Kogning af levende hummer er i strid med dyrevelfærdsloven, lyder det i et svar fra fødevareministeren til Folketinget. Det klare budskab glæder Dyrenes Beskyttelse.
Dyrenes Beskyttelse advarede op til nytår forbrugerne om, at kogning af levende hummere er dyrplageri og i strid med dyrevelfærdsloven. Det bekræfter landbrug- og fødevareminister Rasmus Prehn nu i et svar på et spørgsmål fra Carl Valentin fra SF.
Dyrevelfærdsloven fastslår, at dyr skal beskyttes bedst muligt mod smerte, lidelse, angst og væsentlig ulempe, og at den, der vil aflive et dyr, skal sikre sig, at dyret aflives så hurtigt og så smertefrit som muligt. Ministeren trækker på Fødevarestyrelsens vurdering af, at hummere, som koges levende ikke aflives så hurtigt og smertefrit som muligt. Derfor vurderer styrelsen, at det er en klar overtrædelse af dyrevelfærdsloven. Svaret fra ministeren glæder Dyrenes Beskyttelse.
- Det er først og fremmest et vigtigt signal om, at der skal tages hensyn til alle de dyr, som aflives for at vi kan få mad på bordet. Det gælder også fisk og krebsdyr, siger Cecilia Christensen Karstrup, dyrlæge ved Dyrenes Beskyttelse.
Fødevarestyrelsen baserer deres vurdering på en udtalelse fra Det Veterinære Sundhedsråd fra 2014, hvoraf det fremgår, at hummere kan føle ubehag og potentielt også smerte - på deres egen måde.
Strafferammen for hummerkogning går som udgangspunkt fra bøde til fængsel i indtil fire måneder. Straffen for kogning af levende hummere vil i sidste ende bero på en domstolsafgørelse. Dyrenes Beskyttelse vurderer, at hummerkogning næppe vil udløse mere end bødestraf. Foreningen vil ikke afvise at teste loven, hvis der dukker en sag op, som kan prøves ved domstolen.
- Forhåbentligt er vores opråb og ministerens klare svar om lovbrud nok til at sætte en endelig stopper for kogning af levende hummere, siger Cecilia Christensen Karstrup
Hummer har følelser
I videnskabelige undersøgelser er krebsdyr blevet udsat for små stød i udvalgte områder af en forsøgsopstilling. Krebsdyrene undgik herefter de områder hvor de fik stød, og det viser, at de ikke blot reagerer på sanseorganernes besked om smerte, men også har hukommelse, som de kan reagere ud fra.
Krebsdyr har et anderledes nervesystem end pattedyr. De har to nervestammer i stedet for blot ét centralnervesystem. Disse nervestammer er forbundet via ganglier og hjernen. Krebsdyr har også sensoriske organer som øjne, følehorn, hår, børster og lugtesans. Disse organer sender beskeder gennem nervestammerne op til hjernen, der får kroppen til at reagere på smerte.