Der kommer endnu flere gode kyllinger

De økologiske kyllinger fra Rokkedahl har brugt den solrige formiddag ude mellem foldens nyplantede pile- og poppeltræer, men her over middag er solen blevet trængt i baggrunden. Tunge, gråblå skyer pisker nu og da en hidsig byge fra sig, og stort set alle kyllingerne er trukket ind i stalden. Kun en halv snes optimister går stadig ude under den åbne himmel.

- Det er utrolig hyggeligt at stå og kigge på. Man kan se, at de bare nyder det, siger Anders Laursen, adm. direktør i Rokkedahl Kylling, mens han betragter kyllingerne gennem en af de store panoramaruder i Rokkedahls nye besøgsafdeling.

Gennem andre ruder i besøgsafdelingen kan man kigge lige ind i stalden og iagttage 4.800 næsten slagteklare økokyllinger traske rundt, spise, drikke og hvile på de halmballer, der ligger spredt rundt om. Tanken er, at besøgsafdelingen skal være åben hver måned, så alle interesserede forbrugere kan komme og høre om, hvordan kyllingerne lever.

FÆRRE, MEN BEDRE 

- Det er vigtigt, forbrugerne kan se, vi har god dyrevelfærd, siger Anders Laursen.

Ordene falder, da han skal svare på, hvad det betyder for Rokkedahl at have mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse” på deres fritgående og økologiske kyllinger.

- Vi kan se, at Dyrenes Beskyttelses mærke er et, forbrugerne navigerer efter. Kendskabet og tilliden til mærket har været rigtig vigtige for os. Vi havde også Dyrenes Beskyttelse med på råd, da vi omlagde produktionen sidste år, siger han.

I 2016 producerede Rokkedahl 10 mio. slagtekyllinger, som alle var helt almindelige, hurtigvoksende industrikyllinger, der aldrig kom uden for stalden. I år vil Rokkedahls samlede produktion falde til 7-8 mio. kyllinger, til gengæld er omtrent 1,25 mio. af dem fritgående eller økologiske og mærket ”Anbefalet af Dyrenes Beskyttelse”.

Der er flere årsager til, at Rokkedahl kommer til at producere færre kyllinger, siger Anders Laursen og peger på kyllingerne inde i stalden:

- Velfærdskyllinger kræver mere plads. Her kunne der have gået dobbelt så mange konventionelle kyllinger. Desuden lever konventionelle kyllinger kun i helt ned til 33 dage, hvorimod kyllingerne her lever i nærmere 60 dage. Så man producerer bare langt færre kyllinger om året.

LØRDAGSKYLLINGEN ER IKKE FIN NOK

Rokkedahl har for nylig fået konkurrence af en anden tung spiller i klassen: Danpo lancerede her i sommer produktserien ”De Danske Familiegårde” med hhv. fritgående og økologiske kyllinger. Anders Laursen hilser dog konkurrenten velkommen på markedet, som han langt fra mener er mættet:

- Jeg tror, der er økokyllinger nok til efterspørgslen lige nu. Men markedet for de fritgående tror jeg vil vokse meget mere, vi ser en svag stigning hele tiden, og den vil fortsætte. Vores fritgående kylling koster 80-100 kr., og det er til at betale for forbrugerne, siger han.

- Økologiske kyllinger er stadig relativt dyre i forhold til, at kylling ikke har et high class image. Det er måske ikke lige kylling, man køber, når der komme gæster i weekenden. Men efterhånden som kødets image bliver bedre – det tror jeg blandt andet vil ske på grund af klimadebatten, og fordi kylling er sundt – så tror jeg også, efterspørgslen vil stige yderligere.

INGEN STRESS PÅ SLAGTERIET

Få hundrede meter fra kyllingestalden bryder en nyopført rødstensbygning af industrielt tilsnit det bakkede landskabs bløde kurver. Det er Rokkedahls eget slagteri, hvor de fritgående og økologiske kyllinger ender deres liv, og hvor en vigtig del af historien om deres velfærd bliver fortalt.

Dels betyder slagteriets beliggenhed, at kyllingerne fra selv de fjerneste gårde under Rokkedahl højst skal transporteres i 25 minutter. Dels er deres sidste færd ind på slagteriet langt mindre stressende end på almindelige kyllingeslagterier.

På Rokkedahls slagteri bliver kyllingerne nemlig bedøvet med CO2 i stedet for i et strømbad, hvilket betyder, at de undgår alt, hvad der hedder stressende håndtering. Anders Laursen håber, den ekstra dyrevelfærd også i dyrenes sidste timer kan styrke Rokkedahl og efterspørgslen på deres kyllinger.

- Vi har taget et stort skridt ved at omlægge cirka havdelen af produktionen, og jeg forventer, at vi løbende kommer til at omlægge mere fremover. Hvis der bliver endnu bedre mulighed for at afsætte dyr med et godt liv til en højere pris, så vil landmændene selvfølgelig gerne det. Jeg kan tydeligt mærke på vores egne driftsledere, at de synes, det er sjovt og dejligt at gå med disse kyllinger i stedet for dem, der ikke kommer ud. Landmænd kan jo godt lide deres dyr – og derfor kan de også godt lide at se, de trives.