Halen er en god velfærdsindikator hos grise. I det industrielle landbrug fjerner man den dog allerede fra start for at undgå halebid. Man hvad er halebid egentlig, og hvad skyldes det?
Hvad er halekupering?
Halekupering er et indgreb, der typisk udføres, når grisen er to-tre dage gammel. Med en elektrisk halebrænder klipper landmanden cirka halvdelen af dyrets hale af. Det gør ondt på grisen. Halekupering fører desuden til ændringer i halestumpens nerveender, som øger risikoen for smerter i resten af grisens liv.
Halebid er en uspecifik stressreaktion. Man kan tænke på det som et kar, der fyldes op. I dette tilfælde fyldes karret med stress. Det kan være mange forskellige former for stress, som for eksempel for lidt plads, intet at rode i, træk, dårlig luft, sygdom eller problemer med foder og vand. Til sidst bliver det for meget, karret flyder over, og halebid bryder ud blandt grisene.
Det er helt centralt, hvor meget plads grisene har, og om de har noget at beskæftige sig med. Det er nemlig for langt de fleste grise meget knapt med det.
Millioner af års evolution
Grise er intelligente og nysgerrige dyr, der er udviklet til konstant at undersøge og lagre viden om deres omgivelser. Det har været nødvendigt for deres forfader vildsvinet, der skulle bruge information til at overleve. Millioner af års evolution er blevet til en iboende natur hos grisen, som ikke forsvinder, fordi formålet set fra menneskets perspektiv nu er et kort liv i stalden og en snarlig død på slagteriet. Det er derfor, de har brug for noget at beskæftige sig med og plads at bevæge sig på.
I praksis har mange grise for lidt plads og for lidt at beskæftige sig med. Når grisene bliver stressede over ikke at have noget at undersøge og rode i, kombineret med alt for lidt plads, reagerer de ligesom mennesker og andre dyr med ændret adfærd. Når det bliver rigtig slemt, reagerer de med egentlige adfærdsforstyrrelser, hyppigst i form af halebid.
Det er netop derfor, halen er sådan en fin indikator for, om grisene har det godt. Er der halebid, eller bare tegn i grisenes adfærd på, at det trækker på til halebid, så skal situationen straks undersøges, og problemet afhjælpes.
Fokus på god pasning
Grisenes leveforhold er tæt knyttet til pasningen af dem. Rigtig god pasning, management som det kaldes, er vigtig for at forhindre halebid i besætningerne. Det gælder både den forebyggende indsats og den indsats, der skal til, når halebid er brudt ud.
Halebid er et velfærdsproblem, fordi det afspejler en underliggende alvorlig stress eller mistrivsel hos dyrene. Men det er også et velfærdsproblem i sig selv, for det indebærer, at grise bider hinanden i halen med blodige haler til følge. Sættes der ikke ind overfor problemet i tide, kan bakterier fra halebiddet sprede sig til knoglerne i rygsøljen, som i værste fald kan føre til lammelser i bagparten og ledbetændelse.
Ikke en løsning at klippe halerne
I det industrielle landbrug klipper man et stort stykke af halen af få dage efter grisene er født. Det må man godt, men ifølge EU's lovgivning kun hvis det kan dokumenteres, at der reelt er et halebidsproblem, og det er den sidste udvej, efter man har gjort tiltag til at undgå halebid på andre måder. Det er dog vanskeligt at se, om dette krav er overholdt, når pladstildelingen er cirka 0,65 kvadratmeter til svin på 100 kilo og beskæftigelsen typisk et par træstykker til deling mellem 20 dyr. Det er slet ikke er plads og ressourcer nok til, at de intelligente dyr kan få opfyldt deres behov.
I velfærdsproduktionerne har man givet grisene mere plads og noget mere udfordrende at rode i. Det betyder ikke, at der er garanti for, at der ikke kan opstå stress eller mistrivsel i velfærdsproduktionerne. Det kan der selvfølgelig godt. Men fordi grisene har deres hale – altså den bedste velfærdsindikator hos grise – er der mulighed for at opdage det og gøre noget ved det.
I modsætning til den industrielle produktion, hvor den bedste indikator for, hvordan grisene har det, er kraftigt kuperet.