Grønland er verdens største ø, og der er meget langt mellem de små byer og bygder. De fysiske afstande gør det svært at sikre muligheden for dyrlægehjælp uden for Nuuk. Et nyt projekt, drevet af Københavns Universitet, skal være med til at sikre dyrlægehjælp til grønlændernes dyr og særligt deres mange slædehunde.
De fleste danskere tager for givet, at deres dyr kan blive tilset af en dyrlæge, hvis uheldet skulle være ude. I Grønland er situationen imidlertid anderledes, da de store fysiske afstande mellem byer og bygder gør det svært at sikre, at dyrlægeklinikker kan løbe rundt økonomisk.
Det er ikke lovligt at tage slædehundene med ind til Nuuk, hvor landets eneste dyrlægeklinik ligger, og samtidig giver de manglende klinikker problemer med at tiltrække grønlandske dyrlæger til det såkaldte slædehundedistrikt. Distriktet er et område, der udgør omtrent tre fjerdedele af Grønland og strækker sig nord for den 66. breddegrad på vestkysten, over hele Nordgrønland og langs det meste af østkysten.
Der er ikke kun slædehundene, der har brug dyrlægetilbud. Generelt er det svært at få adgang til dyrlægehjælp til sine dyr, hvis man er bosat udenfor Nuuk. Det skal et nyt tilbud være med til at ændre.
Mobile dyrlægeklinikker giver håb
For at afhjælpe manglen på dyrlægehjælp har Emilie Andersen-Ranberg, dyrlæge ved Københavns Universitet, de sidste to år rejst til Grønland og opstillet mobile dyrlægeklinikker forskellige steder i området. Slædehundene er det mest udbredte husdyr i Grønland, men de har hidtil haft meget begrænset adgang til dyrlægehjælp, fordi de ikke må bevæge sig uden for distriktet.
De mobile klinikker har givet dyreejere en mulighed for at få deres dyr, oftest hunde, tilset, og erfaringerne har været meget positive.
- Mange af slædehundeejerne har ingen adgang til praktiserende dyrlæger, men der er stadig behov for behandling. Det giver anledning til både stor sorg og bekymring, når der ikke er praktisk hjælp til stede, når ens dyr er nødstedt på den ene eller anden måde, siger Emilie Andersen-Ranberg, dyrlæge, initiativtager og arrangør.
Etablering af en fast klinik i Sisimiut
På baggrund af de gode resultater med de mobile klinikker, blev en fast dyrlægeklinik etableret i Sisimiut i december 2024. Klinikken skal i første omgang være åben i et år og drives af frivillige dyrlæger med finansiel støtte fra Dyrenes Beskyttelse, Skibsreder Per Henriksen og Hustrus Fond samt private donationer, for eksempel fra dem, der får behandlet deres dyr.
Klinikken blev oprettet med stor opbakning fra kommunen, som sørgede for kliniklokaler, møbler og andre fornødenheder. Emilie Andersen-Ranberg havde også en ultralydsscanner med som noget nyt. Klinikken har siden åbningen haft rygende travlt med at behandle hunde med alt fra sår til dårlige tænder.
- Det gør en stor forskel at kunne hjælpe slædehundene, der ikke har haft adgang til behandling tidligere. Vi har mødt hundeejere, som er lige så knyttede til deres dyr, som danske hundeejere. De er bare dårligere stillet, fordi de bor et sted uden adgang til dyrlægehjælp, fortæller Emilie Andersen-Ranberg.
Inspiration til nye grønlandske dyrlæger
Et vigtigt mål med projektet er også at inspirere flere grønlændere til at blive dyrlæger. Under projektet har flere unge grønlændere allerede været i praktik på klinikken og udtrykt interesse for at forfølge en karriere som dyrlæge. Dette er positivt, da der i øjeblikket kun findes ganske få grønlandske dyrlæger – og slet ingen uden for Nuuk.
Flere lokale dyrlæger kan øge chancen for, at der i fremtiden bosætter sig praktiserende dyrlæger i slædehundedistriktet, særligt hvis personerne selv er vokset op i området. Dette vil være en gevinst, ikke kun for hundene og de andre dyr, men også for de folk, der bor i området.
Dyrenes Beskyttelses internationale indsats
Projektet i Grønland, som hjælper slædehundene, er en del af Dyrenes Beskyttelses internationale indsats for at tilbyde dyrlægehjælp til nødstedte dyr rundt om i verden.
- Alle dyr bør have mulighed for dyrlægehjælp, når de har brug for det. Med støtten til klinikken i Sisimiut har vi været med til at sikre, at slædehundene i det område kan få hjælp – som minimum i et år, men forhåbentlig også længere, siger Anne-Sofie Meilvang, biolog og projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse.
