Arne Stevns Sørensen er vokset op med dyreredningsarbejdet i Dyrenes Beskyttelse. Han har nu været frivillig i 15 år. Mød Vestsjællands områdeformand, som holder af at motivere andre frivillige og står til rådighed for dyrene i døgndrift, hvis det brænder på.
Hvad går dit frivillige arbejde ud på?
Min primære opgave er at sørge for, at et område hænger sammen, og at der er nok kredsformænd. I øjeblikket er vi 21 frivillige fordelt på kredsformænd og skytter. Det er min opgave at motivere folk og holde motivationen ved lige. Derudover holder jeg vores folk opdateret om, hvad der sker i foreningen, og så er jeg 1812’s forlængede arm. Det betyder, at hvis de brænder inde med et problem, så er det mig, de ringer til. Områdeformanden er nemlig altid tilgængelig og hjælper med at løse alle opgaver. Jeg bruger cirka 10 timer på Dyrenes Beskyttelse om ugen.
Hvorfor har du valgt at være frivillig i Dyrenes Beskyttelse?
Min far var stationsleder på Falck Holbæk i 40 år, og de havde et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse, hvor vi primært reddede svaner om vinteren og kørte al dyreredning. Jeg er derfor vokset op med foreningen. Jeg har også selv arbejdet hos Falck, og det var derfor helt naturligt for mig at sige ja, da jeg blev spurgt, om jeg ville være med i 1989. Jeg gik på efterløn som 60-årig, og nu er jeg blevet 75. I 15 år har Dyrenes Beskyttelse haft min fulde opmærksomhed.
Hvad kan du godt lide ved arbejdet?
Jeg kan godt lide det praktiske og selve dyreredningen. Min holdning er, at dyrevelfærd også er at kunne aflive et dyr, hvis der ikke er andre muligheder. Derudover kan jeg godt lide at motivere folk og opleve den opbakning, de frivillige giver, når jeg for eksempel arrangerer områdemøde for alle i området to gange om året. Det gør en stor forskel at kunne mødes med folk i virkeligheden.