Graveret i generne

Fem uger gammel, mindre end en vinterstøvle og allerede i gang med at hyrde et par bukseben. Border collie-hvalpen Mr. Coal leger den leg – eller løser den opgave – som er dybt indgraveret i hans gener: at samle og hente får.

Sammen med sin mor, Spy, og sine syv søskende er han denne solrige januardag ude for at lære græs, grænser og gæster at kende. Det sidste, socialisering af hvalpene, er meget vigtigt for Rikke og John Dyrbye i Kennel BCWORLD’S på Fyn. Hvalpene kommer ud i haven, ind i stuen, i hvalperummet, er med ude at køre – og parret investerer timer og atter timer i at have kommende hvalpeejere på besøg.

– Hvalpene skal i hænder. I mange hænder. Jo mere, jo bedre. Sidste gang var der nogle, der fik husnøglen, så de selv kunne komme og gå, når vi var på arbejde, fortæller Rikke Dyrbye, som undervejs i hvalpenes opvækst og de mange besøg matcher hvalpe med kommende ejere. Ud fra en snak med menneskene og oplevelsen af hver enkelt hvalp.

Nej til mange

Rikke Dyrbye har haft hund, siden hun flyttede hjemmefra som 17-årig, og har avlet border collie som hyrdehunde gennem de sidste mange år. Det her er 10. kuld. Hun holder to hvalpe i favnen.

– Tess skal flytte får på Ærø, og Ziva skal til Esbjerg til agility, fortæller hun. Mr. Coal er den sidste, som mangler af finde sit menneske. Til trods for at der har været rift om ham med interesse fra Grønland og fra Tyskland.

– Jeg har sagt nej til virkelig mange denne gang. Hvis folk skriver til mig, om jeg lige kan sende nogle billeder af hvalpene, så de kan vælge én, siger jeg nej. Hvis de siger, at de skal købe en hvalp til deres forældre, siger jeg nej.

For Mr. Coal gælder det samme som for de andre:

– Han skal bruges, og det må gerne være købere, som vil have et sundhedstjek, siger hun med slet skjult henvisning til, at hun har fremtidsplaner for den lovende lille hyrdehund.

Ja til brug

Avlen hos BCWORLD’s er ikke tilfældig. Rikke Dyrbye har brugt lang tid på at finde den tyske far, Cap, til dette kuld. Hun kigger primært efter, om det er en hund, der ’kan flytte får’, og hun kigger efter dna-test og røntgenbilleder.

– … så er feltet allerede snævret meget ind. Dertil skal det så være en hanhund, der matcher tævens stamtavle og passer til hendes hyrdeform, siger hun, som selv er en garvet hyrde.

Spy får et forælderfrikvarter for at vise, hvad hun kan med den hundevante lille flok får på marken. Hun spurter ivrigt af sted, men reagerer, som om Rikke havde et joystick til samspillet mellem hyrde og hund. Det tager Spy under 30 sekunder at hente fårene – og hun er i sit es. Det er den glæde, der ruller i blodet hos hendes rollinger derinde. De er skabt til brug.