Efter nytår skal det være slut med at købe turbokyllinger i Aarhus Kommune. Det er et vigtigt skridt mod bedre dyrevelfærd, men flere kommuner bør følge trop, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
De vokser ekstremt hurtigt og lever et hårdt og kort liv. Turbokyllingen, der også hedder Ross 308, er avlet til at vokse så hurtigt, at den på bare 33 dage går fra at veje 50 gram til to kilo. Den voldsomme vækst gør, at mange af kyllingerne oplever store helbredsproblemer og smerter i løbet af deres korte liv.
På trods af de kritisable produktionsforhold indgår turbokyllinger i langt de fleste kommuners kødindkøb. Men det vil snart være fortid i Aarhus. I onsdags vedtog byrådet nemlig, at der fra 2025 ikke længere skal købes turbokyllinger til kommunens daginstitutioner, skoler, plejehjem og kantiner. Det gør Aarhus til den første danske storby, der vil droppe kød fra turbokyllinger.
Direktør i Dyrenes Beskyttelse, Britta Riis, glæder sig over byrådets beslutning. Hun har tidligere kritiseret kommunen for at være fodslæbende, fordi omkring halvdelen af de 90 tons kyllingekød, der blev leveret til kommunens køkkener, er fra racen Ross 308.
- I Dyrenes Beskyttelse er vi glade for, at de lokale politikere har taget kritikken til sig og nu tager et skridt i retning mod bedre dyrevelfærd for kyllingerne. Vi har længe presset på for en fuldstændig udfasning af turbokyllingen, og vi glæder os over, at en stor kommune som Aarhus går i front, siger hun.
Drop de lidende kyllinger
Aarhus er ikke den første kommune, der ikke længere vil servere turbokyllinger for borgerne. Men i skrivende stund arbejder kun få kommuner, herunder Roskilde og Frederiksberg Kommune, på at udfase kyllingerne. Derfor vil Dyrenes Beskyttelse gerne opfordre alle landets byrådspolitikere til at stoppe indkøb af kød fra lidende kyllinger.
- Det er ikke i orden, at mange kommuner bruger skattekroner på at støtte en intensiv industri, hvor dyrevelfærden er helt i bund. I stedet for at købe det billige kyllingekød, opfordrer vi kommunerne til at købe mindre kød med bedre dyrevelfærd, siger Britta Riis.
En industrikylling vokser typisk op i en stald sammen med cirka 50.000 andre kyllinger. Pladsen er trang og væksten er unaturlig hurtig. Det betyder for mange, at hjertet står af, og benene ikke kan bære kyllingen.
Denne hurtige vækst medfører betydelige sundhedsproblemer for industrikyllingerne grundet deres uforholdsmæssigt store vægt. De fleste industrikyllinger kan ikke gå normalt, og mere end 40 procent er tydeligt bevægelsesforstyrrede op til slagtning, hvorfor mange kyllinger er inaktive og stillesiddende op til slagtetidspunktet.
Kyllingen har heller ikke adgang til det fri. Det eneste lys, den ser indendørs, er kunstigt og følger ikke døgnets rytme. De fleste industrikyllinger i Danmark er avlet til at kunne blive slagtet efter omkring 32 dage. Med andre ord lever den et kort og hårdt liv.
