Burhøns er ikke – og bliver aldrig – god dyrevelfærd. Selvom de ikke dør af det, har det intet med dyrevelfærd at gøre. Debatindlæg bragt i JP d. 9. august 2016 af Britta Riis, Direktør for Dyrenes Beskyttelse og Præsident for Eurogroup For Animals.
Så har medierne d. 3. august atter givet Peter Sandøe taletid til at lufte de sædvanlige, forsimplede argumenter for, at buræg er god dyrevelfærd, fordi dødeligheden i burene er meget lav. Kritikken falder denne gang i forbindelse med at både Aldi, Rema1000 og ikke mindst Dansk Supermarked i disse dage er kommet med meldinger om udfasning af buræg i deres butikker. Siden har den sidste store supermarkedskæde, Dagrofa, også meldt sig under fanerne.
Denne gang bliver kritikken også bakket op i JP’s Debatsektion af Marie-Louise Thøgersen (MLT), formand og stifter af Tværfagligt Fødevareforum, som virkelig har set sig gal på Dyrenes Beskyttelse og foreningens mangeårige arbejde mod burhøns. I sit debatindlæg den 3. august hævder MLT således, at foreningen skader dyrevelfærden, ser stort på videnskabelige resultater, vildleder forbrugerne, er i lommen på supermarkederne, og prioriterer at få flere medlemmer fremfor bedre dyrevelfærd for hønsene. Mange hårde påstande, som ikke har hold i virkeligheden, og jeg undrer mig over, at MLT som repræsentant for Tværfagligt Fødevareforum så aggressivt angriber Dyrenes Beskyttelse.
Lad mig slå fast en gang for alle: burhøns er ikke – og bliver aldrig - god dyrevelfærd.
Det er ikke til skade for dyrevelfærden at udfase burhøns, hvor 10 høns holdes på under én kvadratmeter, og hvor de i nogle timer hver dag har adgang til et lille område, hvor de kan skrabe og støvbade. Det reelle nytteareal svarer til 16 høns /m2, og det er ganske enkelt alt for lidt plads til et anstændigt hønseliv – og vi mener ikke, det har noget med god dyrevelfærd at gøre, selv om hønerne ikke dør af det.
Dyrenes Beskyttelse anderkender selvfølgelig dødelighed og sundhed som meget vigtige velfærdsparametre, og vi kommer ikke til at forsvare den høje dødelighed, som især findes i systemer med fritgående høns. Det kan kun gå for langsomt med at gennemført de samme velfærdsmæssige forbedringer for de konventionelle fritgående høns, som økologerne for længst har indført med succes i det økologiske hønsehold.
Videnskabelige undersøgelser viser, at der er forskellige udfordringer i de forskellige systemer, og giver ikke et entydigt svar på, hvor dyrevelfærden er bedst. Den nyeste, internationale forskning viser til gengæld også, at en målrettet indsats virkelig forbedrer dyrevelfærden i de fritgående systemer. Derfor er det hverken populistisk eller det, der er værre, at arbejde for en udfasning af burene og udvikling af de fritgående systemer. Et synspunkt, der bakkes op af Det Dyreetiske Råd og danske fjerkræforskere.
Også i udlandet har man for længst fået øjnene op for, at produktion af buræg ikke er etisk forsvarligt. Store virksomheder som Tesco, McDonalds, Unilever og Nestlé – for bare at nævne en dråbe i havet – har alle startet udfasning af buræg. Hertil kommer, at der ikke er en eneste dyrevelfærdsorganisation i verden, der går ind for burhøns.
Udfasningen af buræg er altså ikke en spidsfindig idé for at få opmærksomhed, som Dyrenes Beskyttelse og detailbranchen sammen har udklækket i ly af natten.
Udfasning af buræg er en del af en verdensomspændende bevægelse, som længe har rullet i udlandet, og det er på tide, at Danmark endelig er kommet med på bølgen. Vi er stolte af, at den danske detailbranche har udvist initiativ på dette område.
Burhøns er en forældet måde at holde dyr, og hører slet ikke til i et land som vores, hvor vi bryster os af at være foregangsland på så mange områder, herunder innovation og omstillingsparathed. Udfasningen af buræg er, uanset hvordan man vender og drejer det, en sejr for dyrevelfærden, fordi et godt liv handler om mere end overlevelse.
/Britta Riis, Direktør for Dyrenes Beskyttelse og Præsident for Eurogroup For Animals.