Johanne Schimming gik fra en travl hverdag med arbejde i Novo Nordisk til at være fuldtidslandmand med passion for forskelligheden af høns.
Der er de røde og de sorte, de brune og de hvide. På Hegnsholt kommer høns og kyllinger i mange fjerdragter, og de går rundt på marken i det varme sommervejr. Slagtekyllingerne er omkring fem uger gamle og pipper i græsset. De går i flytbare huse med direkte adgang til græs og er snart store nok til at komme ud i indhegningen.
"Vi har kun slagtekyllinger i sommerhalvåret, fordi jeg gerne vil have, de kommer ud. Mit landbrug skal kunne leve op til mine egne idealer, og jeg bliver nødt til at kunne stå inde for, hvad jeg laver," siger Johanne Schimming.
Slagtekyllingerne slår deres dunede folder i stalden, men kommer ud i de flytbare huse, når de er gamle nok. Hos Hegnsholt går kyllingerne sammen i mindre flokke i det høje græs.
"Kyllingerne går sammen 40-45 stykker for at få en flokmentalitet, hvor de bliver en del af en gruppe og kender de andre individer," forklarer Johanne Schimming.
Det er noget andre forhold end for de industrielle slagtekyllinger, som kan gå sammen i flokke på op til 50.000 slagtekyllinger i en stor indendørs hal. De industrielle kyllinger har også ofte problemer med de såkaldte afsvidninger. Afsvidninger er sår og rødmen, der opstår, fordi der ikke bliver muget ud hos kyllinger, hvilket er et stort problem for mange industrielt producerede kyllinger. I stedet for at muge ud lader man kyllingerne gå i den samme strøelse. Det kan udvikle ammoniak, der kan give sår og rødmen på kyllingernes fødder og haser. Det problem har man ikke på Hegnsholt, for her har husene også den fordel, at de kan flyttes, så der ikke opstår problemer med afsvidninger.
Høns ved et tilfælde
Det lå ikke lige for, at Johanne Schimming skulle komme til at arbejde med høns. På CV’et står der nemlig erhvervsøkonom fra Handelshøjskolen i København, og Johanne Schimming arbejdede som projektleder i Novo Nordisk. Hverdagene bestod af travlhed i familien på fire med to børn, fuldtidsarbejde, flere timers pendling og en mindre gård, der var blevet købt nogle år tidligere.
"Jeg var stresset og ked af det og tænkte, at det ikke var sådan, det skulle være at have børn og familie. Det var rigtig svært at sige op, for det var et job, jeg var rigtig glad for med god løn og god pension, en masse fordele og et godt socialt netværk. Jeg sagde alligevel op, uden jeg vidste, hvad jeg ville lave," husker Johanne Schimming.
Tankerne kredsede om mad, økologi og bæredygtighed, og Johanne Schimming havde egentlig besluttet sig for at lave et økologisk bed and breakfast. Tegningerne til ombygningen var ved at blive lavet, men på vej hjem fra arkitekten ringede nabokonen Kirsten. Hendes mand skulle opereres, og som 80- årig og dårligt gående kunne hun ikke tage sig af deres høns. Johanne Schimming hentede hønsene i en flyttekasse, og det blev startskuddet til en fjeret kærlighed.
"Dengang var jeg ikke så glad for fugle, og jeg var ikke vild med at røre ved dem. Men langsomt blev jeg glad for dem, og nu er jeg faktisk helt begejstret og fascineret af fugle. Høns er taknemmelige, de er rolige og stille, og man kan gøre dem tamme," siger Johanne Schimming.
De adopterede høns lagde flere æg, end familien kunne spise, så Johanne Schimming satte en kasse med æg ved vejen. Æggene blev hurtigt solgt, og det fik Johanne Schimming til at købe flere høns. Hun lavede en låne-hønse-ordning med Lejre Kommune og kom i kontakt med kokken Christian Puglisi, der har flere restauranter i København. Han ville gerne have æg og kyllinger fra gården, og Hegnsholt var en realitet.
Respekt for det levende
Johanne Schimmings fokus på god dyrevelfærd indbefatter også, at kyllingerne får så naturlig mad som muligt. I de flytbare huse har de adgang til græs, og de får også madaffald. Landmanden vil gerne give dem så lidt som muligt af det indkøbte foder, for hun mener, kyllingerne får en bedre smag og struktur i kødet, hvis de spiser græs. Kyllingerne bevæger sig og er i det fri om natten, og det betyder, at de vokser langsommere. I den industrielle kyllingeproduktion bliver en kylling slagtet, når den er godt 34 dage gammel. Hos Hegnsholt bliver kyllingerne 120 dage gamle.
"Jeg synes, vi skal behandle vores dyr, uanset om det er landbrugsdyr eller kæledyr, alle levende skabninger skal man behandle med respekt. Dyrene har ikke noget valg, og de giver os alt, hvad de har, mens de lever, så man skal behandle dem med respekt," mener Johanne Schimming.
Johanne Schimming er med sin produktion af æglæggende høns og slagtekyllinger af danske landhøns med til at teste tiltag for bedre dyrevelfærd under mærket Velfærdsdelikatesser. Velfærdsdelikatesser er udviklet af Dyrenes Beskyttelse. De økologiske gårde, der producerer under mærket, optimerer dyrevelfærd, økologi og naturlighed for dyrene. Kravene til dyrevelfærd går endnu længere end de økologiske krav. Dyrene skal blandt andet gå ude hele året.
"I jo mindre skala du kan lave en produktion – jo bedre dyrevelfærd kan du give, det er alle enige om. Men al produktion kan ikke være lille hobbyproduktion, alle folk kan ikke dyrke deres egen mad i baghaven. Der er nødt til at være en større skala af produktion," siger Johanne Schimming, der med sin produktion gerne vil provokere den industrielle produktion. En kylling med god dyrevelfærd fra Hegnsholt koster 200-300 kroner. Udover slagtekyllinger er der også æglæggende høns, grise og får. Alle dyrene går ude. Langt størstedelen af kødet og æggene bliver solgt til de 14-15 restauranter, landmanden har aftaler med. Og Johanne Schimming kunne godt tænke sig, at kylling blev et eksklusivt måltid igen:
På langt sigt kunne jeg godt tænke mig, at folk ikke spiser så meget kød. Ligesom i gamle dage, hvor kylling var en fest og ikke et hverdagsmåltid. Folk skal nok ikke forvente, at man skal spise et helt kyllingebryst hver aften. Kyllingerne bliver i dag fragtet 20 minutter til et lokalt slagteri, men Johanne Schimming vil gerne have slagtning på gården. En del af kyllingerne er af samme race, som man benytter i den økologiske produktion og er derfor fremavlet til at vokse hurtigere end fx de gamle racer. En mindre del af kyllingerne er af gamle racer, som vokser langsommere. De fremtidige projekter på gården består i at finde egnede gamle racer af slagtekyllinger, producere sit eget foder og at kunne slagte på stedet.