Lone Landmand har noget meget vigtigt på hjertet her, hvor året er ved at gå på hæld. Læs hendes sidste indlæg i år.
Vi har netop afholdt årets sidste arrangement, julemarkedet, og dermed følger nu nogle måneder med ro på gården. Det er tiltrængt, det er det altid, efter et hektisk sommerhalvår samt efterårets høst af druer og æbler samt vinproduktion. Fra det sene forår til september kan vi afholde begivenheder, den resterende del af året er det for koldt, forblæst og for fugtigt, da vi kun har den store trælade til indendørs opdækning.
Det betyder, at perioden med udadvendt liv falder sammen med dyrkningsperioden, den tid hvor der skal sås, dyrkes og passes allermest, og det betyder også, at vi falder lidt sammen, når sæsonen afsluttes med julemarkedet en uges tid inde i december. Sidstnævnte går an på trods af årstiden, fordi alle er iført vintertøj, og når de sidder ned og spiser varm chiligryde, nybagte æbleskiver eller drikker æblegløgg, er det kun kort tid.
Nysgerrige besøgende
Noget af det, vi bruger vinteren til, er at planlægge og lave aftaler om det kommende års arrangementer. Musikere skal bookes i god tid, bryllupper er også noget folk beslutter sig for omtrent 1 år i forvejen, der er sommerens madmarked at få plads til i kalenderen og så holder Søren Sørøver og jeg igen 3 ugers sommerrestaurant plus det løse med Folkemiddag, Økologisk Høstmarked osv.
I løbet af året kommer mere til for eksempel besøg af grupper fra udlandet. Gæsterne hører om livet på stedet, når vi går rundt og samtidig fortæller om samarbejdet med gårdens dyr og deres betydning for både vores liv, mikroorganismerne i jorden, planterne og de afgrøder, vi dyrker.
”Hvad gør gederne?”, bliver vi ofte spurgt. ”Hvorfor har I fårene? Hvad får I fra ænderne? Hvad laver kaninerne?” Dyrene er her først og fremmest, fordi de lever her. Det er deres sted, deres tilværelse, ligesom vi lever her, er svaret. Altid.
Derudover bidrager nogle af dem på forskellig vis, men det er sekundært, og det er nok den største forskel på værdisættet her på gården i forhold til traditionel landbrugstilgang, hvor dyr alene har et formål i forhold til mennesker. Der er stadig tale om husdyr, vi har hentet dem hertil - enten købt dem eller fået dem fra andre mennesker, som af den ene eller den anden grund ville eller var nødt til at forære dyrene bort, og for husdyr gælder, at de er forholdsvis tamme.
De er ikke natur, men de bidrager i den grad til naturen. Den måde de bruger jorden på - roder, afgræsser, gøder osv. præger insektlivet i de forskellige folde, og med et rigt insektliv følger småfugle, padder, rovfugle samt små og større pattedyr. Så uanset at husdyr er en del af den menneskeprægede kultur – dyr der er holdt, fodret og passet, så er de ikke bare forbundet med den omgivende natur her, de får den også til at trives og udvikles.
Men kun i kraft af balance. I kraft af en nøje passet afstemning af antallet af dyr og arealet af jord. Når dyr går tæt, belastes både de selv og jorden mht. gødning, sygdomspres og indavl.
Vi opdrætter ikke dyr til andre, dels af klimahensyn og dels af den grund at for at sælge kød skal dyrene transporteres til et slagteri og dyrlægekontrolleres. Den stresspåvirkning vil vi ikke udsætte dem for, og derfor sælger vi ikke dyr. Men når vi af nogle arter har en af hvert køn, så får de af og til afkom i foråret, og det er en vigtig del af livet - at dyrene udlever deres behov for seksuel adfærd, pardannelse og yngelpleje.
Det er som nævnt ikke godt for en gård, hvis der er for mange dyr i forhold til jorden og heller ikke godt for dyrene. Når afkommet bliver voksent, slagter vi selv dyr så skånsomt som muligt, som Søren spiser, og på den måde indgår de i selvforsyningen.
Spis med måde
I Danmark er vi nogle af de rigeste mennesker i verden, vi er også et af de mest kødspisende folkefærd, og størstedelen af dette kødforbrug kommer fra intensive konventionelle husdyrssystemer med lav grad af dyrevelfærd, højt antibiotikaforbrug og elendig kødkvalitet. Den slags kød er en dårlig idé – dårlig for dyrene, for naturen og for de mennesker som spiser kødet.
Hvis dyr lever, så deres behov og adfærd tilgodeses, og de aflives uden stresspåvirkning, synes jeg, at det er i orden at spise kød. Søren Sørøver spiser kun kød, hvis det kommer fra dyr, han selv har aflivet; enten husdyr fra gården eller fisk han har fanget, og det er medvirkende til, at kød er en sjælden gæst i Sørens madlavning. De fleste dage består vores mad af grøntsager, korn, kartofler, æg fra gårdens høns m.m., for jeg spiser ikke dyr, uanset størrelse – hverken rejer eller okser, og Søren, der står for madlavningen her i stuehuset, er en fremragende kok udi det vegetariske.
Jeg er klar over, at det med at skrive om at husdyr også aflives, kan mobilise den allestedslurende krænkelsesparathed. Jeg vælger at gøre det alligevel, fordi det er så vigtigt, at vi holder fast i virkeligheden og ikke skaber falske billeder af, hvor maden kommer fra.
Jo, jeg er nødt til at fortælle dig, at du ikke kan få dine lækre grøntsager uden gødning. Al den vigtige plantemad til mennesker kræver gødning i store mængder. Du kan købe dine grøntsager som konventionelle, og så er de dyrket ved hjælp af kunstgødning samt gylle fra svin, køer eller kyllinger. Fremstillingen af kunstgødning kræver betydeligt forbrug af fossilt brændstof, og det industrielle husdyrhold er der heller ikke meget godt at skrive om.
Desuden er grøntsagerne blevet til under udbringning af et bredt udvalg af sprøjtegifte, som bl.a. slår insekter i stort antal ihjel. Med andre ord vegetarisk eller vegansk kost baseret på konventionelle varer kræver et utal af dyreliv, man ser det bare ikke.
Hvis du køber dine grøntsager økologisk dyrket, er der ikke medgået et forbrug af kunstgødning eller sprøjtegifte, men husdyrene er der stadig brug for, for de har leveret en væsentlig del af gødningen – uden den intet ordentligt udbytte til distribution. Dygtige landmænd kan også fiksere kvælstof fra luften via omhyggeligt sædskifte, nogle steder afbrændes regnskoven for at frigive næringsstoffer til f.eks. sojadyrkning, men husdyrenes gødning er afgørende i dyrkningen af grøntsager, bønner, korn, linser m.m.
Så selv hvis du spiser økologisk vegetarisk eller vegansk mad ligger husdyrproduktion til grund for din kost. I husdyrproduktion er der avl af nyt afkom, og der er slagtninger, og hvis du ikke kan acceptere tanken, er der kun én måde at undgå den på – dyrk dine egne grøntsager og gød dem med hjemmelavet kompost og natpotten.