I denne tema-serie går vi i dybden med dyrevelfærdsaftalen, som et politisk flertal indgik i februar 2024. Denne gang zoomer vi ind på, hvad aftalen betyder for danske høns og slagtekyllinger.
Fra 2023 har det været forbudt at starte nye burægproduktioner i Danmark. Desværre kunne de eksisterende seks producenter fortsætte yderligere 12 år endnu, hvilket ville kunne medføre elendig dyrevelfærd for millioner af danske høns, som skulle sidde i bur indtil 2035.
Med den nye dyrevelfærdsaftale får de seks producenter en gulerod til at lukke deres stalde ned før da. Partierne bag aftalen vil undersøge muligheden for at oprette en såkaldt frivillig støtteordning.
Vi ved ikke præcis endnu, hvordan sådan en ordning skal skrues sammen, men det vil formentlig give producenterne en økonomisk fordel, hvis de lukker ned tidligere.
Politikerne vil afsætte i alt 5 mio. kr. til ordningen, og det er en rigtig god nyhed for dyrevelfærden, hvis det betyder en hurtigere udfasning af høns, der tilbringer hele deres liv i bur.
Hvor mange høns brækker brystbenet?
Det var en forfærdelig nyhed, da det i 2021 kom frem, at mere end otte ud af ti æglæggende høns har brækket brystben, formentlig fordi hønsenes kroppe er avlet stadig mindre, mens æggene er blevet stadig større. Undersøgelsen var lavet af forskere på Københavns Universitet.
Nu vil politikerne begynde systematisk at opgøre, hvor mange høns i den danske ægproduktion, der har brækkede brystben. Opgørelsen skal blandt andet kigge på, om der er nogen hønseracer, der ikke brækker brystben og derfor er bedre egnet til at klare det hårde liv i æg-industrien.
Når undersøgelserne er klar om nogle år, vil politikerne drøfte nye initiativer, som kan modvirke brækkede brystben.
Dyrenes Beskyttelse er glade for, at man undersøger problemet, men desværre gør det ikke noget for de mange millioner høns, som i dag brækker brystbenet.
Dyrenes Beskyttelse vil derfor fortsætte med ikke at sætte dyrevelfærdsmærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på æg.
Millioner af hanekyllinger aflives
I Danmark aflives ca. 4,5 mio. hanekyllinger årligt kort tid efter udrugning, da hanekyllinger ikke kan lægge æg, og hanekyllingerne er derfor et spildprodukt i den danske ægproduktion.
Nu vil politikerne undersøge, om der findes et alternativ til at aflive hanekyllingerne, efter de er udruget. Man vil blandt andet se på, hvad man gør i andre lande.
Nogle af de løsninger, der er gang i andre steder, er for eksempel at opfede hanekyllingerne som slagtekyllinger. Men det er dog sjældent en økonomisk god forretning for landmanden, da høns i ægproduktionen er avlet til at være så små og spise så lidt som muligt.
Andre steder arbejder man med en teknologisk løsning, hvor man scanner æggene på et tidligt tidspunkt, før fosteret er blevet til en kylling. På den måde kan de æg frasorteres, som ellers ville være blevet til hanekyllinger.
Formålet med politikernes undersøgelse er en udfasning af aflivning af hanekyllinger, hvilket glæder Dyrenes Beskyttelse, som mener, at det ikke er etisk forsvarligt at aflive millioner af hanekyllinger hvert eneste år, fordi de anses som et spildprodukt i en industri.
Bremserne i for turbokyllinger
Turbokyllingen er et andet navn for kyllingeracen Ross 308. Den er fremavlet til at tage meget hurtigt på i løbet af kort tid og kan derfor vokse fra 50 gram til hele 2.000 gram på kun ca. 33 dage, hvorefter den slagtes. Netop den hurtige vækst kan give turbokyllingen mange velfærdsproblemer i dens alt for korte liv.
Den nye dyrevelfærdsaftale vil blandt andet udfase statsligt indkøb af turbokyllinger, så statslige myndigheder ikke har mulighed for at indkøbe hurtigvoksende kyllinger til for eksempel kantinedrift.
Ligeledes pålægger aftalen den danske regering at arbejde for en udfasning af turbokyllinger på EU-niveau. Det betyder, at den danske fødevareminister skal forhandle med sine europæiske kolleger om et stop for alle turbokyllinger i hele EU. Det vil være en stor sejr for dyrevelfærden, hvis det lykkes.
Med aftalen vil Folketinget også have udarbejdet en rapport om de dyrevelfærdsmæssige forhold i den danske slagtekyllingeproduktion. Rapporten bliver en del af den samlede indsats, der skal bidrage til at reducere produktionen af hurtigvoksende slagtekyllinger.