Landbrugets forsøg på at holde flere søer i live har fejlet. Rekordmange søer dør i staldene, fordi de ikke kan holde til det planlagte produktionsliv. Dyrenes Beskyttelse kræver lovindgreb mod ekstrem avl, usunde produktionsmetoder og dårligt indrettede stalde
I 2020 blev 156.285 søer i danske stalde fundet døde eller aflivet, før de nåede til slagtning. Det bragte dødeligheden op på 15,1 procent, en tangering af rekorden fra 2008. Men i 2021 steg dødeligheden yderligere til 167.377 søer, svarende til 16,1 procent. Den sørgelige rekord fremgår af et notat fra Videncentret for Landbrug SEGES.
Dermed er det gået stik modsat løftet fra 2014, hvor en række målsætninger for bedre svineliv blev søsat af landbruget og daværende landbrugsminister Dan Jørgensen. Dengang var alle enige om, at den daværende dødelighed 11,9 procent var for høj. Men siden er det altså blevet endnu farligere at leve som so i stalden. Det viser tal fra erhvervet. Det får Dyrenes Beskyttelse til at kræve lovkrav til bedre forhold for søerne.
- De mange døde søer er en skamplet. Produktionen skal indrettes med langt større hensyntagen til dyrene. Der skal avles så søerne ikke udsættes for det ekstreme produktionspres, og de skal have langt bedre forhold i staldene, siger Britta Riis, direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Evalueringen, der aldrig kom
I 2014 indkaldte daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S) til topmøde om bedre dyrevelfærd for svin. En erklæringen blev underskrevet af ministeren, erhvervet, detailhandel og en række andre interessenter, herunder også Dyrenes Beskyttelse. En række mål blev sat for landbrugets indsats frem mod 2020.
Fødevarestyrelsen evaluerede resultaterne årligt. Men der er aldrig offentliggjort en endelig evaluering af indsatsen og resultaterne. Efter at have rykket for den utallige gange har Dyrenes Beskyttelse lavet evalueringen baseret på tal fra erhvervet, Danmarks Statistik og tidligere evalueringer.
Læs hele evalueringen her
Søer klarer ikke presset
Omkring halvdelen af de døde, danske søer findes selvdøde i stalden, mens den anden halvdel aflives. De hyppigste årsager til, at dyrene findes selvdøde, er mave- og tarmproblemer, fødselskomplikationer, organdrejninger og hjerteproblemer. De hyppigste årsager til, at søer aflives, er halthed/benproblemer og skader.
De mange dødsfald og aflivninger hænger i høj grad sammen med det enorme pres på søerne i konventionelle landbrug. Søerne leverer i gennemsnit 44 grise hvert år, når de dødfødte tælles med. Søer, som selv har en gennemsnitlig kropsvægt på 284 kilo, leverer således hvert år i gennemsnit 258 kilo grise direkte af egen krop i form af grise ved fravænning, hvor de har diet frem til dette tidspunkt. Søerne er fremavlet til at levere langt ud over den naturlige formåen.
Samtidig med at søerne er blevet avlet til at levere stadig flere pattegrise og produktionen er blevet mere og mere industrialiseret, er dødeligheden steget kraftigt. Dødeligheden blandt søerne i de danske svinestalde er mere end tredoblet de seneste årtier. I 1990 var den på 4,6 procent.
Tomme løfter fra topmødet
De mange døde søer var derfor også i fokus, da der i 2014 - på foranledning af daværende fødevareminister, Dan Jørgensen (S) blev afholdt topmøde og udfærdiget en erklæring om bedre dyrevelfærd for svin. Erklæringen blev underskrevet af ministeren, erhvervet, detailhandel og flere andre interessenter, herunder også Dyrenes Beskyttelse. Landbruget lovede i erklæringen at ”overlevelsesraten hos søer skal hæves” frem mod 2020. Erhvervets egne målsætninger har tidligere været en dødelighed på 9 procent i 2018. Det mål nåede svineproducenterne ikke – tværtom. Derfor mener Dyrenes Beskyttelse, at bedre dyrevelfærd for svin skal sikres gennem lovgivning på området.
- Forbedringer af forholdene for søer bør i videst muligt omfang indføres som krav i lovgivning til beskyttelse af svin, for de frivillige ordninger slår ikke til, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at avl, staldindretning, pasning og fodring ændres på baggrund af allerede foretagne analyser af dødsårsagerne og med henblik på bedre leveforhold for dyrene. Aarhus Universitet, der har foretaget flere af analyserne, bør vejlede om relevante tiltag, og disse bør i videst muligt omfang indføres som krav i lovgivning til beskyttelse af svin.
Det er ikke kun landbrugets indsats for søer, der fejler. Dyrenes Beskyttelse har lavet en endelig evaluering af samtlige målsætninger fra topmødet i 2014. Desværre må det konstateres, at på samtlige af topmødeerklæringens mål er der enten sket en forværring eller har været uacceptabelt ringe fremskridt. Se oversigten over målsætninger og resultater her.
SOEN HAR BRUG FOR DIN UNDERSKRIFT
Knap 1 million søer tvangsfikseres i dansk landbrug, mens de føder, og mens griseungerne dier. Det er på tide med et forbud mod tvangsfiksering af søer, ligesom man har i vores nabolande.