Sonja Nielsen, frivillig på Nordjyllands Internat:
Hvorfor har du valgt at være frivillig i Dyrenes Beskyttelse?
Jeg har hele mit liv været enormt glad for katte, men har nået en alder, hvor jeg endelig har fået friheden til at rejse og bruge tid sammen med venner og familie. Hvad gør man så? Man bliver frivillig på et internat, så man kan være sammen med katte, lige så meget man har lyst til, uden at have dårlig samvittighed, når man tager på ferie. Det var min løsning, og det er jeg meget taknemmelig for.
Hvad går dit frivillige arbejde ud på?
Jeg hjælper både i staldene med at fodre, tømme kattebakker, vaske bure ned og kæle med dyrene – mest kattene. Det gik hurtigt op for mig, at internatet har utrolig travlt i sommerperioden, fordi der kommer et hav af herreløse og moderløse killinger ind. Det er svært at sige nej til de små killinger, der kommer ind, når jeg ved, at de oftest ikke har haft verdens lykkeligste fortid. Så jeg er også blevet plejemor, og derfor foregår en stor del af mit frivillige arbejde derhjemme.
Hvad kan du godt lide ved arbejdet?
Det er ikke til at bære at se sådan nogle killinger med en ulykkelig historie i bagagen, så det er enormt givende at tage dem med hjem i mine trygge rammer. Når de skal tilbage til internatet efter et par måneder, er der godt nok tomt i hjemmet. Men jeg må også indrømme, at det er lidt dejligt at aflevere dem tilbage, for når de nærmer sig de 12 uger, laver de meget ballade, og så er det rart at kunne sige ”værsgo” til internatet.