Landbrugets fonde uddeler hvert år omkring 500 mio. kr. til udviklingen af det danske landbrug. De midler bør anvendes mere målrettet til at sikre en grøn omstilling af landbruget med mere respekt for natur, miljø og dyrevelfærd. Derfor opfordrer Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse nu til en modernisering af fondene.
Fakta
Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse har sendt forslaget Anbefaling til modernisering af landbrugets fonde til fødevareministeren og til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg.
Det danske landbrug skal omstilles i en mere bæredygtig retning, hvis landbruget skal kunne bidrage til regeringens målsætninger for klima og natur. For at hjælpe omstillingen på vej bør regeringen ændre landbrugets fonde, så de bedre kan understøtte den grønne omstilling. En modernisering af fondene bør indgå i de igangværende landbrugsforhandlinger.
Det mener Forbrugerrådet Tænk, Danmarks Naturfredningsforening, Rådet for Grøn Omstilling og Dyrenes Beskyttelse, som er gået sammen med flere konkrete forslag til en modernisering af landbrugets fonde.
”At skabe et grønnere landbrug er den vigtigste udfordring, vi står over for i det 21. århundrede, og derfor bør fordelingen af midler fra fondene afspejle dette. Mindst 80 procent af midlerne fra den største fond – Promilleafgiftsfonden for landbrug – bør anvendes på tværgående initiativer, som gavner den grønne omstilling” siger Claus Ekman, Direktør i Rådet for Grøn Omstilling.
Erhvervet sidder for tungt på fondene
Fondenes bestyrelser består i dag både af medlemmer fra erhvervet selv og af medlemmer fra civilsamfundet. Repræsentanterne fra civilsamfundet er dog i mindretal i bestyrelserne, som reglerne ser ud i dag. Denne forfordeling vil forslagsstillerne også gøre op med.
”Landbruget fylder 60 procent af det danske landskab, og udviklingen er derfor noget, som kommer os alle ved. Af samme grund bør fondenes bestyrelser også have en mere demokratisk sammensætning, hvor der er en ligelig fordeling af repræsentanter fra civilsamfundet og fra erhvervets side. Derudover bør fødevareministeren udpege en uafhængig formand,” siger Lars Midtiby, Direktør i Danmarks Naturfredningsforening.
Fondene har igennem en række år været i Rigsrevisionens søgelys og er blevet kritiseret for manglende uafhængighed og gennemsigtighed. Selvom der er blevet ryddet op i flere af fondene, mangler der stadigvæk grundlæggende ændringer i fondenes strukturerer.
”Vi bliver nødt til at sikre fondenes uafhængighed fremover. Derfor bør der oprettes helt selvstændige sekretariater for fondene, som ene og alene har til opgave at servicere fondene. Det er den eneste måde, vi kan sikre os mod, at der også fremover kommer sager, hvor man sår tvivl om, at sekretariatet har løftet sin opgave på upartisk vis,” siger Mads Reinholdt, Direktør i Forbrugerrådet Tænk.
Giv dyrene en stemme i bestyrelserne
Udover en større uafhængighed og bredere repræsentation fra civilsamfundet mener forslagsstillerne også, at der er behov for nye kompetencer og perspektiver i fondenes bestyrelser, hvor der indtil videre sidder repræsentanter udpeget af erhvervet, forbrugerne, forskningsverdenen og fagbevægelsen.
”Det er essentielt med en bred repræsentation i bestyrelserne, og der er brug for en bedre balance end i dag. Naturen og dyrene mangler en klar stemme. Derfor mener vi, at Danmarks Naturfredningsforening og Dyrenes Beskyttelse bør kunne udpege en repræsentant hver til bestyrelserne,” siger Britta Riis, Direktør i Dyrenes Beskyttelse.