Mærkeordningen ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” fylder 25 år. Mærket har betydet, at tusinder af dyr har fået et liv på friland i stedet for i en lukket stald.
Sådan opstod mærket
I 1991 går en gruppe fremsynede landmænd fra Skive-egnen med tanker om at producere svin på en ny måde med bedre dyrevelfærd. I et samarbejde med Dyrenes Beskyttelse udvikler de et koncept om at holde grise på friland, hvilket sætter helt nye standarder for svineproduktion og dyrevelfærd i Danmark.
Allerede 1. januar 1992 er konceptet for Frilandsgris på plads, og mærket ” Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” ser dagens lys.
Udviklingen af frilandskonceptet viser den innovation og nytænkning, der kan opstå, når landmænd sætter sig for at udvikle deres produktioner med fokus på at skabe bedre dyrevelfærd. Dyrenes Beskyttelse har altid været og vil også i fremtiden være åben over for at støtte sådanne udviklingsprojekter.
Når en økologisk mælkebonde vil have mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på sin mælk, skal han leve op til en række ekstra krav om dyrevelfærd. Malkekøerne skal for eksempel have mere plads, der skal være et vist antal kobørster i stalden, som de kan gnubbe sig mod, og det er forbudt at aflive tyrekalve ved fødslen.
For mælkebonde Jens Krogh fra Ølgod i Vestjylland var ændringerne dog overkommelige, da han for et par år siden kom med under mærket. Jens Krogh leverer økologisk mælk til Naturmælk og kunne nøjes med at installere en ekstra kobørste for at leve op til kravene, mens det for andre kræver flere investeringer at sadle om.
- Jeg synes, det er fornuftigt med nogle ekstra krav, siger Jens Krogh til Dyrevennen.
- Økologi og dyrevelfærd hænger jo rigtig godt sammen. Og så er det konstruktivt, at vi sammen skal være med til at udvikle nye standarder for dyrevelfærden: Jeg sidder i en følgegruppe med mælkebønder og Dyrenes Beskyttelse, hvor vi diskuterer, hvilke krav det giver mest mening at stille. Det er her, jeg synes, Dyrenes Beskyttelse er med til at gøre en vigtig forskel.
Mærket sikrer tyrekalves liv
”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” er nemlig mere end blot et pejlemærke for forbrugerne. Det driver også en udvikling, hvor husdyrene får stadig bedre forhold og velfærd. Sådan har det været lige siden begyndelsen i 1992, hvor udarbejdelsen af de første regler for frilandsgrise skete i samarbejde med en gruppe svinebønder fra Skiveegnen.
Mælk og mejeriprodukter er et af de nyeste produkter under ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” og et godt eksempel på, hvordan mærket betyder reelle forbedringer for dyrene.
Noget af det vigtigste er, at mælkebønderne forpligter sig til at lade alle tyrekalve leve og enten selv opdrætte dem eller sælge dem videre til en dansk opdrætter i stedet for at slå dem ned ved fødslen, som man praktiserer i nogle dele af mælkeproduktionen.
- Mælkeproducenterne må heller ikke sælge deres kalve til eksport. Det krav handler dels om at undgå, de eksporteres til produktioner med dårligere dyrevelfærd end herhjemme, og dels om at de ikke udsættes for lange dyretransporter, siger Pernille Fraas Johnsen, der er chefkonsulent for landbrugsdyr i Dyrenes Beskyttelse.
Grænserne for dyrevelfærd rykkes
Mælkebønderne skal også give dyrene ekstra plads i stalden. Hvor en økologisk ko skal have 6m2, skal en ko i mærkeordningen have 8m2 – og lidt mindre, hvis det er en lille race. Modsat i økoproduktionen er det heller ikke tilladt at binde dyrene i stalden om vinteren.
Reglerne i ”Anbefalet af Dyrene Beskyttelse” er således på en række områder skrappere end de økologiske, og på den måde er de med til at rykke grænserne for, hvad der definerer god dyrevelfærd, siger Pernille Fraas Johnsen.
- Vi har for eksempel et krav om, at frilandsgrise skal føde deres unger på friland. Det krav har man så også taget til sig i den økologiske produktion i Danmark, men det ikke en del af EU’s økoregler. Økologisk svinekød fra Tyskland eller Holland kan sagtens stamme fra dyr, der er født inde og aldrig har løbet rundt på en mark, men blot haft adgang til nogle udearealer, siger hun.
- Jeg synes godt, man kan sige, at vores krav har hævet barren for, hvordan man holder grise udendørs i Danmark.
Nye muligheder i fremtiden
Før mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” så dagens lys for 25 år siden, fandtes der slet ikke et organiseret opdræt af frilandsgrise i Danmark. I dag er situationen en helt anden – mærket findes på kød fra grise, kvæg, kyllinger, ænder, gæs, får og sågar bisonokser, og man kan få mejeriprodukter, æg og pålæg, der er ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.
- Vi har en ambition om at udvide forbrugeranbefalingerne og fremme dyrevelfærd ad den vej. Vores mærke giver forbrugerne noget entydigt at gå efter, og jeg går selv efter vores mærke, når jeg køber ind. For så ved jeg, dyrene har haft det godt. Men som forbruger mangler jeg stadig produkter derude, og det ville generelt være dejligt, hvis der var et endnu større sortiment, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
- Bare de sidste fem år er der sket en enorm udvikling. Mærket er kommet på flere dyrearter og findes i dag i stort set alle butikker. Vi har faktisk en målsætning om, at det skal endnu bredere ud, og jeg kunne for eksempel sagtens forestille mig mærket på dyrefoder. Noget af det nyeste er, at vi også bliver bedt om at rejse ud og godkende opdræt i udlandet, som det for eksempel er sket med kyllinger fra Løgismose. Det vil jeg heller ikke afvise, at der kommer mere af.
Mærke under udvikling
Dyrenes Beskyttelse er medejer af Udviklingscenter for Husdyr på Friland, som forsker i at få flere dyr på friland og i forbedringsmuligheder for alle dyrene.
Udviklingscenteret har forsket i en lang række forhold omkring især grises velfærd, blandt andet bedre miljø og dyrevelfærd. De har blandt andet kørt projekter om beplantning af grisenes miljø med piletræer, bygget fælles farehytter og forsket i mulighederne for lokalbedøvelse af hangrise inden kastration samt de udfordringer, som opstår omkring ornelugt.
Et af udviklingscentrets seneste forskningsområder handler om at holde grisene på marken i længere tid ved at udvikle fodertrug, som letter landmændenes arbejde og mindsker foderspildet. Det kan gøre det mere rentabelt og dermed realistisk at give grisene endnu bedre forhold.