Sjældne billeder fra danske svinestier har sat dyrevelfærden på dagsordenen. Men vi skal holde fast i, at der skal ske reelle forbedringer for grisene, ellers står vi her igen om ti år
Billeder og videoer fra Fødevarestyrelsens kontroller med svinebesætninger har i den grad sat gang i debatten om forholdene for millioner af danske grise. Dagbladet Information har fået aktindsigt i de 240 dyrevelfærdskontroller, hvor der blev givet indskærpelser for overtrædelser af dyrevelfærden i 2022.
Billeder og videoer fra rapporterne giver os et sjældent indblik i grisenes hverdag. Mange grise bliver syge eller får skavanker, og en del af dem bliver desværre overladt til sig selv – det ses på billederne. Dertil skal lægges endnu værre forhold, der er anmeldt til politiet, og som der ikke kan søges aktindsigt i.
Men Informations gennemgang af rapporterne er særligt interessant, fordi den illustrerer, hvordan mange af grisene reelt bliver syge af at leve i svinestierne. Mange af dem bliver halte, får betændelse eller brok på grund af forholdene og avlen.
”Dokumentationen i Information peger på det grundlæggende problem – at der reelt ikke er plads til at være gris i svinestierne. Problemet er ikke den enkelte landmand, men at de konventionelle svineproducenter i årtier har effektiviseret, så grise i dag holdes på en uacceptabel måde stik imod deres natur og behov. Det omfatter også, at der er alt for få mennesker til at passe alt for mange dyr under meget brutale forhold. Det er utrolig trist,” siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
Der bliver taget voldsomt hensyn til erhvervet. Det er tydeligt, når kravet om tilstrækkelig plads tolkes som 0,6 kvadratmeter til et slagtesvin
Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse
Særligt billeder og video af en svinesti, hvor grise står stuvet tæt sammen, så deres kroppe rører ved hinanden, har vakt opmærksomhed. Men det er ikke den manglende plads, som Fødevarestyrelsen har sanktioneret i den givne sag. Det er det manglende beskæftigelsesmateriale i form af to stænger træ i plastikholdere på væggen.
Billedet af den tætpakkede svinesti illustrerer, hvordan EU-forordninger og den danske dyrevelfærdslov udvandes på vej ud i svinestierne.
”Der bliver taget voldsomt hensyn til erhvervet. Det er tydeligt, når kravet om tilstrækkelig plads tolkes som 0,6 kvadratmeter til et slagtesvin. Eller når kravet om beskæftigelsesmateriale til de nysgerrige grise munder ud i, at grisen får en skrabet træliste i en plasticholder på væggen. Det er også åbenlyst, når 95 procent af grisene får klippet halerne på trods af et forbud mod, at det sker rutinemæssigt,” siger Britta Riis.
Billederne fra kontrolrapporterne og Dyrenes Beskyttelse og flere forskeres kritik af forholdene har fået andre medier til at dække problemerne. Fødevareminister Jacob Jensen har måttet forsvare rammerne for dansk svineproduktion i blandt andet Aftenshowet og Go’ Aften Live. Ministeren henviser til den netop indgåede dyrevelfærdsaftale som løsning på mange af de konkrete udfordringer. Men den gør slet ikke nok, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
”Dyrevelfærdsaftalen gør ikke stor forskel for grisene. De 27.000 døde pattegrise om dagen er røget i endnu en arbejdsgruppe i stedet for, at politikerne stiller krav til avlen, så vi meget hurtigt kunne få mindre kuld med større og mere levedygtige grise. Vi tror heller ikke på, at en afgift på halekupering får svinebønderne til at investere i markant mere plads og rodemateriale til grisene. Og fiksering udfases kun halvhjertet og alt for langsomt,” siger Britta Riis.
Hun efterlyser et større politisk mod på området.
”Der er brug for en politisk vision for fremtidens landbrug, hvor vi kan tåle synet af de forhold, flæskestegen produceres under,” siger Britta Riis.
Desværre er det ikke første gang, at indtrykket fra svinestierne har chokeret og sat gang i debatten. For ti år siden sendte DR dokumentaren Det Store Svinerige, som viste de mørke sider af den danske svineproduktion. Der var billeder af døde pattegrise, halekupering af pattegrise og billeder af søer spændt fast i metalbøjler. Der gik et ramaskrig igennem landet, og den daværende minister, Dan Jørgensen (S), indkaldte til et topmøde om svinevelfærd, der mundede ud i en erklæring, som Landbrug & Fødevarer, detailhandlen og dyrlæger underskrev. Desværre skulle erklæringens målsætninger om blandt andet lavere pattegrisedødelighed og flere frie søer i farestaldene nås via frivillige indsatser fra svineproducenterne. Det fungerede ikke. På mållinjen i 2020 var der kun sket forværringer eller uacceptabelt ringe fremskridt på de fleste af topmødets målsætninger. Det viste Dyrenes Beskyttelses evaluering. Denne gang må de triste og barske griseliv ikke blive syltet eller glemt, lyder det fra Britta Riis.
”Vi kæmper for at holde grisene på dagsordenen og få reelle løsninger på banen. Vi nærmer os et EU-parlamentsvalg, som kan blive afgørende for revisionen af EU’s minimumskrav til transport og hold af landbrugsdyr. Længere fremme lurer et folketingsvalg, hvor vælgerne kan sende et tydeligt signal om, at der skal skubbes på for at få et landbrug, som danskerne kan være bekendt.”
