Bare 16 uger gammel stod hvalpen Bølle over for en svær begyndelse på livet, da hans ejer ikke kunne give ham den nødvendige omsorg. Heldigvis greb en opmærksom nabo ind.
Bølle havde ikke oplevet meget i sit korte liv. Og det, han havde set, var ofte præget af svigt. En opmærksom og bekymret nabo ringede derfor til Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812 for at indberette situationen. Naboen kunne blandt andet fortælle, at Bølle gentagne gange var blevet glemt af sin ejer – både på terrassen og ved supermarkeder. Det blev også bemærket, at den lille hvalp sjældent blev luftet.
Heldigvis tog naboen kontakt til Bølles ejer for at undersøge muligheden for at hjælpe Bølle videre. En beslutning, som den tidligere ejer var enig i.
Efter opkaldet til 1812 kontaktede Dyrenes Beskyttelse Bølles ejer for at bekræfte overdragelsen. Herefter blev en frivillig kredsformand, Henning Ildal, sendt ud for at hente Bølle. Da han ankom, mødte han en følelsesladet ejer, der trods den svære afsked erkendte, at hunden fortjente et bedre hjem end det, han kunne tilbyde.
En ny begyndelse på dyreinternatet
Efter overdragelsen blev den unge hvalp kørt til Nordjyllands Internat, hvor han blev tilset af en dyrlæge, som konstaterede, at han var i fin form trods sin lidt turbulente start på livet.
Bølle var en blanding af cavalier king charles spaniel og gravhund, og han viste sig hurtigt som en energisk og nysgerrig hvalp.
Han tog sin ankomst på internatet med ophøjet ro og overskud – uanset om det var mødet med nye mennesker, lyde eller omgivelser. På trods af sit nuttede udseende, levede han op til sit navn, for der gemte sig en god portion hvalpefrækhed bag de store, uskyldige øjne og lange ører.
Når hvalpe skal videre
Som med alle hvalpe krævede det både tid og tålmodighed at tage imod Bølle og hjælpe ham med overgangen fra sin tidligere ejer til dyreinternatet.
- Hvalpeperioden er afgørende for deres fremtidige trivsel. Det er her, vi bygger deres tillid til mennesker, socialiserer dem med andre dyr og lærer dem basale færdigheder, fortæller Cathrine Cocks, som er kommunikations- og internatmedarbejder hos Dyrenes Beskyttelse, og fortsætter:
- Når vi får hvalpe ind, finder de ofte hurtigt et nyt hjem. Men indtil hjemmet er fundet, er de ofte i pleje. På den måde har hvalpen en rolig base gennem hele adoptionsprocessen.
Selvom dyreinternatet ønsker at få hvalpene videre ud i trygge og varige hjem hurtigst muligt, betyder det ikke, at adoptionskravene slækkes.
- Vi gør os altid umage med at finde det helt rigtige match. Vi ser både på racen, hundens oprindelse og behov, men også på ansøgernes erfaring, deres tid til træning, og hvordan hjemmet passer til hunden. De dyr, vi får ind, er allerede blevet svigtet en gang, og det lader vi ikke ske igen, forklarer Cathrine Cocks.
Det perfekte match
Kort efter Bølles ankomst til Nordjyllands Internat blev et opslag om ham delt på dyreinternatets sociale medier. Det førte til mange ansøgninger, og parret Tor og Anette og deres døtre, Thea og Bjørk, viste sig hurtigt at være det helt rigtige match.
Selvom familien ikke aktivt havde søgt en ny hund, havde de længe overvejet at finde en legekammerat og følgesvend til deres ældre cavalier, Cornelius.
- Jeg så første gang Bølle i et adoptionsopslag på Facebook, hvor jeg løbende følger med. Bølles billede og beskrivelse gjorde, at jeg med det samme tænkte, han ville passe perfekt ind i vores lille familie, fortæller Tor.
Kort tid efter blev familien inviteret til en adoptionssamtale, og allerede ved første møde med Bølle, var der ingen tvivl om, at der var kemi fra første "vuf".
Anette og Tor skiftede ved adoptionen Bølles navn til Bowie, opkaldt efter ingen ringere end David Bowie. Nu har de haft ham boende i en uges tid, og selvom familien glæder sig over den nyeste tilføjelse, er det bestemt ikke uden udfordringer:
- Det er stadig meget nyt, og der er både op- og nedture ved at starte helt forfra med en ung hvalp som Bowie. Han har meget at lære, men vi tager det stille og roligt. Vi nyder at lære ham at kende og glæder os over, at han allerede er så tillidsfuld, opsøgende og kærlig, fortæller Tor.
Idéen om adoption er heller ikke fremmed for familien, som altid har haft en særlig tilknytning til dyreinternater og føler en dyb respekt for det arbejde, medarbejderne udfører:
- Vi har fulgt internatet i lang tid og har selv været i berøring med deres arbejde. Vi har derfor altid vidst, at hvis den rette hund en dag kom, ville vi adoptere. Det gjorde vi også med Cornelius, som vi tog til os, da hans tidligere ejere ikke længere kunne beholde ham. Det føles bare helt rigtigt for os at støtte dyreinternaterne og give dyr som Bowie et nyt hjem, afslutter Tor.
Billede af Bowie og Cornelius
