Fødevareministeren havde landbrugets repræsentanter til en alvorlig samtale i denne uge. Det står slet ikke på mål med den dyrevelfærdskrise, som er blevet dokumenteret med nye tal. Dyrenes Beskyttelse opfordrer til nye lovkrav og gentænkning af produktionen.
Det er dyrene, der betaler prisen for den danske masseproduktion af billigt svinekød til verdensmarkedet, og det kan vi ikke være bekendt
Tirsdag havde landbrug- og fødevareminister Rasmus Prehn besøg af to repræsentanter fra Landbrug & Fødevarer til en ”alvorlig samtale” om dyrevelfærden for svin, som ministeren beskrev det. Men en samtale hjælper ikke på den dyrevelfærdskrise, der er understreget af nye tal og afsløringer de seneste uger, lyder det fra Dyrenes Beskyttelse.
- Det er på tide at politikerne går dyrevelfærden i den danske fødevareproduktion efter i sømmene, og indretter produktionen efter dyrenes behov fremfor det absolutte minimum, man kan slippe afsted med, siger Britta Riis, direktør i Dyrenes Beskyttelse.
De dårlige nyheder om dyrenes liv i landbruget har stået i kø de seneste par uger. Først dumpede landbrugets frivillige indsats for bedre svinevelfærd fra 2014 til 2020. Hovedparten af målsætningerne fra daværende fødevareminister Dan Jørgensens (S) svinetopmøde i 2014 er ikke nået – faktisk går det i den gale retning med fx dødeligheden for såvel pattegrise som søer. Det viste en endelig evaluering af indsatsen, som Dyrenes Beskyttelse har lavet.
Pattegrise dør som aldrig før
Samme dag, som evalueringen blev offentliggjort, kom nye tal fra landbruget, der viste, at 29.514 pattegrise i gennemsnit dør hver dag i de danske svinestalde. Dødeligheden er også steget fra 2020 til 2021 for søer, smågrise og slagtesvin.
Kort efter viste det sig, at en af de få indsatser fra svinetopmødet, der kunne kaldes en delvis succes, ikke tålte nærmere granskning. Stik imod landbrugets løfter og tidligere oplysninger, er det således langt fra alle grise, der bedøves før kastration. Det viste tal, som fødevareministeren blev aftvunget. I værste fald var det kun halvdelen af 17,5 millioner hangrise, der fik fjernet testiklerne uden bedøvelse i 2021. Bedøvelsen har ellers været et branchekrav siden 2019.
- Det er slået entydigt fast, at danske svin har fået det dårligere de seneste år. Det skyldes ekstrem avl og et for højt produktionspres. Det er dyrene, der betaler prisen for den danske masseproduktion af billigt svinekød til verdensmarkedet, og det kan vi ikke være bekendt, siger Britta Riis.
Kontrol afslørede problemer
Men de dårlige nyheder stoppede ikke der. Midt i det hele kom Fødevarestyrelsen med resultatet af årets kontrolindsatser i besætninger ved transporter og på slagterier - den såkaldte Dyrevelfærdsrapport. Den viste blandt andet, at en tredjedel af kontrolbesøgene i 2020 på de danske svine- og kvægbesætninger gav anledning til sanktioner for brud på lovgivning om dyrevelfærd.
31 procent af kvægbesætningerne blev sanktioneret ved kontrolbesøgene – altså næsten hver tredje. Det er på niveau med de foregående år. Godt halvdelen af indskærpelserne handlede direkte om behandlingen af dyrene. Oftest havde landmændene ikke sørget ordentligt for fodring og vanding, eller ikke sikret syge og tilskadekomne dyr den fornødne pleje og behandling. I ti tilfælde har Fødevarestyrelsen givet indskærpelser, fordi kvæget ikke blev behandlet ”forsvarligt”.
En særlig kontrolkampagne i kvægbesætninger med fokus på velfærd og medicin havde en samlet sanktionsprocent på 49 procent – hvilket er højere end tidligere set i styrelsens indsatser og kampagner. Det betyder blandt andet, at der ikke var taget godt nok hånd om halte køer, som skal flyttes i sygeboks. Det er også landmænd, der ikke førte korrekt optegnelse over medicinforbrug eller ikke anvendte medicin korrekt i forhold til, hvad dyrlægen har foreskrevet.
Den sidste halvdel af sanktionerne var af ”administrativ karakter”, men det dækker fx også, hvis besætningen ikke har haft et årligt dyrlægetilsyn.
33 procent af svinebesætningerne havde problemer med at overholde reglerne for god dyrevelfærd - et lille fald på tre procentpoint i forhold til kontrollen i 2019, hvor 36 procent af besætningerne blev sanktioneret. Rapporten viste, at svineavlerne havde særligt svært ved at sørge for, at syge eller tilskadekomne dyr fik den nødvendige pleje og behandling. Det kneb også med at sikre svinene beskæftigelses- og/eller rodemateriale.
- Rapporten understreger den dyrevelfærdskrise, vi står med. Reglerne, som bliver brudt, udgør et absolut minimum af beskyttelse for dyrene, da der med lovkravene allerede er skåret helt ind til benet. Det er dybt kritisabelt med så ringe efterlevelse af reglerne, siger Britta Riis.
Fødevareminister Rasmus Prehn er også selv indkaldt til en alvorlig samtale om dyrevelfærden. Pia Kjærsgaard (DF) og og Carl Valentin (SF) har indkaldt ministeren i samråd, hvor han skal forklare såvel den manglende bedøvelse som den høje pattegrisedødelighed.
Dyrenes Beskyttelse har i foreningens evaluering af indsatsen for svin peget på en række konkrete lovkrav, der kan indføres for at sikre grisene et bedre liv i produktionen. Lovkrav som ministeren samtidig må sikre en effektiv kontrol og sanktionering af ved manglende overholdelse, så det bliver til dyrevelfærd for dyrene i staldene og ikke bare flotte ord på et stykke papir.