Tallene taler deres tydelige sprog: Der skal noget nyt til for at sikre alle danske grise et godt liv. Bliv klogere på dyrevelfærdskrisen i de danske svinestalde og seks bud på løsninger fra Dyrenes Beskyttelse
De nuværende lovkrav og frivillige brancheaftaler om hold af grise har fejlet. Det står helt klart efter de seneste ugers afsløringer af situationen i danske svinestier. Derfor presser Dyrenes Beskyttelse på for nye lovkrav og tiltag, der kan forbedre livet for de grise, der lader livet, for at vi kan spise.
Men først lige en statusrapport på svinelivet. I starten af juni dumpede Dyrenes Beskyttelse i en evaluering landbrugets frivillige indsats for bedre svinevelfærd. På de fleste indsatsområder er der tilbagegang eller kun ringe fremskridt, viste evalueringen. Kort efter blev svineproducenterne fanget i at have sparet på lokalbedøvelsen ved kastration af smågrise. Og endeligt berettede Fødevarestyrelsen om sanktioner mod hver tredje kontrollerede svinebesætning. Situationen får Dyrenes Beskyttelse til at efterlyse et nybrud med reguleringen af svineproduktionen.
- Der dør fx flere pattegrise og søer end nogensinde før, og stort set alle svin får klippet krøllen af hallen. Frivillighedens vej for bedre dyrevelfærd for svin har igen og igen vist sig som en blindgyde. Nu må politikerne gribe ind, siger Britta Riis.
Der kan gøres noget for at forbedre forholdene for svin i det konventionelle landbrug. Nedenfor er seks konkrete tiltag for bedre grisevelfærd, som Dyrenes Beskyttelse arbejder for.
1. Søer skal føde et naturligt antal pattegrise
Pattegrisedødeligheden er steget fra 21,6 procent i 2014 til 23,4 i 2021, når de dødfødte tælles med. Der døde i 2021 29.514 pattegrise om dagen i gennemsnit i danske svinestalde, hvilket er flere end nogensinde før.
Det kan afhjælpes med et krav om avl for mindre kuld med større og mere levedygtige grise. Målet skal være et antal grise, som søerne selv kan passe, dvs. et antal grise, som i langt højere grad er tilpasset søernes naturlige kapacitet for at føde og opfostre grise. Aarhus Universitet, der har ekspertise på området, bør rådgive om, hvordan dette bedst kan ske.
2. Et nyt syn på søer
Dødeligheden hos søer er i løbet af de sidste 30 år tredoblet. I perioden 2009 til 2018 var den svagt faldende, men hele faldet er siden indhentet. I 2021 satte dødeligheden rekord med 16,1 procent. Omkring halvdelen af søerne findes selvdøde i stalden, mens den anden halvdel aflives. Søerne leverer i gennemsnit 44 grise hvert år, når de dødfødte tælles med. Søer, som selv har en gennemsnitlig kropsvægt på 284 kg, leverer således hvert år i gennemsnit 258 kg grise direkte af egen krop. Det er et meget stort pres og langt ud over soens naturlige formåen.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler, at avl, staldindretning, pasning og fodring ændres på baggrund af allerede foretagne analyser af dødsårsagerne og med henblik på bedre leveforhold for dyrene. Aarhus Universitet, der har foretaget flere af analyserne, bør vejlede om relevante tiltag, og disse bør i videst muligt omfang indføres som krav i lovgivning til beskyttelse af svin.
3. Søer skal gå frit hele livet
Det er veldokumenteret, at søer lider under at være fikseret i snævre bokse, som kun er få centimeter længere og bredere end deres egne kroppe. I Danmark er det forbudt at fiksere søer under brunst og drægtighed, mens det fortsat er den helt dominerende opstaldningsform for søer i forbindelse med fødsel og diegivning. Siden 2010 er der gennem støtteordninger og frivillige aftaler blevet arbejdet på at få blot ti procent af farestipladserne til løse søer. Det skulle så sikre erfaring nok til at gennemføre et generelt krav om løsdrift, lød det fra den ministerielt nedsatte Arbejdsgruppe om hold af svin i 2010. I januar 2021 estimerede Landbrug & Fødevarer, at der var 8.825 stier til løse søer svarende til 3,5 procent.
