Fikseret so ligger på siden mens en masse pattegrise kæmper om hendes patter
fikseret so

Fiksering: Hvad er det, og hvorfor gør vi det?

Knap en million danske søer er fikseret mellem jernbøjler i store dele af deres liv. Det er helt i strid med dyrenes behov. Og selvom nye regler er på vej, som betyder at søerne kun må fikseres i kortere tid, kræver Dyrenes Beskyttelse et totalforbud mod fiksering af søer. For soens skyld.

Skrevet af:
Pernille Schousboe

Det fremgår ikke af officielle statistikker, men i 2022 var der cirka 920.000 søer i dansk landbrug, der var fastlåst mellem tremmer, mens de fødte, og pattegrisene diede. Det viser Dyrenes Beskyttelses beregning på baggrund af tal fra Danmarks Statistik og interne tal fra landbruget.

Søerne fastlåses mellem et sæt tremmer uafbrudt i fire til fem uger ad gangen, hvor de ikke kan vende sig, gå rundt eller komme ud. Dermed afholdes de også fra at udvise deres normale adfærd, blandt andet redebygning og yngelpleje.

En fri so bygger sin rede over mange timer før faring, og først når reden er færdig, falder hun til ro og gør sig klar til at føde. Hun er meget forsigtig i reden, når pattegrisene først er der. Det er en del af hendes normale adfærd, og derfor er fiksering i hele denne periode et voldsomt overgreb på soen.

Landbruget peger på, at fiksering er nødvendig for at redde pattegrise, da soen ellers risikerer at lægge sig på sine grise. Men ifølge EU's ekspertorgan EFSA kan pattegrisedødeligheden holdes nede ved at lade søerne føde i tilstrækkelig store stier, som er indrettet efter dyrenes behov.

Plads til at være gris

Dyrenes Beskyttelse så allerhelst, at alle søer farede i hytter på marken med masser af gode redebygningsmaterialer. Men indtil det kan opnås, skal fiksering af søer som et minimum forbydes, og søerne skal i stier med plads og indretning, så de har gode muligheder for at passe deres grise, så både so og grise kan trives. Samtidig skal kuldstørrelsen sænkes, så søerne har bedre mulighed for at passe sine grise, og der ikke er grise over det hele. Vi skal generelt løfte bundniveauet for landbrugsdyrenes liv, og søerne skal som noget af det første have mulighed for og plads til at passe deres unger. I Sverige, Norge og Schweiz er fiksering af søer forbudt, mens det er under udfasning i Østrig.

Hvordan foregår det?

Soen er cirka otte måneder, når hun bliver drægtig første gang, og her kommer hun ind i en fast cyklus i stalden: Først løbestald, så drægtighedsstald, dernæst farestald og så gentagelse. Hun er i brunst i cirka fire dage, som hun tilbringer i den såkaldte løbestald, hvor hun bliver insemineret med et langt tyndt rør. 
Hun bliver i løbestalden yderligere 28 dage. Der er forbud mod at fiksere søer i løbestalden, med mindre det vurderes, at de omkring selve brunsten er i risiko for at skade sig selv eller andre dyr. Forbuddet gælder dog kun for de stalde, der er opført efter 1. januar 2015, og først fra år 2035 omfatter forbuddet alle stalde.


Hvis prøven viser, at hun er gravid, bliver hun flyttet til drægtighedsstalden, hvor hun går løs i cirka 85 dage sammen med andre søer. Det er forbudt at fiskere soen i denne del af cyklussen.

Nogle få dage inden hun skal føde, bliver hun flyttet til det, der kaldes for farestalden, hvorefter hun føder og giver die til sine grise, mens hun er fastspændt i omkring 28 dage.

Dyrevelfærdsaftalen fra 2024 indfører et forbud mod langtidsfiksering af søer. Men i første omgang har fødevareministeriet foreslået en indfasning over intet mindre end 15 år. Det betyder, at tusinder af søer vil lide i de kommende år. Forbuddet er dog endnu ikke endeligt vedtaget. Og selv når forbuddet træder i kraft, vil det fortsat være lovligt at fiksere soen i kortere tid omkring fødslen, hvor hun har stort behov for at kunne bevæge sig.