Giv lidt af haven som gave til natur og dyr. De fleste bliver glade for egen gavmildhed, når de ser, hvad der sker ved at gøre … ingenting. Frank Erichsen vinder flere og flere med på at være lidt vilde på egen matrikel
– Jeg vil gerne engagere folk på deres egen jordlod. I haverne kan vi øve os i at skabe mangfoldighed ved at slippe eller ændre haveregimet, siger Frank Erichsen, som mange af os kender fra DR-programmerne om livet på Kastaniegaarden eller ’Giv os naturen tilbage’, hvor han i venlig og vedholdende samtale med villa- og virksomhedsejere vinder flere og flere med på ideen om at være lidt mere vild på egen matrikel.
De færreste vender om
– Oplevelsen blandt de mennesker, som var med i programmet, var, at det ikke gjorde så ondt at opgive nogle kvadratmeter. Man ser resultatet af sin gavmildhed ved at afsætte et areal til andre uden at skulle have noget ud af det selv. Når man først har set det, så er det de færreste, der vender om. Det gør også, at man begynder at se andre steder i landskabet, hvor naturen ikke får plads, og så begynder mange også at se det på nationalt og internationalt plan. At det handler om plads. Helhjertet og dedikeret plads. Ikke om at sætte mad ud, siger Frank Erichsen og fortsætter:
– Haveejerne får oplevelsen af at få mere at se på. Noget, øjnene måske skal vænne sig til at se på. Det kan være noget, der ikke er, som det var før. Noget, der ligner rod. Det er ikke udelukkende sommerfugle, blomster og fugle, der kommer. Det er at acceptere forvildet landskab, som ikke er orkestreret af mennesker.
F
Foto: Danmarks Radio
- Hovedperson i DR-programmet ’Frank & Kastaniegaarden’, som indtil 2020 hed ’Bonderøven’.
- Senest også vært på DR-programmet ’Giv os naturen tilbage’, hvor han allierer sig med alle slags jordejere, som tør give plads til natur frem for græsplæner og landbrug.
- Har siddet i bestyrelsen i Den Danske Naturfond fra 2015 til 2023.
Vi gør mange ting uden at tænke over hvorfor, og vores vaner i haverne er noget med plæneklippere og sprøjtegifte … det er meget voldsomme vaner. Vores systemer er ekstremt destruktive over for andre væsener.”
Frank Erichsen
Voldsomme havevaner
– Plads er svært at afstå. Også i folks haver. Man skal slippe ideen om, hvad man har ret til. Får jeg nu også afholdt den kroketturnering eller spillet fodbold med drengene på den der gigantiske græsplæne, eller kan jeg reducere brugsarealet til det, jeg reelt har behov for? Vaner er meget vigtigt i den sammenhæng. Vi gør mange ting uden at tænke over hvorfor, og vores vaner i haverne er noget med plæneklippere og sprøjtegifte … det er meget voldsomme vaner. Vores systemer er ekstremt destruktive over for andre væsener. Men mennesker imellem er den klippede plæne et udtryk for, at det er ordentlige mennesker, der ikke lader det hele sejle, siger Frank Erichsen, som dog mener at have noteret en ændring i holdningerne.
Naturen er in
– Det har rykket, og det er noget af det mest lykkelige at følge med i. Flere og flere virksomheder vil eksempelvis gerne præsentere sig som en virksomhed, der investerer i natur. Det er blevet in, siger han og giver sit bedste starttip til alle, der vil være lidt vildere:
– Start med at gøre ingenting, og se, hvad der sker. Det kan godt være, at det kun bliver til rapgræs, hvis der har været en hårdt holdt græsplæne. De sidste 50 år har der været meget sort jord, gødning og plænegræs i haverne, og så er drømmen om en mager strandengsflora lidt langt væk. Det kan være, at der kommer brændenælder, skvalderkål og tidsler. Men der er jo også en del arter, der lever af dem. Brændenælder er levested for tre af vores mest kendte sommerfugle: admiral, dagpåfugleøje og nældens takvinge. Man skal ikke være så bange for de planter. Men hvis haven ikke udvikler sig, som man drømmer om, så må man se, hvad man kan gøre ved det.
Theresa Maria Jessing, som danner par med Frank Erichsen på Kastaniegaarden, har illustreret artiklen. Du kan købe et tryk af akvarellen som plakat i Dyrenes Beskyttelses webshop
