Billede af slædehunde
Hundene er langsomt forsvundet ud af grønlændernes liv i takt med, at levevejen har ændret sig fra et fisker/fanger-samfund til et samfund af lønmodtagere. Foto: Dyrenes Beskyttelse

Den grønlandske slædehund er ved at forsvinde

Den grønlandske slædehund er netop kåret som verdens ældste hunderace. Desværre er racen i fare for at forsvinde, da teknologi, samfundsstrukturelle forandringer og klimaforandringer truer slædehundens eksistensgrundlag.

Skrevet af:
Fie Bau Madsen

Den grønlandske slædehund, og den højt specialiserede viden, der knytter sig til træningen og brugen af racen, er i stor fare for at forsvinde. I år 2000 var der omkring 25.000 slædehunde i Grønland, heraf omkring 1.600 hunde på østkysten. I 2022 var tallet faldet til omkring det halve.

- Det bekymrer mig, at de grønlandske slædehunde er i så kraftig tilbagegang. De er enormt vigtige og unikke, specielt for det grønlandske folk og deres kultur, men også generelt som race skiller slædehunden sig ud, siger Emilie Andersen-Ranberg, dyrlæge på Københavns Universitet.

Grønland huser det største antal af de oprindelige slædehunde i Arktis sammen med en slædehundekultur, som er helt unik. 

Slædehundene kan spores mindst 9.500 år tilbage til Sibirien, og racen er i dag meget lig den ældgamle race, som har fulgt arktiske folk i årtusinder. Den grønlandske slædehund er i familie med andre slædehunde, som for eksempel Siberian Husky og Alaskan Malamute.

Kilde: Guinness World Records

Fremtidens slædehund

Hundene er langsomt forsvundet ud af grønlændernes liv i takt med, at levevejen har ændret sig fra et fisker/fanger-samfund til et samfund af lønmodtagere. Den globale opvarmning ændrer, hvordan havisen lægger sig i stadig kortere tid og over mindre områder. Netop på havisen er dog der, hvor hundeslæden bevæger sig bedst og her, at den mest typiske form for fangst med hundeslæde foregår. Teknologisk udvikling, som introduktionen af snescooteren, har i øvrigt også bidraget til at gøre slædehunden mindre nødvendig på isen.

- Der er mange årsager til, at hundene er ved at forsvinde, men jeg oplever også, at der sker en udvikling i, hvad hundene bruges til. For eksempel begynder en del at holde dem til hobbybrug, og slædeløb som sportsgren er også i udvikling, siger Emilie Andersen-Ranberg. Hun fortsætter:

- Måske ender slædehunden med at få en status som hesten i Danmark, som heller ikke længere er nødvendig, men i stedet er blevet et populært hobbydyr, og som ikke er truet i form af antal. Måske ville den grønlandske slædehund på den måde så også kunne undgå at forsvinde helt.

Dyrlæge Emilie Andersen-Ranberg håber generelt, at øget opmærksomhed på de grønlandske slædehunde kan hjælpe med at bevare bestanden.

Emilie Andersen-Ranberg var i 2016 med til at starte QIMMEQHealth-projektet, som dengang blev et veterinærfagligt underprojekt i det tværfaglige QIMMEQ-projekt. QIMMEQ-projektet præsenterer forskning på et højt internationalt niveau. Det er grønlandsk forankret og formidler derudover med en stærk visuel profil.

Projektets forskningsområder inkluderer blandt andet kortlægning af slædehundens genetiske ophav, sundhed og sygdom, samt den kulturelle betydning af slædehunden.

Centrale fokusområder:

  • Forskning: I forbindelse med de midlertidige klinikker indsamler QIMMEQHealth-projektet diverse data fra slædehundene for at afdække deres sundhedstilstand og sygdomshistorie.
  • Uddannelse: Projektet bidrager til veterinæruddannelsen i kraft af de bachelor- og specialeprojekter, som projektet afføder. Som noget helt unikt har projektet desuden en målrettet indsats for at inspirere unge grønlændere til at vælge dyrlægeuddannelsen og dermed bidrage til at sikre fremtidig veterinærhjælp til slædehunde.
  • Synlighed: QIMMEQHealth udfører en målrettet informationskampagne. Projektet udbredes blandt slædehundeejerne og skoleelever i Grønland. Derudover holder projektet borgermøder i de bygder, der besøges og sikrer eksponering i de grønlandske medier i form af avisartikler og interviews i den nationale radiokanal.