Debatten om dyrevelfærd for burhøns og andre æglæggere er igen blusset op, efter den forhenværende formand for Dyreetisk Råd har udtalt, at burhøns ikke nødvendigvis har dårligere dyrevelfærd end andre høns. For simpelt syn på dyrevelfærd, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
”Dødeligheden for burhøns er lavere end for andre æglæggere, og derfor er det misvisende at sige, at burhøns har dårligere dyrevelfærd”.
Så kontant lyder udmeldingen fra forhenværende formand for Dyreetisk Råd og professor i bioetik ved Københavns Universitet, Peter Sandøe i torsdagens Detektor på DR2. Han baserer sine udtalelser på en engelsk undersøgelse, der viser forskellene i dyrevelfærd og dødelighedsprocenterne i de forskellige systemer. En undersøgelse han mener nemt kan overføres til Danmark.
Dyrevelfærd handler om det værdige dyreliv
Ifølge Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent og ph.d i kyllingeadfærd hos Dyrenes Beskyttelse, er det for snævert kun at tale om dyrevelfærd ud fra dødelighed og sygdomme. I stedet bør dyrevelfærdsdebatten handle om, hvorvidt et burhøneliv er værd at leve eller ej.
”Et burhøneliv er et af de sørgeligste liv, man kan leve. Hønsene går i bure, hvor de kan bevæge sig på et område, der svarer til et A4-ark plus et postkort pr. høne. Og så har de ikke adgang til en hønsegård. Og det er problematisk, at forholdene er som de er. Når høns ikke lever under vilkår, der understøtter deres behov, så bliver både deres knogler og muskler svage. Foruden det stiger risikoen for brud på deres vinger og ben øges." siger Pernille Fraas Johnsen.
Dødelighedsfokus i velfærdsdebatten er et tilbageskridt
At der er udfordringer, når det kommer til dødelighedstallene, benægter Pernille Fraas Johnsen ikke. Men hun mener, at det rette fokus nu er at se på, hvordan tallene kan nedbringes.
”Løsningen på det her problem er jo ikke at fare ud og konkludere, at lav dødelighed er lig med bedre velfærd. Det vil være et kæmpe tilbageskridt for hele dyrevelfærdsdebatten, og det vil gøre det sværere for os som nation at udvikle vores dyrevelfærd, hvis det kun er et spørgsmål om liv eller død. Løsningen er selvfølgelig, at vi ser på, hvad der er årsag til den høje dødelighed, og vi herefter arbejder aktivt på at få nedbragt tallene." siger Pernille Fraas Johnsen