I denne tema-serie går vi i dybden med dyrevelfærdsaftalen, som et politisk flertal indgik i februar 2024. Denne gang zoomer vi ind på, hvad aftalen betyder for indsatsen i dyreværnssager og kontrollen med millioner af landbrugsdyr
Udsultede heste, syge hunde eller katte i små bure; dyr kan ikke flygte fra deres ejere. Og det bør i langt højere grad afspejles i efterforskning, sagsbehandling og domme i dyreværnssager. Derfor har Dyrenes Beskyttelse i årevis presset på for blandt andet øget strafferamme i de værste sager og flere øremærkede midler til efterforskningen. Nu kan der ske noget som følge af den brede dyrevelfærdsaftale, der blev indgået i februar 2024. I hvert fald er partierne bag aftalen blevet enige om at undersøge ”hvordan strafniveauet kan skærpes, f.eks. ved længere fængselsstraffe, højere bødestraffe og med henblik på at udvide muligheden for at frakende retten til at holde dyr,” som det hedder i aftalen. Undersøgelsen skal være færdig inden udgangen af 2024.
Det er meget positivt, vurderer Dyrenes Beskyttelse. For i dag oplever politiet, at de ofte ikke kan rejse sigtelse i dyreværnssager på grund af de nuværende lave strafferammer. Der er behov for at hæve strafferammen fra 2 til 6 års fængsel. Dette vil give myndighederne flere efterforskningsværktøjer i medfør af Straffeloven og sende et signal om, at dyrevelfærdskriminalitet tages alvorligt. I forhold til retspraksis udnyttes de eksisterende muligheder inden for dyrevelfærdslovens strafferamme sjældent fuldt ud. Derfor bør det undersøges, hvor anklagemyndigheden og dommerne oftere kan tage strafferammen i brug og fastsætte ubetingede domme i passende sager. Desuden bør rettighedsfrakendelse anvendes ved gentagne overtrædelser af dyrevelfærdsloven. Det kan en øget strafferamme formodentlig også skubbe til.
Der bør også kigges særligt på bedre sikring af dyrene i de langstrakte retssager. Anklagede dyreejere, der frakendes retten til at håndtere dyr i forskellige perioder, kan som alle andre anke deres sager. Men det betyder, at der kan gå op mod to år, før sagerne kommer for landsretten, og da ankesagen har opsættende virkning, må dyrene vente i de anklagedes varetægt og leve under dårlige forhold, selvom byretten har afsagt dom. Dyrenes Beskyttelse håber, undersøgelsen kan afdække muligheder for mere brug af muligheden for at fjerne dyrene fra ejeren, når de er blevet sigtet, i tilfælde hvor det skønnes, at dyrene vil lide unødig overlast ved at forblive i ejerens varetægt. Ifølge retsplejeloven kan politiet konfiskere dyrene for at hindre yderligere strafbare forhold eller lave en foreløbig rettighedsfrakendelse, indtil denne kan stadfæstes ved dom i retten som en fastsat frakendelse. Disse muligheder benyttes sjældent i dag.
Aftalepartierne er enige om, at der er behov for at undersøge retspraksis og identificere mulige strafskærpelser på dyrevelfærdsområdet. Med initiativet skal der sættes fokus på, hvordan dyrevelfærden sikres i tilfælde, hvor personer har brudt loven. Det skal bl.a. undersøges, hvordan strafniveauet kan skærpes f.eks. ved længere fængselsstraffe, højere bødestraffe og med henblik på at udvide muligheden for at frakende retten til at holde dyr. I forbindelse med rettighedsfrakendelse afdækkes muligheden for at frakende både fysiske og juridiske personer retten til at holde dyr. Undersøgelsen gennemføres i 2024. Arbejdet skal resultere i konkrete anbefalinger som drøftes i aftalekredsen med henblik på, at strafskærpelserne kan træde i kraft hurtigst muligt. Derudover skal det belyses, om – og eventuelt hvordan – samarbejdet mellem Fødevarestyrelsen og politiet kan styrkes yderligere.
