Fødevarestyrelsen frikender Molslaboratoriet for fejl i kvæg-sag. Det undrer Dyrenes Beskyttelse, der mener, at situationen kunne være forudset og undgået. Sagen understreger også behovet for ordentlig forvaltning af dyrene i de kommende naturnationalparker.
Vi kommer aldrig tilbage fortidens frie flokke af græssende dyr i Danmark. Dyrene, der sættes ud i naturnationalparkerne, er domesticerede, indhegnede og uden naturlige fjender. Derfor skal der også holdes godt øje med dem og udvises rettidig omsorg
I august viste optagelser fra Molslaboratoriets rewilding-projekt blandt andet en ko, der over længere tid bliver jaget af seks tyre, som på skift prøvede at bedække koen. Det udløste kritik fra blandt andet Dyrenes Beskyttelse. Fødevarestyrelsen mener dog ikke, at der er blevet begået fejl fra Molslaboratoriets side.
”Når reproduktive dyr går sammen, vil den slags kunne forekomme,” lyder det fra Fødevarestyrelsen i et svar fra Fødevareminister, Rasmus Prehn til Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg. Styrelsen mener ikke, at Molslaboratoriet har svigtet deres tilsynspligt. Fødevareministeren bakker op om styrelsens vurdering. I et åbent samråd onsdag kaldte ministeren det ”et hændeligt uheld”. Samtidig fremgår det af et brev fra statsadvokaten, at der ikke bliver nogen straffesag mod Molslaboratoriet. Det undrer Dyrenes Beskyttelse.
- Situationen blev opdaget af årvågne dyrevenner, og der gik halvanden dag, før Molslaboratoriet handlede på sagen. De skulle have handlet med det samme og ikke ventet halvandet døgn. Så kunne de værste situationer være undgået. Det bør da være i strid med dyrevelfærdsloven, siger Britta Riis direktør for Dyrenes Beskyttelse.
Sagen handler helt konkret om, at en flok på seks tyre endte med at jagte køer i forsøg på at bedække dem. Jagten var tydeligvis meget stressende og udmattende for køerne samt deres kalve, som viste tegn på udmattelse, og i hvert fald i ét tilfælde var medvirkende til, at en ko var adskilt fra sin diende kalv over meget lang tid. Først halvanden dag efter første henvendelse blev dyrene efterfølgende skilt ad, og fire af tyrene blev slagtet for at undgå gentagelser.
Dyrenes Beskyttelse mener også, Molslaboratoriet burde have forudset problemerne ved det store antal kønsmodne tyre i flokken.
- Husdyr på helårsgræs bag hegn skal forvaltes proaktivt. Det gælder også sammensætningen af flokken. Det er ikke sket i denne sag, siger Britta Riis.
Molslaboratoriet har da også efter episoden meldt ud, at flokke af kvæg på arealerne vil blive sammensat anderledes fremover.
Må ikke blive hverdag i naturnationalparker
Fødevareministeren påpeger også i sit svar, at episoden på Molslaboratoriet ikke har sammenhæng til de kommende naturnationalparker. Den køber Dyrenes Beskyttelse ikke.
- Sagen med tyrene i Molslaboratoriet understreger behovet for ordentligt tilsyn med husdyr udsat af mennesker i rewilding-projekter. Desværre har partierne bag naturnationalparkerne givet ministeren mulighed for at slække på tilsynskravet til de statslige lodsejere af økonomiske hensyn. Derfor kan vi frygte, at endnu flere dyr kan lide i flere dage, før det bliver opdaget. Det er uacceptabelt, siger Britta Riis.
Dyrenes Beskyttelse arbejder blandt andet for, at der generelt indføres krav om minimum ét dagligt tilsyn af alle græssende dyr.
Sammenhængen mellem sagen i Molslaboratoriet og forvaltningen af naturnationalparker er muligvis endnu mere konkret. Statsadvokaten begrunder således vurderingen af episoden på Molslaboratoriet med, at projektet skal betragtes som en naturnationalpark. Det skriver Effektivt Landbrug. Men Molslaboratoriet ikke er på den statslige liste over naturnationalparker. Rasmus Prehn afviste på samrådet onsdag, at han skulle have givet dispensation for den normale tilsynspligt til Molslaboratoriet. Fødevareministeren lovede ved samrådet et skriftligt svar på statsadvokatens mulige misforståelse. Det venter man spændt på hos Dyrenes Beskyttelse.
- Statsadvokatens vildfarelse kan jo forklare, at Molslaboratoriet ikke bliver idømt bøde i sagen. Hvis det forholder sig sådan, er det også en klar advarsel om, hvad der kan ske i naturnationalparkerne, siger Britta Riis.
Siden Molslaboratoriet startede i 2016 og frem til maj måned i år, havde Østjyllands Politi modtaget 47 politianmeldelser omkring dyrs mistrivsel i naturparken, fremgår det af tal fra Justitsministeriet.
Der er kun rejst én sigtelse, som skyldtes et sår på en hests hals fra et GPS-halsbånd. Sagen blev afgjort med en bøde. Dyrenes Beskyttelse har selv meldt Molslaboratoriet til politiet ved én lejlighed, men har efter henvendelser til vagtcentralen 1812 været inde over flere kritisable sager, hvor der allerede var sket en anmeldelse.
Livet i naturen kan være godt
Dyrenes Beskyttelse ser stadig de kommende naturnationalparker som et positivt skridt for biodiversiteten i dansk natur. Foreningen mener også, at græssende dyr som køer kan få et bedre dyreliv i parkerne end i en stald. Men udsatte heste og kvæg kan ikke overlades så meget til sig selv, som der lægges op til.
- Vi kommer aldrig tilbage fortidens frie flokke af græssende dyr i Danmark. Dyrene, der sættes ud i naturnationalparkerne, er domesticerede, indhegnede og uden naturlige fjender. Derfor skal der også holdes godt øje med dem og udvises rettidig omsorg. Det gælder også deres behov for foder, vand og adgang til ly og læ. Har staten ikke råd til det, skal dyrenes holdes ude af projekterne, siger Britta Riis.
Evaluering og færre heste
Miljøministeren har på baggrund af kritikken fra blandt andre Dyrenes Beskyttelse givet tilsagn om at gennemføre en særskilt evaluering af velfærden for de dyr, der udsættes i naturnationalparkerne, inklusive et pilotprojekt med teknologisk understøttelse af tilsynet. Evalueringen vil blive gennemført højst to år efter, at dyrene er sat ud, og vil være et supplement til det løbende tilsyn med dyrene.
Fødevareministeren har desuden givet tilsagn om, at for så vidt angår dispensation fra tilsynskravet i dyrevelfærdsloven og bekendtgørelse om dyrevelfærdsmæssige mindstekrav til hold af heste, at der indføres følgende skærpelser, når tilsyn udføres på bestandsniveau:
- Minimumsfrekvens for tilsynet af heste på bestandsniveau i perioder med risiko for fødemangel og eventuel folingssæson inklusiv den sidste måned af drægtighedsperioden. Ved minimumsfrekvens forstås, at tilsyn udføres hver anden dag eller hyppigere.
- Udsætning af et begrænset antal heste i naturnationalparkens første år. Ved et begrænset antal heste forstås, at der, for med stor sikkerhed ikke at overskride områdets bæreevne, vil blive udsat højst halvdelen af det projekterede antal heste.
- Minimumsfrekvens for tilsynet af kreaturer på bestandsniveau i perioder med risiko for fødemangel. Ved minimumsfrekvens forstås, at tilsyn udføres hver anden dag eller hyppigere.
