Et skridt på vejen mod velfærdstilsyn med fisk

Fødevareminister Rasmus Prehn vil have afklaret, hvornår forskellige fisk trives i forskellige typer akvakultur. Det kan være første skridt mod velfærdskontroller af opdrættere af fisk. Det står klart, efter at Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri har sendt den nye strategi for dansk akvakultur til EU-Kommissionen. Det glæder Dyrenes Beskyttelse, der har skubbet på for, at velfærdstilsyn med fisk skulle indgå i strategien.

- Der er et godt skridt i den rigtige retning. Tilsyn løser ikke i sig selv alle dyrevelfærdsproblemer, men det gør en forskel og er grundlaget for diskussionen om det gode dyreliv, siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent med ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse

I strategien anerkender ministeriet ”et behov for at formulere artspecifikke velfærdsindikatorer i forhold til f.eks. ernæring og pladsbehov, så trivslen for forskellige arter i forskellige typer af anlæg bedre kan vurderes.” I første omgang skal der skabes et overblik over eksisterende viden relateret til dyrevelfærd for opdrætsfisk i Danmark. Ordet ”tilsyn” står dog ingen steder i rapporten.

- Et tilsyn kan reelt stadig være et godt stykke væk, men indikatorerne for fisks velfærd må naturligvis blive fulgt op af en plan for tilsyn. Og ind til nu har fiskevelfærd fyldt utroligt lidt, så vi ser det som en lille milepæl, siger Nicolaj Lindeborgh.   

Udover Dyrenes Beskyttelse har akvakultur-branchen, Landbrug & Fødevarer, Økologisk Landsforening og Den Danske Dyrlægeforening også opfordret Ministeriet til at indføre et velfærdstilsyn på lige fod med andre dyrehold.

- Der har været sjælden enighed blandt alle aktører om, at opdrættede fisk har velfærdsbehov, som skal sikres, siger Nicolaj Lindeborgh.

Bekymret for intensiv produktion 

Selvom døren åbnes for velfærdstilsyn, og dyrevelfærd har fået mere plads i strategien, er Dyrenes Beskyttelse bekymrede for den retning, strategien udstikker for akvakulturen. Ministeriet lægger vægt på, at en stadig større del af den danske produktion af fisk skal ske i recirkulerede anlæg på land – blandt andet for at reducere kvælstofudledningen.  Men recirkulerede anlæg har typisk langt højere tæthed af fisk end både traditionelle dambrug og havbrug, og Dyrenes Beskyttelse frygter, at udviklingen derfor sker på bekostning af dyrene.

- Der er ingen tvivl om, at kvælstofudledningen i danske farvande skal reduceres, men det må ikke gå ud over fiskene. Der lægges op til, at akvakulturen bliver mere intensiv og kommer længere væk fra det naturlige. Den udvikling har vi set volde problemer for dyrevelfærd for andre dyrearter, så et forsigtighedsprincip er helt på sin plads, siger Nicolaj Lindeborgh.

Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, udbygningen med nye recirkulerede anlæg bør udsættes, indtil det er undersøgt, hvordan den produktionsform påvirker fiskevelfærden, og velfærdstilsyn er på plads til løbende overvågning af fiskevelfærden.

Samme forsigtighedsprincip taler også for, at økologisk akvakultur burde fylde mere i strategien, mener Dyrenes Beskyttelse. I notaterne til høringssvarene understreger ministeriet, at målet om fordobling af den økologiske produktion i aftalen om grøn omstilling af dansk landbrug ikke gælder akvakulturen.

- Vi har den overbevisning, at dyr har bedst dyrevelfærd, når de opdrættes naturnært og ekstensivt. Derfor havde Dyrenes Beskyttelse gerne set at strategien indeholdt ambitioner og konkrete tiltag rettet mod, at en større andel af de danskproducerede fisk skal være økologiske siger Nicolaj Lindeborgh.