Gule påskeliljer og deres grønne blade
Påskeliljen fortæller os, at vi er ved den tid på året, hvor vi samles med familie og venner om påskebordet. Foto: Tim Gouw/Unsplash

GUIDE: Sådan holder du en mere dyrevenlig påske

På de danske påskeborde er der ofte fyldt godt op med mad, som på den ene eller anden måde stammer fra dyr. I Dyrenes Beskyttelse vil vi gerne guide dig til en god påske med den bedst mulige dyrevelfærd.

Skrevet af:
Mathias Damgaard Holst

Foråret er her, og påsken står for døren. Træerne bliver grønne, og i haven begynder små dyreunger at pusle i buskadset. For mange betyder det, at haven skal stå knivskarp inden sommeren indtræder. Den store bøg skyggede måske lidt for terrassen forrige sommer, men du kan med fordel undlade at beskære træet til hjælp for egern og fugle. 

Rundt om i landets haver kommer den mytiske påskehare og lægger sine chokoladeæg, som børnene kan gå på jagt efter. Men på deres færd rundt i haven kan børnene også støde på nogle af forårets første dyreunger – nemlig harekillingerne. Her er det en god idé at lade din hund blive indenfor, så den ikke skræmmer harekillingerne unødigt. 

I haven fortæller den gule påskelilje os, at det igen er den tid på året, hvor vi med venner og familie samles omkring påskebordet. I den forbindelse kommer Dyrenes Beskyttelse med nogle råd til, hvordan du tænker dyrevelfærden bedst ind i påskefrokosten. 

Påskefrokost med omtanke

En god måde at sikre bedre dyrevelfærd er at overveje gode, grønne alternativer til nogle af de klassiske påskeretter eller som lækkert og fyldigt supplement.

I Dyrenes Beskyttelse opfordrer vi danskerne til at spise mere grønt og mindre, men bedre, kød og mejeriprodukter. Med en mindre produktion er der nemlig både plads til bedre dyrevelfærd og mere vild natur. Hvis vi spiser tilsvarende mere grønt, er vi med til at efterspørge, at der bliver dyrket planter som mad til mennesker på markerne, frem for foder til dyr.

Nedenfor guider vi dig til, hvordan du bedst sikrer, at de animalske produkter, du bruger i din madlavning kommer fra dyr, der har haft et bedre liv end dyr i det danske industrilandbrug. 

Læs også: Guide – sådan får du den bedste redekasse til havens fugle

Lam

For nogen er det klassiske påskelam nok fortsat nærmest obligatorisk på bordet. Hvis dette er tilfældet, så udvælg og servér et, der har haft gode kår. Du kan finde en lokal producent, der sælger lam fra fritgående eller økologiske dyr. På den måde kan du med bedre samvittighed sætte tænderne i et påskelam, der har gået under åben himmel og græsset. 

Ost og andre mejeriprodukter

Cirka 70 procent af danske malkekøer kommer aldrig på græs, men står indenfor i stalde hele deres liv. Dyrenes Beskyttelse arbdjer for, at alle malkekøer skal på græs minimum 150 dage i sommerhalvåret. Hvis du køber ost, smør og andre mejeriprodukter, der er økologiske eller mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse ved du, at køerne har været på græs og ikke har været fastspændte. 

Der er også så småt landet alternativer på hylderne i supermarkederne, der er plantebaserede. Skal du have en fuldstændig grøn påskefrokost, kan du kigge efter veganske, økologiske produkter, der er baseret på planter. 

Læs også: Guide til den dyrevenlige have

Svinekød

Frikadeller, leverpostej og bacon er blandt påskens favoritter og for mange en fast bestanddel på påskeborde landet over. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til, at du dropper den konventionelle gris til påske – og i det hele taget - og i stedet går efter svinekød, som er økologisk eller mærket med Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse. Så ved du, at grisene har levet et liv med bedre dyrevelfærd, hvor de har haft adgang til det fri og plads til at udleve deres naturlige adfærd. 

Læs også: Test dig selv – hvad ved du om grisen?

I supermarkederne findes også plantepostej og frikadeller lavet på linser, kikærter eller svampe. Du kan enten finde færdiglavet plantefars i køledisken eller smøge ærmerne op og forsøge at lave det selv. Når du disker op med plantebaseret, bør du også her huske at vælge økologisk.

Kylling

På påskebordet er der også tit både hønsesalat og tarteletter på menuen. Hvis du vil sikre dig, at kyllingerne ikke er vokset i ekspresfart og aldrig har set dagens lys, så kan du igen kigge efter det røde Ø-mærke eller vores eget mærke, Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse, der peger dig i den rigtige retning. 

Under mærket Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse har kyllingeflokken adgang til et udeareal med god plads og vegetation, hvor kyllingerne kan skrabe i jorden, støvbade, finde insekter og spise planter. Kyllingerne kan bevæge sig frit, gå, løbe og strække vingerne. Med adgang til en naturlig vækst får kyllingerne stærkere ben, lever sundere og får et længere liv. 

Læs også: Giv kyllingen et liv, der er værd at leve

Æg

Hvis der skal æg på bordet, så er det ikke blevet lettere at vælge. Et studie i september 2021 afdækkede, at omkring 85 procent af alle æglæggende høner har haft brud på brystbenet. Det betyder, at der lige nu ikke er nogle æg, som kan anbefales af Dyrenes Beskyttelse. 

Vores råd til forbrugerne er fortsat at spise færre æg. Hvis der skal bruges æg, så vælg de økologiske af slagsen. Her lever hønerne under alle de øvrige gode forhold, som kravene til økologisk produktion foreskriver, herunder at høns har god plads i stalden og adgang til en hønsegård. 

Det er også værd at have et vågent øje på de ”skjulte æg”, som indgår i en række af de produkter, som også ofte finder vej til påskebordet; heriblandt mayonnaise og æggesalat. Her henledes du igen til at kigge efter det røde økologi-mærke. 

Fisk

På et klassisk frokostbord vil du ofte finde alt fra sild over rødspætter til laks, rejer og måske ligefrem ål. Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at der kommer forbedringer inden for fiskevelfærd i fiskeriet, og på nuværende tidspunkt kan vi ikke anbefale nogen former for fisk. Det skyldes, at der ikke findes mærkater eller certificeringer, der i tilstrækkelig høj grad har fokus på dyrevelfærd. 

Vi anbefaler, at man generelt har øje for bestandene af de fisk, som man måtte vælge at spise, og at man under ingen omstændigheder spiser fisk, der er kritisk truede. Dyrenes Beskyttelse lykkedes med at få fredet stenbideren fra 2025 og arbejder på et lignende stop for fiskeri af den kritisk truede ål.

Forsøg så vidt som muligt at spise bæredygtigt fanget fisk. Det vil sige fisk, der ikke er overfisket og er fanget i/med naturskånsomt fiskeri. Tjek eventuelt WWFs fiskeguide ud her, så du kan danne dig et overblik over, hvilke fisk du kan spise med bedre samvittighed. 

Det bedste, du selv kan gøre, er, at trække din gamle sweater på, hoppe i waders og tage ud og fange din egen fisk. Det kan også være en hyggelig påskeaktivitet for hele familien.