”Dyrevelfærd er en naturlig del af vores udvikling”

Fremtiden er "Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse"

Idéer, indfald og associationer fyger over bordet, når man interviewer Steen Aalund Olsen og Torben Bager i Løgismose Meyers’ kontorer på en af de yderste matrikler i Københavns Nordhavn. Både Meyers og Løgismose er kendte for deres innovation og fokus på den gode smag. På gangene dufter der af bolognesesauce fra dagens produktion af færdiglasagne i etagen under, og det er også her, der røges laks og eksperimenteres med lufttørret charcuteri af danske frilandsgrise.

"Det er fra dyr, der har haft det godt," understreger Steen Aalund Olsen, inden vi går ned til charcuteriet og tager billeder. 

"Vi kan ikke længere arbejde med kød, uden at det er anerkendt af Dyrenes Beskyttelse. Det er meget, meget vigtigt for os. Vi har arbejdet sammen siden 2015 og sat os nogle mål. Vi er holdt helt op med at bruge foie gras. Og nu har vi et mål om, at ved udgangen af 2018 der skal mindst 80 pct. af kødet fra Løgismose Meyers være fra dyr, der har adgang til det fri."

Løgismose bliver 100 pct. dyrevelfærd

"I Løgismose-brandet ”Smagen af Frihed” overgår vi allerede her i uge 17 (sidst i april, red.) til udelukkende at bruge kød fra dyr, der har haft adgang til det fri. Vi arbejder ud fra dogmerne smag, holdning og håndværk, og holdning handler meget om dyrevelfærd," siger Torben Bager.

Som innovationschef er samtlige nye Løgismoseprodukter inde over hans bord, og med en fortid som kok på blandt andet Kong Hans står han ofte selv står for den praktiske udvikling af produkterne.

"De sidste fire produkter, der går over til frilandskød, bliver pølserne. Det har været en kamp, for der er meget forarbejdning i pølser, så de er tunge lønmæssigt og svære at omlægge." 

"Det er dyrt med kød fra dyr, der har adgang til det fri," indskyder Steen Aalund Olsen.

Stor tiltro til Dyrenes Beskyttelse

Ifølge Torben Bager er problemet ikke at udvikle nye produkter med god dyrevelfærd. Problemet er at lave om på de produkter, der hidtil er blevet lavet med konventionelt kød. Frilandskød er ikke bare dyrere, men kan også være svært at skaffe i tilstrækkelige mængder. Det er lettere at lave nye varer, siger han.

Og det er her i samtalen, Steen Aalund Olsen får sin åbenbaring og udbryder: 

"Du skal lave en cocktailpølse!"

Men inden den pølse er færdigudviklet, kunne man spørge, hvordan Løgismose Meyers overhovedet vil bære sig ad med at nå målet om, at 80 pct. af alt deres kød om halvandet år skal være fra fritgående dyr. 

Steen Aalund Olsen tager en tår og stiller kaffeglasset fra sig.

"Det vil vi gøre ved at stille krav til de samarbejdspartnere, vi har," siger han.

"Kræve at de lever op til enten ”Smagen af Frihed” og de regler, vi har defineret omkring det, eller op til Dyrenes Beskyttelses mærke. Vi vil faktisk helst have begge mærker på pakkerne. Det er stærkest for os, at vi også har Dyrenes Beskyttelses stempel på, for jeg har stor tiltro til det mærke. Det er jo også derfor, vi er erhvervsmedlem af Dyrenes Beskyttelse og har en ret stor samarbejdsaftale med Dyrenes Beskyttelse."

Du taler om at stille krav, men der skal vel deciderede omlægninger til – og det er allerede fra næste år?

"Vi er i fuld gang allerede. Vi har blandt andet en tidligere konventionel landmand nede i Guldborgsund Kommune, der lægger om nu og skal lave rigtig mange grise til os om året. Og ellers finder vi nye samarbejder. Det gør vi også."

Dyrevelfærd og mindre kød

"Dyrevelfærden er en helt naturlig del af udviklingen hos os i dag," siger Torben Bager.

"De sidste to år har vi ikke udviklet produkter, som har haft konventionelle dyr blandet ind i dem, hvad enten det har været i form af mælk, æg eller kød." 

Har I udviklet produkter, hvor dyrevelfærden har haft en betydning for, hvordan produktet endte med at blive?

"Den nye pølseserie har været svær, fordi markedet er hårdt, og pølserne skulle gerne have den rigtige pris og pakkestørrelse og samtidig ligge i Netto, som jo er en discountbutik. Det, vi har gjort, er at prøve at komplementere kødet med noget mere smag. For eksempel har vi til oksepølsen brugt artiskokbunde, peberfrugter, grillede løg og frisk hvidløg. Vi kan faktisk komme op og putte 25 pct. grønsager i, og det er rigtig godt for kødprocenten, i og med at vi generelt skal spise mindre kød," siger Torben Bager. 

"Det skal ikke misforstås sådan, at nu putter vi bare en masse grønsager i for at spare penge – for så havde jeg ikke valgt grillede løg, artiskokker og peberfrugter, så havde jeg valgt selleri og gulerødder. De koster ingenting. Det gør de her grønsager. Men de er ikke lige så dyre som kødet, så selvfølgelig ser det bedre ud i kalkulationen at putte dem i. Det bliver ikke nogen guldgrube, men jeg synes, det bliver godt for Løgismosebrandet."

Stærkere sammen

Samtalen om dyrevelfærd har varet en times tid, da direktør Steen Aalund Olsen sætter ord på sine grundlæggende tanker om samarbejdet med Dyrenes Beskyttelse.

"Dyrenes Beskyttelse og Løgismose Meyers tænker faktisk meget ens omkring, at dyr og mennesker skal have det godt. Det vil vi gerne støtte. Vi er på en fælles mission, og det er, at de dyr, vi spiser, de skal have haft et godt liv. Ikke kun hele vej derop til, men også i selve aflivningsprocessen. Der synes jeg, Dyrenes Beskyttelse gør et godt stykke arbejde, og det har jeg det rigtig godt med at være medlem af," siger han. 

"Når man træder ind på jeres sekretariat, kan man mærke, at det for mange er et kald at være i Dyrenes Beskyttelse. Jeg kan godt lide at mærke et fællesskab omkring den mission, man er på, og den slags kan jeg godt lide at støtte. Så længe vi kan berige hinanden, og vi kan være med til at understøtte Dyrenes Beskyttelse, og de laver et godt og sobert stykke arbejde, hvorfor så ikke bidrage til det? Det synes jeg er helt fair. Vi betaler noget til denne aftale og så noget pr. solgt produkt, og det er med til at gøre Dyrenes Beskyttelse endnu stærkere."

Barren er sat

Hvor meget betyder det, at I med samarbejdsaftalen også kan trække på Dyrenes Beskyttelses faglighed, som I gjorde under udvikling af de første mejeriprodukter, der fik tildelt mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”?

"Det har vi brugt, men jeg tror, vi også havde fået den hjælp uden at betale, hvis vi havde ringet og spurgt. Sådan oplever jeg Dyrenes Beskyttelse. Det handler mere om at have et partnerskab, hvor vi kan være med til at udvikle hinanden. Den rejse vi er taget på med Dyrenes Beskyttelse – og med ”Smagen af Frihed” – det er det sted, vi nu sat barren. Og vi går ikke under den igen. Vi kan ikke lave en ny pølse med konventionelt kød. Det vil vi ikke."