En udstrakt hånd

– Man skal ind at have en kop kaffe og høre en hel livshistorie. Det tager mange timer, men det giver meget igen, når man kan hjælpe både mennesker og dyr, og vi finder altid en løsning, siger Lotte Frisk, kredsformand for Dyrenes Beskyttelse i Åbenrå.

– Vi kommer altid med en udstrakt hånd. Som professionelle for at hjælpe dyret, men også for menneskene bag. Vi lytter til dem, siger hendes mand, Hans Jørn Frisk, som er områdeformand for Dyrenes Beskyttelse i Sønderjylland.

Dyr og mennesker i klemme

Parret taler om de sociale sager, altså i udgangspunktet dyreværnssager, som lander på deres bord eller rettere ringer ind på deres telefon, som har det med at kime ustandseligt. Også mens de to har sat sig ned for at fortælle om deres frivillige arbejde. En kredsassistent ringer for at spørge, hvor en afhentet kat skal sættes ind. Andre gange, faktisk flere gange dagligt, er det en skytte, der skal have et godt råd, eller politi eller sociale myndigheder, der ringer om et dyr, som er i klemme, fordi ejeren er … ja, også i klemme.

– Det tager oceaner af tid. Vi skal have fat i ejeren, nogle gange er vi også inde over indlæggelser eller i kontakt med fængsler om indsatte, der har dyr. Vi sørger for papirer. Det er de sociale sager, som er tidskrævende, understreger Hans Jørn Frisk.

– … men det er de bedste sager, fortsætter Lotte Frisk og uddyber:

– Der er mange skæbner, og folk bliver så glade for hjælpen. Lotte Frisk tager også ud med doneret dyrefoder til de hjemløse eller mennesker, der har svært ved at få det til at hænge sammen.

– For de mennesker kommer dyret først. Også før de selv får mad. Det er der mange, som misforstår, når de ser et misligholdt hjem eller en person, der ikke passer så godt på sig selv.

Politiet ringer til os

De er enige om, at arbejdet kræver forståelse af situationen, evnen til at sætte sig i andres sted og forstå deres kærlighed til dyrene. Parret har gennem deres seneste seks år sammen som henholdsvis kreds- og områdeformand fået etableret et godt samarbejde med både sociale myndigheder, sundhedsvæsen og politiet i Sønderjylland.

– De ved, at vi kommer og byder kompetent ind, og de er gode til at melde tilbage på sager og for eksempel underrette os om retsmøder. De ringer også til os og beder os tage med ud, fordi de ikke ved, hvad de skal stille op med dyrene. Eller de ringer for at rådføre sig med os, siger Lotte Frisk, som også koordinerer med eksempelvis socialpædagoger eller psykiatrien ved indlæggelser.

Løn er, når det lykkes

Lotte og Hans Jørn Frisk kører i alle otte kredse i området med afsæt i skovløberboligen syd for Toftlund, der ligger lige midt i Sønderjylland. Her har de også vildtplejestation, p.t. med 34 pindsvin.

Hans Jørn er også frivillig skytte og har stået for opbygningen af Dyrenes Beskyttelses skyttekorps, som i dag tæller over 100 skytter. Skytterne kører ud til de mange påkørte dyr eller dyr, der på anden vis er kommet til skade, oftest faunadyr, som kommer ind via Dyrenes Beskyttelses Vagtcentral 1812. Han står for al undervisning af skytterne og får to til tre opkald dagligt fra skytter, der har spørgsmål.

– Løn behøver ikke at være i kroner og øre. Løn for mig er at se skyttekorpset komme op at stå, eller når en skytte ringer og fortæller om en opgave, hvor folk har sagt: Gud, kan en jæger også være sådan, fortæller han og understreger i samme moment, hvad han tidligere har forklaret: At en skytte intet har med jagtloven at gøre, men hører under et selvstændigt regelsæt for skytter om nødaflivning af dyr, som er kommet til skade.

Parret bruger hver især 30 timer om ugen på det frivillige arbejde ved siden af deres job som lærer på Rescue Center Esbjerg og social- og sundhedsassistent på et rehabilitetscenter i Haderslev.