For et år siden blev 12 gravhunde overdraget til Dyrenes Beskyttelses internat i Nordjylland. En af dem var Ella, den mindste, udstødte og derfor også mest udsatte hvalp i flokken. Et år senere har hun fået nyt mod på tilværelsen og nyder livet hos sin nye familie.
Afkræftet, udsultet og kun fem uger gammel blev Ella fundet sammen med 11 andre hunde i et hjem, der ikke var beboeligt. Opgaven var steget ejer over hovedet, og det havde blandt andet resulteret i indavl, der gav hundene en lang række fysiske problemer. Derfor blev de overdraget til Dyrenes Beskyttelse.
Survival of the fittest
I hjemmet, som de 12 gravhunde voksede op i, havde der sjældent været mad nok og hundene var derfor vant til at kæmpe om pladsen ved foderskålen. Det var tydeligt at se på Ellas størrelse, at hun havde haft svært ved at vinde den daglige kamp om at få stillet sulten. Ella var så underernæret, at personalet på internatet tvivlede på, om hun ville overleve.
”Da vi fik alle hundene tjekket, kunne vi ikke finde en mor, der ville tage sig af Ella. Vi forsøgte at sætte hende sammen med de andre hvalpe, men de skubbede til hende og hun sad derfor for sig selv,” siger Karina Fisker, internatleder på Nordjyllands internat.
Uden en mor at støtte sig til havde Ella brug for konstant tilsyn, så Karina besluttede at tage hende med hjem, hvor hun kunne få mælkeerstatning for at vokse sig stærkere. Om natten sov Ella på Karinas bryst for at holde varmen.
Plejemor kunne ikke slippe hende
Efter opfostring hos internatlederen, kom Ella i pleje hos Frederikke, der til daglig arbejder på internatet. Men da dagen kom, hvor Ella skulle tilbage til internatet for at finde et nyt hjem, kunne Frederikke ikke give slip på hende.
”Da vi nærmede os dagen, hvor Ella var klar til at blive videreformidlet, kunne jeg alligevel ikke slippe hende. Så jeg valgte at beholde hende, og det er jeg meget glad for,” siger Frederikke, medarbejder på Nordjyllands internat og Ellas ejer.
I dag er Ella over et år og i absolut topform. Hun får meget opmærksomhed på gåturene, både fordi hun er særdeles lille af sin bygning, men også fordi hendes bagben er længere end hendes forben.
Ella har fået så meget selvtillid, at hun sommetider kommer med på arbejde på internatet, men der er stadig tidspunkter, hvor Frederikke bliver mindet om, at Ella har haft en hård start på livet.
”Hun kan godt blive usikker og nervøs ved mennesker, hun ikke kender, så jeg må fortælle om hendes historie næsten hver gang, vi er ude at gå tur. Vi arbejder på, at hun bliver mere tryg ved andre mennesker.”
Bortset fra det er Ella en utrolig kærlig hund med en karakteristisk personlighed, der altid er glad og har masser af energi.