Dyrenes Beskyttelse foreslår et forbud mod fiksering i farestalden svarende til de forbud, der allerede er mod fiksering i drægtigheds- og løbestalden. Sådan et forbud er gældende i flere andre lande, herunder nordiske lande som Norge og Sverige. Samtidig skal der stilles krav til størrelse og indretningen af løsdriftstier ud fra videnskabeligt dokumenteret viden.
4. Stop for kastration af smågrise
Kastration er et smertefuld kirurgisk indgreb på smågrise, der skal forebygge såkaldt ornelugt hos en lille del af grisene. Fra 1. januar 2019 har erhvervet gennem et brancheinitiativ medført, at næsten alle kastrationer skal udføres med lokalbedøvelse. Desværre har det vist sig, at op mod halvdelen af grisene alligevel ikke er blevet bedøvet.
Men lokalbedøvelsen er kun et skridt på vejen, da grisene stadig skal fastholdes og stikkes i testikler og hud, ligesom selve kastrationen stadig kan medføre komplikationer. I en række lande foretages der enten slet ikke kastration, eller den foretages ikke på hovedparten af grisene (fx i England, Spanien, Holland). Brug af vaccination mod ornelugt er også udbredt i en del lande. Dyrenes Beskyttelse anbefaler derfor et forbud fra 1/1 2024. Det vil sende et klart signal om, hvilken vej udviklingen skal gå, og der kan herefter laves en målrettet plan for udfasning.
5. Grise med hele haler
Rutinemæssig halekupering har været forbudt i mere end 20 år. Forbuddet blev indført, fordi grise bider hinanden i halerne, når de er meget stressede, og stress hos grise skulle ikke symptombehandles ved at klippe halen på alle de nyfødte grise. Loven fastslår, at der halekupering kræver et dokumenteret halebidsproblem, som først er forsøgt løst gennem forbedrede forhold og pasning herunder bl.a. mere plads.
På trods af forbuddet har under fem procent af grisene i konventionelle landbrug hele haler. Det fremgår af et ministersvar fra 2021. Efter en opsang fra EU-kommissionen i 2019 blev der strammet op på, hvordan forbuddet mod rutinemæssig halekupering forvaltes. Dette indebar strengere krav til dokumentation for halebidsproblemer og de forebyggende tiltag. Effekten heraf kendes ikke.
Dyrenes Beskyttelse anbefaler på denne baggrund en forsøgsperiode på tre år, hvor der konsekvent sanktioneres, når Fødevarestyrelsen ser halekuperede grise uden dokumentation for forebyggelse af halebid gennem bl.a. rodematerialer og mere plads eller med åbenlyst stressende forhold for grisene.
Hvis dette ikke nedbringer forekomsten af halekupering meget markant, skal der gennemføres et totalt forbud mod halekupering svarende til det, der findes i Sverige
6. Bedre foder skal forbygge mavesår
Mavesår plager 39 procent af søerne i danske svinestalde. Det viser tal fra 2017-2019. De seneste tal for slagtesvin er fra 2013, hvor 29 procent af dem havde mavesår. Flere faktorer bidrager til mavesår, men det handler først og fremmest om uhensigtsmæssig fodring med for findelt og/eller strukturløst foder, hvilket har været kendt i årtier. Forekomsten af mavesår blandt søer er faldet fra 51 procent i 2013, men den er stadig alt for høj.
Den nuværende lovgivning sikrer ikke, at grise får struktur og fibre i foderet i det omfang, som de har behov for. Derfor anbefaler Dyrenes Beskyttelse, at der i lyset af de mange mavesår suppleres med et direkte krav om grovfoder til søer og slagtesvin.
Læs endnu mere om Dyrenes Beskyttelses forslag i evalueringen af indsatsen for bedre svinevelfærd 2014-2020