Bi i blomst
Hvidbåndet Jordbi er på den danske rødliste. Listen giver et overblik over truede arter, herunder status på artens antal og tilstanden på dens levested. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Hvad er biodiversitet?

Hvordan måler man biodiversitet? Og hvad kan vi gøre for at stoppe den udvikling, hvor flere og flere vilde dyr bliver hjemløse eller helt forsvinder? Forperson i Biodiversitetsrådet, professor Signe Normand fra Aarhus Universitet, har hjulpet os med svarene.

Skrevet af:
Johanne Gabel

Hvad er biodiversitet?

Biodiversitet er mangfoldigheden af alt liv, herunder arter, gener, økosystemer og funktioner. Omvendt er det ikke, at der eksempelvis er mange af én slags dyr. For at der er tale om biodiversitet, skal der være mange forskellige slags dyr, som kræver forskellige naturtyper for at trives og vedblive med at leve i området. 

Hvordan måler man biodiversitet?

Biodiversitet kan måles på mange måder, men grundlæggende handler det om at opgøre antallet og sammensætningen af forskellige arter, gener og økosystemer i et område og hvor unikke de er i forhold til andre steder.

Hvad er status for biodiversiteten i Danmark?

Udviklingen i tabet af arter er endnu ikke vendt. Selv om der stedvis ses fremgang for enkelte arter, så er det ofte på et utilstrækkeligt niveau, fordi der ikke er en bæredygtig mængde eller antal af individer, eller fordi levestederne ikke har en kvalitet, der kan understøtte en fremgang eller bare fortsat eksistens af arten på området. 

I øjeblikket er 17 procent af i alt cirka 10.000 rødlistevurderede danske arter er nationalt udryddelsestruede. 

Den seneste afrapportering fra Danmark til EU viste, at 95 procent af de vurderede naturtyper i Danmark er i dårlig bevaringstilstand. 


Stikkelsbær-Glanssvirrefluen er også på rødlisten. Foto: Dyrenes Beskyttelse.

Hvad er beskyttet natur?

”Beskyttede naturområder er levesteder, som er permanent beskyttet mod ødelæggelse, og hvor der reelt er natur. Det vil sige, at det ikke er motorveje eller parkeringspladser, golfbaner eller villakvarterer, og at det er natur, der er sikret imod for eksempel at blive pløjet op eller fældet," fortæller professor Signe Normand, forperson for Biodiversitesrådet.

Kun 1,6 procent af Danmarks landareal og 1,9 procent af vores havareal er ifølge Biodiversitetsrådets opgørelser beskyttet natur, mens 0 procent er strengt beskyttet. Det er opgørelser baseret på EU’s retningslinjer for beskyttet natur.

Den officielle indrapportering af beskyttet natur fra den danske regering til EU medregner arealer, der er under en naturbeskyttelsesordning, men hvor naturen ikke reelt er beskyttet.

I de opgørelser fremgår det, at vi har cirka 15 procent beskyttet natur.

Hvordan kan vi vende udviklingen?

Naturen skal have plads og tid, så dyr, planter og alskens andre arter kan komme sig og levestederne kan udvikle sig. 

Biodiversitetsrådet har lavet et Danmarkskort, der samler de faglige bud på mulighederne for at oprette store sammenhængende naturområder, hvor naturen kunne få førsteprioritet. Opgørelsen viser, hvor der konkret er potentiale for at skabe sammenhængende natur, der tilsammen når op på 30 procent beskyttet landareal i Danmark. 

Hvilke officielle mål er der for biodiversitet og natur i Danmark?

Lige nu er der ikke nogen nationale mål for biodiversitet eller naturbeskyttelse i Danmark. Der er EU-mål på 20 procent beskyttet areal på land og vand, hvor af en tredjedel skal være strengt beskyttet natur, og hvert land skal bidrage rimeligt til målene. Der er umiddelbart ikke nogen grund til, at Danmark ikke skal levere sin del ved at leve op til de mål nationalt.

Hvad giver håb for biodiversiteten i Danmark?

I regeringsgrundlaget og i aftalen om Den grønne trepart er der skrevet ind, at vi skal have vedtaget en dansk biodiversitetslov, som skal forhandles i 2025. Hvis vi i den lov kan få mål for1) plads til naturen, 2) at genoprette naturen, 3) at fjerne belastningen af naturen, i form af eksempelvis udledning af kvælstof og ødelæggelse af levesteder, og hvis tiltagene kommer med den hastighed, som situationen kalder på, så er der håb om at vende udviklingen.

”Vi ved jo godt, hvad der skal til, og hvordan vi kan gøre det. Så nu drejer det sig om at sørge for de mekanismer, der betyder, at det kan betale sig at beskytte og genoprette natur frem for at ødelægge den," fortæller Signe Normand.

Naturen skal have plads, tid og kvalitet. Vi skal have mere, bedre og større natur, og det skal være nu, hvis det skal lykkes at vende tabet af danske arter

Professor Signe Normand, forperson for Biodiversitetsrådet