Din torsk

Din store torsk, nytårstorsk, torskedumt. Rovfisken med det lille fipskæg er på mange måder en dansk darling, som vi tager for givet på en fisketur, på en tallerken og i sproget – på en til tider uretfærdig facon. For torsken er ikke tegn på dumhed, men på et sundt og rigt havmiljø.

– Torsken er jo smuk og en ikonisk fisk i Danmark, og så er den en nøgleart i det danske havmiljø. Den er en del af vores sprog og af vores madkultur. Vi har altid spist torsk. Når den forsvinder ud af køkkenet og ud af økosystemet, bliver det pludselig meget tydeligt, at vi mangler den, siger Nicolaj Lindeborgh, biolog og konsulent med ansvar for fisk i Dyrenes Beskyttelse.

Torskekrakket i kattegat 

Torsken er nemlig ikke en selvfølge længere. Faktisk krakkede torskebestanden i Kattegat midt i 1980’erne, derefter fulgte Limfjorden og så Østersøen.

– Lige siden har vi prøvet at begrænse torskefiskeriet. Der er en lillebitte kvote i Kattegat som bifangst til jomfruhummere. Når kvoten er opfyldt, lukker man hummerfiskeriet. Alligevel bliver der færre og færre torsk. Redningsplanerne virker ikke, når det samlede økosystem i havet er så presset, som det er, forklarer Nicolaj Lindeborgh.

Årsagerne til de alarmerende tilstande i havet omkring os er flere og virker sammen i en ond spiral: overfiskeri, for mange næringsstoffer, forurening, temperaturstigninger som følge af klimaforandring og marint affald. Tal fra Det Internationale Havundersøgelsesråd viser, at torskefangsten i for eksempel Kattegat er faldet fra 10.000 ton torsk i 1997 til 120 ton i 2019.

– Vi ser havområde efter havområde, som simpelthen kollapser, så fiskerne ikke kan få deres udbytte mere. Vi er i en situation, hvor vores behov som mennesker ikke bliver dækket længere. Men det har længe været sådan, at dyrenes behov ikke bliver dækket, siger Nicolaj Lindeborgh.

Fisk ude af form 

Torsken er som rovfisk i den øverste del af havets fødekæde. Når den svinder ind både som enkeltfisk og som bestand, er det et tydeligt tegn på, at noget er helt galt under vandoverfladen, eksempelvis med de sild og andre fisk, som torsken lever af.

– Allerede for 20 år siden blev sildene i Østersøen så tynde, at de ikke kunne bruges i røgerierne længere. De bornholmske silderøgerier har lige siden importeret de fede sild fra Nordsøen. Vi burde være blevet urolige dengang, siger Nicolaj Lindeborgh og fortsætter:

– I dag er Østersøens torsk også blevet tynde, fordi deres byttefisk har flyttet sig, på grund af parasitter, og fordi den føde, som fiskene finder på havbunden, er begrænset som følge af iltsvind.

Havplan på høje tid 

De dårlige tilstande er for længst dokumenteret i Danmarks havstrategi. Fra EU er der krav om, at Danmark skal lave en havplan, og i EU's biodiversitetsstrategi er der lagt op til, at landene udpeger beskyttede havområder på i alt 30 procent, heraf 10 procent som såkaldt streng beskyttelse og 20 procent med mindre beskyttelse.

Men den danske miljøminister, Lea Wermelin, peger i havplanen kun på 4,1 procent af danske farvande som strengt beskyttet område og yderligere 2,2 procent, der beskyttes mod de fleste menneskelige aktiviteter, men hvor man stadig må fiske med for eksempel garn.

Dyrenes Beskyttelse arbejder for, at den danske havplan udpeger 10 procent af havet som streng beskyttelse og yderligere 20 procent som ’vildnisbeskyttelse'. I begge tilfælde indebærer det, at vigtige havområder får tiltrængt fred for mennesker.

– I Danmark har vi mere forskelligartet havmiljø end EU som gennemsnit. Derfor burde vi egentlig have større områder med streng beskyttelse end EU-målet, siger Nicolaj Lindeborgh.

Uanset hvor omfanget af beskyttelsen lander, så er udpegningen af store havområder et historisk lyspunkt for havet og havets dyr