun MRSA i 16 procent af staldene med slagtesvin.

Sundhedsskandale

”Det er steget støt. Bakterien har bredt sig, og det er dybt utilfredsstillende. Det er ikke i orden, at der er MRSA i svinekød som en normaltilstand. MRSA er en forureningsbakterie, som ikke bør være i kød. MRSA er ikke naturligt i svinekød eller en bakterie, som altid har været der, eller ikke kan undgås. Det er et kunstprodukt, der er opstået som direkte konsekvens af produktionsformen,” siger professoren, der forsker i resistens og antibiotika og har konsekvenserne af smitten helt inde på livet i sin hverdag som læge og forsker i sundhedssektoren.

”Igennem en årrække så vi en eksponentiel stigning i antallet af personer smittet med svine-MRSA. Nu er det fladet lidt ud. Men det betyder ikke, at der er styr på problemet. Antallet af nye smittede har stabiliseret sig på et højt niveau på 1.200 til 1.400  personer årligt. Mange af dem bliver kroniske bærere, så det samlede antal smittede i befolkningen vokser år for år. 30 procent af MRSA påvist hos mennesker er svine-MRSA, som dermed er den hyppigste MRSA-type. Selvom mange blot bærer rundt på bakterien, så spiller det en stor rolle. Det udgør en risiko på kort eller lang sigt, fordi man smitter og kan give bakterierne til ældre, svækkede, de helt små børn eller selv få en infektion, hvis man f.eks. får et sår eller skal opereres. Det ser vi på med meget stor alvor,” siger Hans Jørn Kolmos,  som mener, at myndighederne har svigtet fatalt.

”Myndighederne har sovet i timen, og nu famler de rundt og ved ikke, hvad de skal gøre. Det er en sundhedsskandale. Men ingen har taget ansvaret på sig, og branchen selv har ingen interesse i at gøre det,” siger han.

Skal løses i svinestaldene

På spørgsmålet om, hvad vi i det hele taget kan gøre, svarer han uden at tøve.

”Problemet er skabt i svinestaldene. Derfor skal det også løses i svinestaldene.”

Håndvask og anden hygiejne, der skal forhindre, at smitten tages med medarbejdere ud af staldene, er ifølge professoren lappeløsninger, der ikke tager fat om nældens rod.

”Det gælder om at få reduceret det smittereservoir, som er i besætningerne på grund af produktionssystemet, hvor der bruges masser af antibiotika. Landbruget mener ikke, at de bruger særlig meget antibiotika, men de bruger nok til, at der sker en selektion til fordel for MRSA. Blandt andet bruges der tetracyklin i lange baner og zink mod fravænningsdiarré. Den tidlige fravænning er en del af hele det industrielle koncept, som har store bivirkninger. Dertil kommer, at foderet ikke er godt nok. Det er GMO-foder med Round-up-rester, som påvirker dyrenes bakterieflora negativt og giver urolige dyr med mistrivsel. Dertil kommer så, at der hele tiden bliver købt nye dyr ind, som har bakterien. Hvis avlstoppen blev screenet, kunne man stoppe den løbende introduktion af MRSA i besætningerne og så begynde at arbejde med produktionen. Men det har branchen jo modsat sig.”

Ren avl og sund produktion

Overskriften på Fødevarestyrelsens nyhed den 7. februar om stigningen i smittet kød i kølediskene lød ’Ny undersøgelse af husdyr-MRSA i svinekød. Intet tyder på, at man bliver syg af at tilberede eller spise kød med MRSA.’

”Myndigheder og branchen har gjort et stort nummer ud af at fortælle, at det ikke betyder noget. At der ikke er nogen risiko for forbrugerne ved MRSA-smittet kød. Udmeldingen er, at det her kan og skal vi lære at leve med. Det er rigtigt, at andre smittekilder fylder mere. Først og fremmest de mennesker, som arbejder med dyrene og bringer smitten ud i lokalsamfundet. Men smitten kan godt overføres med kød, så risikoen er ikke nul, og vi har en gruppe af smittede, som vi ikke kan redegøre for. Det er smitte i både byer og på landet, hvor smitten altså kan være sket gennem kødet,” siger Hans Jørn Kolmos og pointerer, at vi netop ikke skal lære at leve med MRSA. Vi skal bekæmpe det. Metoderne og tilstrækkelig viden har vi allerede.

”Det kan da løses lige så vel som alt mulig andet, hvis man vil.”

Han peger på, at der godt nok er 88 procent smittede svinebesætninger, men det betyder omvendt, at 12 procent ikke har det. Med en screening kan man altså godt lave nogle MRSA-fri avlslinjer.

”Der er metoder til massescreening, og hvis du kan stoppe indkøbet af MRSA, så har man vundet rigtig rigtig meget. Så skal der måske ikke så meget til i produktionen. Den økologiske produktion viser jo klart, at bakterien her ikke har særlig gode betingelser og ofte dør ud af sig selv. Så det økologiske koncept kan vise en del af løsningen. Der er meget, som de konventionelle besætninger kan bruge som f.eks. ordentligt foder, grise der går ude, mere mortid, mere plads og meget mindre antibiotika og zink.”

MRSA-fri økologi

Undersøgelsens resultat for MRSA i økologisk kød var i sig selv nedslående. Forbrugerne skal regne med at tage MRSA med hjem i hver tredje pakke økologisk svinekød. Tallet står i misforhold til, at der ved sidste screening kun blev fundet MRSA på seks procent af de økologiske grisegårde. Kødet bliver altså inficeret undervejs fra gårdene til forbrugerne.

”Økologerne skal sørge for at slippe af med MRSA. Hvis de vil sikre produktion af økologisk svinekød mod MRSA, skal de starte i toppen med at købe dyr fra MRSA-fri avlslinjer og sanere de få smittede besætninger og så finde slagtesteder, hvor deres egen dyr ikke bliver blandet sammen med de konventionelle grise. Det er jo klar utilfredsstillende, at kødet bliver inficeret på vejen fra MRSA-fri gårde til forbrugeren. Det er en dårlig kombination at måtte sige om sit produkt ’Det her er økologisk, men beklager, det er smittet med MRSA’. Det ville jeg selv gå udenom, og jeg er ikke ulig mange andre forbrugere. Der er jo en vældig udvikling i forbrugernes holdninger og en markant stigende bevidsthed om, hvad der er i vores fødevarer, og hvordan de bliver produceret.”

Velfærdsdelikatesser viser vejen

I Velfærdsdelikatesser er der 100 procent MRSA-fri grisegårde, og dyrene aflives på marken og transporteres og slagtes på små slagtehuse adskilt fra andre besætninger, hvorefter kødet afsættes direkte til slutbrugeren.

”Det er den helt rigtige måde at gøre det på. Så er der styr på det, lige fra dyret bliver aflivet, til kødet når frem til forbrugeren. Ellers risikerer man jo at tabe alt det, som er lagt i den MRSA-fri produktion på gårdene,” siger Hans Jørn Kolmos og fortsætter:

”Nicheproduktionen i Velfærdsdelikatesser med de små besætninger og ekstra krav til naturlig fravænning, areal og fodring virker som et klogt og gennemført koncept. Det er jo den rene fornuft, og jo flere der kan demonstrere alternativerne, jo mere bliver den konventionelle produktion nødt til at reagere på det og erkende, at man godt kan tilbyde produkter, der er lavet uden antibiotika og ikke er smittet med MRSA.”