Knap hver fjerde pattegris kommer aldrig ud af farestien, viser nye tal. Vi har ikke brug for flere løfter fra landbruget om forbedringer, men for lovgivning til grisene, mener Dyrenes Beskyttelse.
I gennemsnit døde 27.437 pattegrise hver dag i 2022
Flere end 168 millioner pattegrise blev født livløse eller døde kort efter fødslen, før landbruget sidste år droppede et fejlslagent avlsmål fra 2004 for grise. Siden er dødeligheden blandt pattegrise stagneret på et højt niveau. 23,3 procent af de danske pattegrise overlevede således ikke farestalden i 2022. Det er 0,1 procentpoint lavere end året før og betyder, at der i gennemsnit er 27.437 døde pattegrise om dagen. Det viser tal i et notat fra Seges Innovation. Dyrenes Beskyttelse har ikke høje forventninger til, at antallet vil falde væsentligt fremover.
– Branchen formår ikke at forbedre overlevelsen selv. Vi har ikke brug for flere løfter. Vi skal have lovgivning for at forbedre grisenes livsvilkår, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Opgivet avlsmål
Det er avlsmålet LG5, der blev opgivet af landbruget sidste år. Avlsmålet byggede på projektet 'Super So' hos Landbrug & Fødevarer og skulle sikre flere overlevende pattegrise på femtedagen efter faring. Udvælgelsen af avlsdyr på den baggrund har siden 2004 radikalt ændret danske søer og pattegrise. Søerne er gået fra at få 14 til 20 pattegrise per kuld i gennemsnit, og 25 pattegrise er ikke unormalt i dag. Samtidig er af andelen af dødfødte og tidligt døde pattegrise steget fra 21,6 til 24,4 procent.
Forud for avlsmålet fra 2004 lå allerede flere års intensiv avl. Alt i alt har avlen helt konkret resulteret i, at millioner af nyfødte grise ikke har haft adgang til livsvigtig råmælk og varme på grund af øget konkurrence ved soens 14-16 patter. Nogle er døde allerede inden for de første timer af sult eller kulde, mens andre fik en så dårlig start i livet, at de siden bukkede under. Landbruget har gennem årene været under pres for at gøre noget ved problemet. Igen og igen har producenterne henvist til, at reduktionen af dødeligheden var lige om hjørnet. LG5 gav gode resultater i de såkaldte avls- og opformeringsbesætninger, hvor det genetiske arbejde foregår, lød forklaringen.
Tiden er løbet fra løfterne
Nu er avlsmålet ændret, så der avles efter soens genetiske evne til at få grise til at overleve, grisenes egen genetiske evne til at overleve og kuldstørrelse. Nu beder landbruget igen om mere tid til selv at løse problemerne.
– Når vi ser på tallene for overlevelse i de besætninger, som vi følger efter implementering af de nye avlsmål, er vores vurdering, at pattegriseoverlevelsen vil stige i de kommende år, siger Landbrug & Fødevarers direktør i Sektor for Gris, Christian Fink, i en pressemeddelelse.
Landbrug & Fødevarer forventer at forbedre overlevelsen med ét procentpoint om året i en årrække. Dyrenes Beskyttelse er skeptisk og mener ikke, at ændringerne løfter livsvilkårene for søer og pattegrise tilstrækkeligt.
– Så længe søerne ikke får markant mindre kuld, vil det ikke løse problemerne. Avlen skal fokusere på det antal grise, som søerne har mulighed for at passe, siger Britta Riis.
Konkrete forbedringer ... nu
Kuldstørrelsen satte rekord i 2022, og en so med 14 patter kan ikke klare opgaven, hvis den får 20 grise per kuld, inklusive dødfødte. Landbrugs- og fødevareminister Jacob Jensen har lovet at forhandle en pakke med bedre velfærd til landbrugsdyrene. Dyrenes Beskyttelse mener, at konkrete tiltag for både pattegrise og søer er en obligatorisk opgave for ministeren.
