Mens buræg næsten er udfaset fra supermarkederne, er kød fra burgrise stadig standard på bordet juleaften. Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at du serverer mere dyrevenlige alternativer.
"For at spare penge har man effektiviseret processen og forringet vilkårene for grisene i en sådan grad, at det nærmer sig det groteske."
Flæskesteg juleaften er en tradition, der rækker flere hundrede år tilbage, og som mange har holdt fast i lige siden. Men hvis man sætter juleklassikeren på bordet, kommer kødet typisk ikke fra grise, som vi kender dem fra blandt andet børnebøgerne og gamle spillefilm. Formentlig uden at vide det vælger mange kød fra en burgris opvokset i de industrielle stalde, som udgør majoriteten af de danske landbrug.
”Mange kan måske have en forestilling om en gris, som har levet et liv med mulighed for at færdes udendørs, og hvor grisen får lov til at udleve sine naturlige behov. Men når man rækker ud efter den typiske flæskesteg i supermarkedet, så er historien bag ofte en gris, der reelt har levet som en burgris,” siger Birgitte Damm, dyrlæge (ph.d.) og chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.
”Hvis man undrer sig over, hvordan det kan lade sig gøre at købe et kilo flæskesteg til nogle meget lave kilopriser, så er forklaringen, at grisene er opdrættet på en måde, hvor omkostningerne er barberet helt i bund. For at spare penge har man effektiviseret processen og forringet vilkårene for grisene i en sådan grad, at det nærmer sig det groteske. Vilkår som set med vores briller er helt uacceptable, og som ofte virker til at være i strid med gældende lovgivning,” siger Birgitte Damm, der blandt andet har forsket og undervist i grises adfærd og velfærd.
En grønnere jul: Når juleklokkerne ringer, og julemåltiderne løber af stablen, har mange danskere tradition for at servere mange animalske produkter. Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at man sætter mere mad fra planteriget på julebordet.
Hvordan vil du beskrive det liv, som de grise har haft?
”Grisene bydes et liv med alt for lidt plads. Det er ellers en helt naturlig del af grisens adfærd at kunne bevæge sig, og gerne under åben himmel. Men faktum er, at de fleste grise henslæber hele livet låst inde i industrielle stalde - uden nogensinde at komme udendørs,” fortæller Birgitte Damm, og fortsætter:
”Helt fra grisene fødes er der problemer. Søerne er avlet til at føde et meget stort kuld pattegrise, hvilket betyder flere små og svage grise, og stor konkurrence ved soens yver. Den har simpelt hen ikke patter nok til de små grise. Dødeligheden hos pattegrisene er enorm høj. Også hos søerne er dødeligheden rekordhøj. Forholdene er generelt bare barske. For eksempel står mere end 90 procent af søerne i lange perioder fikseret mellem snævre metalbøjler. De er ofte fikseret i flere uger – nogle gange i månedsvis – ad gangen. Fikseringen betyder, at dyrene har meget svært ved at bevæge sig. De kan ikke vende sig rundt, og selv noget så basalt som at lægge sig ned og rejse sig igen, kan være et problem på grund af inventaret, der omslutter soen tæt. I en industristald med gulve af beton, er der typisk hverken nok halm eller andre materialer, som soen i naturlige omgivelser ellers ville bruge til at bygge sig en rede, hvor hun kan føde sine unger,” tilføjer Birgitte Damm.
Artiklen fortsætter under billedet.
Dyrenes Beskyttelse arbejder for at forbedre forholdene for danske grise. Du kan som forbruger være med til at gøre en forskel ved at kigge efter svinekød med mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Foto: Cathrine Cocks / Dyrenes Beskyttelse.
"Man tilpasser altså dyret til systemet og produktionsmetoden, men det burde jo være lige omvendt."
Hvad indebærer det ellers at være en typisk burgris?
”Udover den manglende plads indebærer det blandt andet at blive halekuperet. Mere end 95 procent af de danske pattegrise bliver halekuperet, selvom rutinemæssig halekupering er forbudt. Når grise bliver meget stressede og mistrives, får de en adfærdsforstyrrelse, hvor de bider hinandens haler til blods. Grisen er blot få dage gamle, når man klipper halen på dem. Man tilpasser altså dyret til systemet og produktionsmetoden, men det burde jo være lige omvendt. I stedet for at fjerne halen, burde man gøre noget ved de forhold, som giver grisene en så høj grad af mistrivsel. Et godt sted at begynde er at give dem mere plads og rigeligt med halm, de kan rode i.”
Det er ikke lige meget, hvilken and du vælger juleaften, hvis du ikke kan undvære andestegen juleaften. Bestil en juleand, som er blevet behandlet på en mere dyrevenlig måde end i det konventionelle landbrug.
Ved man, om danskere er klar over, at grisene har levet sådan, når de sætter en typisk flæskesteg frem i serveringsfadene juleaften?
”Det har vi ikke nogen målinger af, altså hvor mange, der har kendskab til de her ting. Men jeg er overbevist om, at mange ikke er klar over det. I Dyrenes Beskyttelse gør vi vores bedste for at være grisenes advokat. Det gør vi blandt andet ved politisk arbejde og deltagelse i debatten, og ved at informere om grisenes vilkår. Folk har krav på at vide, hvad der er historien bag de dyr, som de spiser.”
Artiklen fortsætter under billedet.
Ved du, hvilket griseliv der går forud for den flæskesteg, du sætter på bordet juleaften? Foto: Pixabay.
Skal man så undlade at servere flæskesteg juleaften?
”Vi har i Danmark et meget stort forbrug af kød. Det er ikke bæredygtigt, og vi opfordrer derfor generelt til, at man spiser mindre kød. Men hvis man vælger at sætte flæskesteg på tallerkenen juleaften, kan man gå efter en, som er fra en gris, der har haft det bedre end en burgris. Det kan gøres ved at vælge grisekød med det røde, statslige økologimærke eller vores eget mærke, Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. En tredje mulighed er at købe kød fra en lokal landmand, hvor man ved selvsyn kan sikre sig, at dyrene får opfyldt deres behov, eksempelvis at de har rigeligt med plads og halm, og kan komme udenfor,” siger Birgitte Damm.
Forvirret i mærkejunglen? Ønsker man at træffe et valg ved køledisken, som tager hensyn til dyrenes velfærd, så kan man støde på flere forskellige mærker, der har til formål at guide forbrugeren. Blandt andet har staten indført et dyrevelfærdsmærke (de grønne hjerter) på linje med mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Men hvad dækker mærkerne egentlig over?
