Sammen med sine hunde kan Henriette Vincents skifte funktion, alt efter hvad opgaven kræver. Hun er både skytte og schweisshundefører, og hundenes snuder tager over, når et dyr er ude af sigte.
Jeg kan blive kaldt ud til et påkørt rådyr, som ligger i grøften. Hvis dyret så rejser sig og løber væk, kan jeg sætte en af mine hunde på og opspore dyret. Mine hunde er specialtrænede og sammen med mig godkendt til opgaven”
De kan lidt af hvert. Henriette Vincents og hendes hunde. Hun er både skytte i Dyrenes Beskyttelse og såkaldt legitimeret schweisshundefører i Naturstyrelsen. Når der bliver ringet til 1812 om et nødstedt dyr, kan hun derfor skifte funktion, alt efter hvad situationen kræver, og hvordan den udvikler sig.
Skytte med snusfordele
– Jeg kan blive kaldt ud til et påkørt rådyr, som ligger i grøften. Hvis dyret så rejser sig og løber væk, kan jeg sætte en af mine hunde på og opspore dyret. Mine hunde er specialtrænede og sammen med mig godkendt til opgaven, fortæller Henriette Vincents, som har fuldstændig styr på, hvornår opgaven er som skytte, og hvornår det er som hundefører. Det handler eksempelvis om, hvorvidt et påkørt dyr ligger i grøftekanten eller er forsvundet ind i skoven eller ud på marken.
Henriette Vincents kommer ud på meget forskellige slags sager og bliver kaldt ud til både vildt, fugle og katte, der er ramt af biler.
– Forleden blev jeg som skytte kaldt ud til en skarv midt inde i Århus by. Det var en meget mærkelig oplevelse at gå rundt derinde med et haglgevær. Man skal virkelig tænke sig om. Ikke blot med hensyn til sikkerhed, men så sandelig også med tanke for, hvordan det virker på folk. Det lykkedes til sidst at fange skarven med net. Den var fyldt med fiskekroge og kunne ikke reddes.
Den vigtige forklaring
– Arbejdet giver så meget mening, fordi jeg både hjælper dyret og de folk, der er til stede ved dyret. Jeg ringer altid med det samme til den, der har anmeldt det, og taler med dem for at høre nærmere om sagen og rådgive dem om, hvordan de skal forholde sig i situationen. Det bedste, folk kan gøre, når de har ringet 1812, er at rykke tilbage fra dyret, holde øje med dyret på afstand og ikke gå i panik, hvis de ser dyret forlade stedet. Dyrene er oftest vilde og skal have fred og ro, indtil vi kommer. Det er bedst for både dyret og for os, siger Henriette Vincents.
1812 er guld værd
– 1812 er guld værd. Der er vi med til at løfte en rigtig vigtig opgave. Både dyr og mennesker skal behandles med respekt. Når jeg bliver kaldt ud som skytte til en påkørsel, må jeg nogle gange tage lidt myndighed på mig og for eksempel bede folk, der er stimlet sammen, om at forlade stedet, så det kun er de involverede, der bliver tilbage. Det er vigtigt, for at jeg kan vurdere situationen og lægge en plan for det videre forløb, forklarer Henriette Vincents.
– Vi skal som skytter forberede os på, at henvender i større eller mindre grad kan være meget påvirket af situationen. Derfor er det vigtigt, at vi er imødekommende og tilgår sagen med stor professionalisme. Vi skal kunne håndtere mennesker, som eksempelvis sidder med et påkørt rådyr i skødet, når vi ankommer og er overbevist om, at dyret er trygt, fordi det ligger stille og bare skal til dyrlægen, og at det da i hvert fald ikke skal aflives.
– Uanset hvad vi oplever, når vi kommer frem, er vores opgave at vurdere dyrets tilstand, handle derefter og informere på en pæn og hensynsfuld måde.
Dyrenes Beskyttelses skyttekorps
- Antal skytter: 106
- Skytternes primære opgave er at nødaflive trafikskadet hårvildt (hjortevildt, ræv, grævling, mårhund) på offentlig vej og i grøft.
- I 2021 var der i alt 11.332 sager alene om påkørte hjorte, heraf 6.774 sager om hjorte, som var løbet efter påkørslen.
- Beredskabets schweisshundeførere tog sig af 7.194 sager om hjorte, ræve eller grævlinge. Skytter tog sig af i alt 3.806. Dette er vel at mærke sager og ikke antallet af opkald, som er langt større.
- I alt blev der i 2021 oprettet 83.547 sager i beredskabet om dyreværn og dyreredning i 2021.