Grise og køer skal kontrolleres oftere
Dyrevelfærdsaftalen vil også skrue op for kontrollen med besætninger med grise og kvæg. De kan fremover i gennemsnit forvente kontrol hvert 5. år i stedet for hvert 10. år. Initiativet er i sig selv fint, og Dyrenes Beskyttelse støtter øget og målrettet dyrevelfærdskontrol. Dette tiltag lægger sig i slipstrømmen af en lang række lignende tiltag fra de ansvarlige ministre, der har troet, at tingene kunne løses alene med mere kontrol. Det kan det ikke, hvilket også kan ses ved det fortsat høje niveau af sanktioner i den seneste dyrevelfærdsrapport.
Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at der arbejdes sideløbende med kontrol og sanktionering af de dyrevelfærdsmæssige problemer, der reelt er beskrevet i lovgivningen, men som ikke kontrolleres og sanktioneres i henhold til ordlyd eller lovens ånd. Det gælder for eksempel lovkravet om, at der ikke må anvendes naturlig eller kunstig avl eller avlsmetoder, der påfører eller kan påføre de berørte dyr smerte, skade, lidelse, angst, varigt mén eller væsentlig ulempe. Alligevel avles der for eksempel på stadig større kuld pattegrise, hvor knap hver fjerde dør.
Øget og målrettet dyrevelfærdskontrol med grise og kvæg Et øget kontrolniveau forventes at øge incitamentet til regelefterlevelse. Aftalepartierne er enige om at øge kontrolniveauet så en gennemsnitlig grise- eller kvægbesætning som udgangspunkt besøges hvert 5. år. Kontrollen fokuseres mod grise- og kvægbesætninger, hvor der er faglig begrundelse for at hæve kontroltrykket. Samtidig styrkes datagrundlaget med henblik på at fastlægge kriterier for udpegning til kontrol, så indsatsen fokuseres yderligere på de områder og besætninger, hvor behov for kontrol og vejledning, samt risikoen for overtrædelser, vurderes at være størst. Ændringen gennemføres ved ændring af dyrevelfærdsloven. Såfremt der ved kontrolbesøget konstateres overtrædelser, vil besætningen blive genstand for opfølgende kontrol. Aftalepartierne er enige om at afskaffe den anden opfølgende kontrol efter anmærkninger på veterinærområdet. Ændringen gennemføres i veterinærkontrolbekendtgørelsen samtidig med ændring af dyrevelfærdsloven. Aftalepartierne noterer sig endvidere, at Fødevarestyrelsens kontrol vil blive behandlet i forbindelse med den forventede opfølgning på udløbet af Fødevareforlig IV og Veterinærforlig III i første halvår 2024 forventes at øge incitamentet til regelefterlevelse.
Kontrolrapporter skal ikke udvandes
I dag diskuteres landbrugsdyrenes forhold ofte på baggrund af forældede data. Det gælder særligt resultaterne af Fødevarestyrelsens kontrol med overholdelse af minimumskravene for dyrenes velfærd. Den såkaldte dyrevelfærdsrapport fra i år viser således sanktioner tilbage fra 2022. Partierne bag dyrevelfærdsaftalen vil have, at rapporten udgives hurtigere. Det er et fremskridt, der kan medvirke til, at problemer tackles på et tidligere tidspunkt.
Men aftalen vil også dele sanktioner i rapporten op i ”direkte dyrevelfærdsmæssige overtrædelser” og ”administrative overtrædelser”. Opdelingen har været landbrugets ønskeliste i årevis, da holdningen er, at de administrative forseelser stort set ikke handler om dyrevelfærd. Det er Dyrenes Beskyttelse i vidt omfang uenige i. Det betyder for eksempel noget for dyrene, at der er sikret viden om dødeligheden i besætninger, eller om der er styr på medicinske behandlinger af dyr. Dyrenes Beskyttelse vil arbejde på så stor transparens som muligt, så den dyrevelfærdsmæssige betydning af såkaldte administrative overtrædelser ikke fremover går tabt.
Fødevarestyrelsen udgiver en årlig rapport med resultater fra dyrevelfærdskontrollen af besætninger. Aftalepartierne er enige om, at rapporten skal udgives hurtigere, og at rapporten skal opdeles i administrative og direkte dyrevelfærdsmæssige overtrædelser. Formålet er at give et mere retvisende og aktuelt billede af dyrevelfærdsmæssige overtrædelser i husdyrbesætninger. Initiativet implementeres med Dyrevelfærdsrapporten med data fra 2023, der forventes offentliggjort i juni 2024